mandag den 16. december 2013

Irsk musik 2

The Pogues
Endnu en irsk playliste? Ja, for irsk musik spreder sig vidt. Den forrige playliste (Irsk musik) koncentrerede sig mest om den irske traditionelle/folkemusik, hvorimod denne liste er mere præget af irsk rock.

Der vil naturligvis være sammenfald og jeg har valgt at tage et enkelt eksempel med på begge lister: Galway Girl. Sharon Shannon er et af de største navne inden for den traditionelle irske musik, men hun bliver mere og mere kendt for sin lidt mere rockede tilgang til musikken – her med hjælp af Steve Earle, som har skrevet sangen.

Omvendt har vi The Hothouse Flowers der startede som et rock band i 1984, men sangeren Liam Ó Maonlaí, er nu bedre kendt som fortolker af mere ”bløde” sange.

U2 er formentlig det største rockband Irland har fostret og er kendt verden over, hvorimod bands som The Stunning og The Script, efter min mening, er oversete perler.

The Pogues med karismatiske Shane MacGowan i front er et kapitel for sig selv. De startede som The Pogue Mahones, som er en anglificering af det irske póg mo thóin (”Kys mig i røven”). Da det gik op for BBC at de sagde ”kys mig i røven” hver gang de annoncerede bandet, forbød man at spille dem i radioen. Herefter skiftede bandet navn til The Pogues (og kunne igen høres i radioen). De har sammen med Kirsty MacColl lavet Fairytale of New York, som er en fantastisk alternativ julesang.

Covermusik lever også i bedste velgående i Irland og et eksempel herpå er musikken fra filmen The Commitments – her Mustang Sally, sunget af Andrew Strong.

Denne playliste skulle gerne vise at irsk musik er meget andet end violiner, fløjter og harmonikaer. Der er masser af ”elektriske” irske bands og dette er blot et lille udpluk, som forhåbentlig kan give inspiration til videre udforskning af den irske musik.

Go’ fornøjelse!

/Mich

Lyt til playlisten her:


mandag den 2. december 2013

Kiwi for begyndere

Jeg har haft det privilegium at kunne fortage en længere rundrejse sammen med familien i bil på New Zealand. Det blev til over 4000 km. og en helt igennem flot og fantastisk oplevelse, som jeg kun kan anbefale på det varmeste. Landet er i særklasse flot, folk er flinke og venlige, maden god og så producerer de noget af den bedste hvidvin, der kan drikkes! Radioen i bilen har kørt med meget af vejen, og det er her kiwiernes musik kommer ind i billedet. Landet har en blomstrende og selvstændig musikscene med sit eget særpræg. Listen her er kun en smagsprøve på alsidigheden og den interesserede lytter kan finde yderligere viden og inspiration på f.eks. følgende sites. nztop40.co.nz, muzic.net.nz, radionz.co.nz. Musikken kan lånes på dit bibliotek.

/Benny

Lyt til playlisten her:





mandag den 30. september 2013

Efterår er lig med indie folk!

Klik på billedet for at lytte.

Efteråret har ramt os med sit køligere vejr og solrige dage, hvor man kan nyde lange gåture og beundre naturens skift i farver og konturer. Går man tur alene, kan man med fordel tage et par høretelefoner i ørerne og lytte til denne Spotify-liste. Den er nemlig proppet med lækker indie folk som ifølge mig selv passer suverænt godt til denne årstid. Det er nok den ofte lidt melankolske og samtidig enormt melodiske lyd fra denne musikgenre som minder mig om efterårets begyndende mørke og min forkærlighed for sweatre, halstørklæder og varme drikke.

På listen finder man både kendte bands og musikere sammen med mindre kendte navne. Af førstnævnte kategori har jeg valgt at medtage Fleet Foxes, Jake Bugg, Bon Iver, Mumford & Sons og de efterhånden ret populære svenske søstre fra First Aid Kit. Af de mindre kendte er jeg især begejstret for amerikanske Sera Cahoone som blander indie rock med country-western. Lord Huron som minder en del om Fleet Foxes, så hvis man er fan af dem bliver man også glad for Lord Huron. Tjek også lige deres video til "Time to run" med et fedt western tema:



Engelske Laura Marling formår at fortrylle med både kraftfulde og blide sange samt smukke sangtekster (en lille bonusinfo er, at hun har dannet par med forsangeren fra Mumford & Sons). The Weepies "Gotta have you" er virkelig sød men også en utrolig ørehænger, som jeg ikke kunne få ud af hovedet i flere dage. Jeg har også medtaget en gammel klassiker som er Donovan der måske ikke umiddelbart blev beskrevet som indie folk, da hans sang "Catch the wind" udkom, men jeg synes, den passer enormt godt ind i genren og på denne liste. 

Der er en masse andre kunstnere på listen som jeg ikke vil gå i detaljer med, men alle er et lyt eller flere værd!

Rigtig mange af kunstnerne kan du selvfølgelig låne på CD på biblioteket!

/Nina

Lyt til listen her:





P.S. Man kan godt lytte til indie folk hele året rundt. ;)




onsdag den 18. september 2013

Efteråret nærmer sig…

…og der er frisk musik på hylderne igen.


Vi starter med  ”American heartland”, en country/rock antologi med indspilninger fra 1969-2012. Her er både kendt og mindre kendt ”Americana” fra de store vidder på 3 CD’ere. Alela Diane er amerikansk singer/songwriter med en gudesmuk stemme, der matcher hendes lyriske univers perfekt. Arctic Monkeys viser på deres 5. album stor stabilitet og kvalitetssikrer deres i forvejen gode ry. Canadiske Neko Case, tidligere medlem af The Sadies barsler her med sit 7. album, som nærmest forventeligt er af meget høj klasse. (Lyt også til tidligere albums med Case og Sadies, biblioteket har dem!). Guitardrengene Vandborg og Andersen i Electric Guitars har høstet mange anmelderroser for deres debut-album, som er spækket med gæstesolier af danske guitarkoryfæer i den modne alder. Gogol Bordello spiller en vild blanding af rock, ska, punk og balkanmusik i et hæsblæsende tempo som det er svært at sidde stille til. Fra Oregon kommer Houndstooth med deres afdæmpede, lyriske og lettere melankolske sange med en lækker guitarlyd, der skærper interessen. John Legend har videreført soul-genren og leverer en solid gang neo-soul-funk i super indpakning. NIN gjorde helt tilbage i slutningen af 80’erne industrial genren tilgængelig for et bredere publikum. Lyden i dag har ikke forandret sig synderligt og bandet har en trofast fanskare. Den italiensk fødte singer/songwriter Mauro Remiddi laver drømmende indie-pop med sit soloprojekt Porcelain Raft. Også fra Oregon kommer duoen Pure Bathing Culture med let syrede lo-fi popsange af en sfærisk lethed. Skotske Travis lyder tro mod deres egne musikalske rødder her på deres 8. album. Singer/songwriter Laura Veirs får hjælp af tidligere nævnte Neko Case på dette efter min mening fortryllende album, der tilføjer begrebet ”Americana” nye dimensioner. Fra Austin, Texas kommer her en ny generation af musikere, der har lyttet til Tom Petty, Neil Young og The Allman Brothers. De har ikke sovet helt i timerne. Svenskerne overrasker gang på gang, denne gang med en omgang elektronisk folkemusik! Hvad der dog ikke kommer ud fra de store skove hinsidan! Legendariske Muddy Waters’ søn Bib Bill Morganfield trykker den af på dette lækre stykke Chicago-blues i bedste tradition.

Det var alt fra uge 37. Rigtig god fornøjelse!

/Benny

Lyt til playlisten her:



mandag den 9. september 2013

Orglet i rocken


Hvis du er gammel nok, så kan du sikkert huske, at el-orglet (Hammond/Leslie) havde en væsentlig plads i 60'ernes og 70'ernes rockmusik.

Hammondorglet blev oprindeligt skabt og solgt til små kirker i USA, som et billigt alternativ til pibeorgelet. Det blev hurtigt populært hos nogle jazzmusikere, med Jimmy Smith som den mest prominente udøver og inspirator for bl.a. r&b-ikonet Booker T. Jones. I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev orglet også udbredt i pop og rock – især blev det et vigtigt instrument i den såkaldte progressive rock.



OrgelRock playlisten lægger ud med et af de mest ikoniske orglernumre nemlig Booker T. & the M.G.'s Green Onions – over nogle af sentressernes største kunstnere som Janis Joplin, The Doors, Santana og Pink Floyd – til repræsentanter for den spirende heavy rock - Deep Purple og Uriah Heep. Herfra ProgRock grupper som The Nice, Emerson, Lake & Palmer og Yes til noget for hardcore-orgelentusiaster med svenske Hansson & Karlsson som bare bestod af orgel og trommer – og så naturligvis det bedste danske eksempel Savage Rose. Til afslutning de dybt spændende rock/jazz-fusionister Colosseum med et nummer fra deres lp Live - efter min mening den fedeste liveskive!! Dave Greenslade som spillede orgel i Colosseum spiller i øvrigt også vibrafon på pladen – måske et emne for den næste playliste? Rock og marimba?

Sidst i 70'erne blev orglets rolle i rocken gradvis overtaget af synthesizeren og dets efterkommere. Personligt savner jeg Hammondorglets helt specielle lyd og derfor har jeg lavet denne playliste - for at vise hvor bredt det blev brugt og hvor fedt det lød. For nogle bands var orglet blot ét ud af mange instrumenter og en helt naturlig del at bandets sound. Tit tænker man slet ikke over at orglet faktisk var en væsentlig del af bandets lyd/sound.

Listen har naturligvis mangler og vil kunne diskuteres – kom gerne med kommentarer og mishagsytringer ;-)

Lyt evt. også til Hammondorglet i Jazzen på playlisten Heroes of the Hammond på Spotify eller lån cd’erne So Blue, So Funky og So Blue, So Funky, vol. 2 på biblioteket.

/Manfred

Lyt til playlisten her

mandag den 17. juni 2013

All summer long

Sommeren nærmer sig med fuld hast, og hvad vil være mere naturligt end at lytte til lidt god ny musik til grillens lystige knitren, studenterfesterne eller bare en hyggeaften i haven (husk at tænke på naboerne!). Vi præsenterer et udvalg fra uge 19 af bibliotekets nye CD’ere, og så holder redaktionen ellers sommerferie. I kan selv holde øje med kommende nyindkøb på bibliotekets hjemmeside www.biblioteket.horsholm.dk/Voksen/Nyt-paa-hylderne.
Canadiske Besnard Lakes fra Montreal lægger ud med lækker psykedelisk space rock her på deres tredje udgivelse. Sarah Blasko kommer fra Australien og landede i 2005 i USA med bunker af hædersbeviser i bagagen. Det var der fuldt belæg for: Lyt bare til stemmen! Country roots rockeren Steve Earle har snesevis af albums bag sig, alle af høj kvalitet. Vi har flere af hans tidligere plader på hylderne. Countrypop ikonet Don Gibson sprøjtede hits ud i 50’erne og 60’erne. Her må der gerne danses! Indie folk sanger og sangskriver Samuel Beam er hovedmanden bag Iron & Wine, der leverer lækker og afslappet kompositions folk. Norske Kaizers Orchestra er formodentlig kendt blandt et større publikum. Her afslutter de Violeta-trilogien. Grunge pionererne Mudhoney har udgivet et solidt album tro mod traditionerne. Her må der danses igen, for kors hvor det swinger når David Olney præsenterer sine udgaver af ægte ”Americana”. Mere Americana, men i mere nymodens klæder får vi fra honningstemmen Grant-Lee Phillips, bl.a. tidligere medlem af Dream Syndicate. Harper Simon er søn af, ja rigtigt gættet, Paul Simon. Slægtskabet kan høres i de iørefaldende popsange lige efter hjertet. Det skotske post-punk band Simple Minds fejrer en slags 34 års jubilæum med udgivelsen Celebrate. Så er der dømt fed 80’er stemning! Singer/songwriter Chip Taylor har en fantastisk karriere bag sig, både som musiker og sangskriver (han har bl.a. skrevet numrene ”Wild thing” og ”Angel of the morning”). Her er han totalt afslappet og nærmest reciterende i sine fine små ballader. For bluesfolket, purister undtaget, slutter vi af med jugoslaviske Ana Popovic. En kvindelig guitarist uden sidestykke med bund i blues, men med en ustyrlig lyst til at eksperimentere med genren.

Og dog! Jeg kan ikke helt styre mig for at I ikke lige skal have Chip Taylors to klassikere med her:
Juice Newton med ”Angel of the morning” og halvskæve Troggs’ legendariske version af ”Wild thing”. (Hvis naboen alligevel trænger til en lærestreg, kan der med fordel skrues op her!).

God sommer!

/Benny

Lyt til playlisten her:


torsdag den 30. maj 2013

Toner fra det forsvundne DDR

Det var efter Erich Honeckers overtagelse af magten i enhedspartiet SED i 1971 efter Walter Ulbricht, at der begyndte at blæse nye vinde over socialistparadiset DDR. Hidtil havde rockmusik været bandlyst og stemplet som dekadent vestlig forurening. Samtidig med at det blev muligt at købe cowboybukser, voksede der et selvstændigt musikmiljø op i DDR, som i starten fik lov til at udvikle sig relativt ubemærket i forhold til statsovervågningsapparatet. En af de mest populære rockgrupper var Klaus Renft Combo, grundlagt i Leipzig allerede i 1958, men først rigtigt aktive efter ”tøbruddet” i 1971. De spillede deres egen musik uden skelen til, hvad der var politisk korrekt og opnåede kultstatus blandt ungdommen. I 1975 gik det galt, da de skulle aflægge prøve for en ansat i kulturministeriet for at få forlænget deres spillelicens. STASI havde afsagt dommen, bandet var for radikalt i forhold til hvad regimet kunne tolerere og fru kammerat Oelschlägel fra ministeriet meddelte dem, at de ikke længere eksisterede! Deres musik var ikke blot uønsket, den eksisterede ikke længere! For at forstå dette vanvid må man se på konsekvenserne af beslutningen. Deres plader forsvandt øjeblikkeligt fra hylderne, de måtte ikke optræde, al omtale i bøger og blade blev redigeret væk. De havde simpelt hen aldrig eksisteret! Klaus Renft fattede ikke rigtigt, hvad der var foregået. Han havde aldrig ønsket at skade socialismens sag eller sit land, men blot givet udtryk for ungdommens stræben efter forandringer. Han var kosmopolit og uønsket i DDR og nåede vesten i 1975. Anderledes gik det for det andet populære band Karussell. De havde forstået budskabet og spillede en iørefaldende popmusik med tekster, der vanskeligt kunne forarge sindelagskontrollørerne og eksisterer den dag i dag.

DDR-tiden giver stof til forfærdende læsning. For overhovedet at prøve at forstå, hvad der foregik kan det anbefales at læse f.eks.:
Anna Funder: Stasiland
Guido Knopp: Goodbye DDR
Mikael Busch: Knud og Vera
Markus Wolf: Manden uden ansigt
Jesper Clemmensen: Flugtrute Østersøen

Musikinteresserede der vil gå i dybden vil kunne læse:
Mark Fenemore: Sex, thugs and rock ’n’ roll : teenage rebels in Cold-War East Germany 

Der kan lyttes til:
Das beste aus der DDR  (3 cd’ere med rock, pop og kult)
Die Partei hat immer Recht (Partipropagandasange og politiske viser)
Klaus Renft: Klaus Renft Combo Nr. 1

/Benny

Lyt til listen her: 


fredag den 10. maj 2013

Forsythiaen blomstrer endelig!


Og det skete i uge 18. I samme uge røg der ny musik på hylderne i bibliotekets samling af CD’ere. Vi lægger ud med Autre Ne Veut som på trods af navnet er fra USA. Drømmende elektro med insisterende iørefaldende vokaler. Bombino stammer fra Niger og ryger genremæssigt i den store gryde med verdensmusik, men der er lidt mere bluesrock guitar med i lydbilledet end man normalt ville forvente. Engelske Bonobo leverer instrumental elektronisk trip hop med et anstrøg af jazzrytmer. Australske Crime & the City Solution havde deres storhedstid fra 1985-1990, hvor de udgav en perlerække af albums. Herefter har der på nær et enkelt album fra 1996 været stille omkring dem. Indtil nu, hvor de er genforenet og tilbage i fin form. Povl Dissing genfortolker sine mange klassiske viser, her akkompagneret af yngre Dissinger m.fl. i en mindeværdig live-optagelse fra Viborg Teater sidste år. Måske bedst kendt som Mick Jaggers eks-kæreste var der fra starten pænt fokus på Marianne Faithful. Men hun kunne sagtens selv, og her foreligger i deluxe genudgivelse hendes legendariske 1979 album. Svenskerne har en lang tradition for at udvikle gode, gedigne talenter indenfor pop/rock genren. Altid lytteværdig musik. Her er det Håkan Hellström. Der er dømt guitarrock, når talen falder på Eric Johnson fra Texas, der er blevet sammenlignet med bl.a. Johnny Winter og Stevie Ray Vaughan. Country legenden over dem alle, Willie Nelson er ikke til at stoppe. Iflg. musiksitet allmusic.com kan hans nyeste udgivelse ligge i nærheden af nr. 100! Han har flirtet med mange forskellige genrer, ikke altid lige vellykket, men denne gang er det evergreens fra den amerikanske sangskat der får en tur, og det tager de ingen skade af! Det engelske new wave band OMD havde deres storhedstid i 80’erne og lyden har egentlig ikke forandret sig her på deres sidste udspil. Ren 80’er nostalgi! Giver det overhovedet mening at udsende en enkelt opsamlings-cd med ”The boss”, dækkende perioden 1973-2012? For inkarnerede fans selvfølgelig ikke, men nye lyttere kan passende begynde her! Indie folk bandet Stornoway spiller ”moderne” folk med anderledes instrumentering og har vakt en del opsigt og omtale hos BBC i England. Mere afrikansk ”roots” musik, denne gang fra Niger – lige til at blive i godt humør af! Amerikanske Yeah Yeah Yeahs slutter af med deres storladne vokaler og deres ekkorockende congatromme lydtapet. Lyt til musikken på CD og husk at nyde foråret!

/Benny

Lyt til listen her:

tirsdag den 23. april 2013

Kom forår uge 16!

Tjah, helt forår blev det så ikke i første omgang, men her er i hvert fald lidt smagsprøver på bibliotekets nyindkøb fra uge 16. Vi lægger ud med Eric Clapton, som nok ikke behøver nærmere introduktion. J.J. Cale er gæst og lægger både vokal og guitar til denne lille perle af en ørehænger. Legendariske Nick Drakes tredje og sidste album fra 1972 er blevet genudgivet på sort vinyl. (Ikke tilgængeligt til hjemlån p.t., men vi har musikken på CD). Det ind imellem melodiske syre-bubblegum band Flaming Lips seneste udspil foreligger her. Fra Manchester kommer Hurts med deres storladne og melodramatiske pop ballader. The Men fra Brooklyn har udviklet deres musik fra det punkede hen imod det mere afvekslende og imødekommende her på deres fjerde album. Marnie Stern har rødder i punk og noise scenen og kan lyde som en moderne udgave af Nina Hagen! Suuns spiller mørk elektroartrock med dragende undertoner. Kurt Vile er svær at sætte i bås, hans musik er en blanding af technosynth og singer/songwriting. For bluesfolket skal vi præsentere Elmore James Jr. Søn af den legendariske slideguitarist Elmore James, der døde i 1963. For sammenligningens skyld afslutter farmand himself denne playlist. Støt dit lokale musikbibliotek ved at låne vores musik på CD!

/Benny

Lyt til listen her:

torsdag den 14. marts 2013

Godt nyt!!


Ja, der er godt nyt til de tilbageværende fans af de små sølvfarvede blanke skiver! Vi lægger ud med Devon Allman, søn af Gregg Allman fra legendariske Allman Brothers. Sønnike følger i fars fodspor med en solid gang bluesbaseret rock. Adam Ant fra post-punk gruppen Adam and the Ants, der huserede i senhalvfjerdserne har efter en pause på 18 år (!) udsendt et nyt album, der er helt på højde med hans første solo-album ”Friend or foe” fra 1982. Anmelderne var ved at tabe pusten over Nick Caves nyeste udspil. Hør selv hvorfor! Texas guitarikonet Gary Clark Jr., der er blevet sammenlignet med Jimi Hendrix, spiller blues så det er fristende lige at give den en tand til på lydstyrken. Far alene hjemme musik! Darwin Deez fra Brooklyn står for en gang lo-fi, indie solskinspop, der af mange er blevet sammenlignet med ligeledes amerikanske Beck. Folk baserede Tim Easton spiller smuk akustisk ”Americana” på den dér laid back-agtige måde. Sadcore sangerinden Ester Maria debuterer med et flot og overraskende vitalt album, der lover godt for fremtiden. Fra Oxford lyder der fra Foals overvejende lette og melodiøse toner af absolut dansevenlig karakter. Etta James har sunget blues, gospel og soul i en menneskealder, hun døde i 2012. Her er hun i en typisk genudgivelse i 70’er stil, dvs. i det soul-funkede hjørne. Fra den tyske electronica scene kommer Paul Kalkbrenner med sin late-night techno, der render om hjørner med vores sanser. Danske Luth debuterer med en flot og gennemarbejdet pop plade af international tilsnit. Fra Nashville kommer Night Beds med den følsomme singer/songwriter Winston Yellen som frontfigur og inviterer os indenfor i et univers fyldt med hjerte og smerte. Chris Stamey leverer små fine kammerpop ballader med udsøgt orkestrering. De canadiske tvillinger Tegan and Sara springer ud som fuldblods pop-tøser på deres syvende album, nok til nogens forundring, men det er ærlig musik der er godt skruet sammen. Bag Unknown Mortal Orchestra står Ruban Nielson fra Oregon, der med sin backing fremmaner funkede takes med wah-wah guitar og skæve beats. Vi lader gode gamle Richard Thompson slutte af med et for ham typisk udspil i den solide og genkendelige stil.

/Benny

Lyt til listen her:

fredag den 8. marts 2013

Kvindernes Internationale Kampdag 2013

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag i dag kommer der her en playliste med sange som alle handler om eller bliver sunget af stærke kvinder. Der er både kendte og mindre kendte sange iblandt. F.eks. har jeg medtaget både The Runaways (som fik en sikker plads på listen), Hole, Cyndi Lauper og Tracy Chapman. Men man kan også lytte til b.la. Le Tigre som er kendt for at tage fat på emner inden for feminisme og det homoseksuelle miljø. Derudover har jeg valgt Martha Wainwright som med Bloody Mother Fucking Asshole får afløb for nogle følelser. I New Romantic tager Laura Marling fat på kærligheden i en akustisk smuk sang. Skru godt op for lyden og syng med!

God 8. marts til alle som ønsker ligestilling blandt kønnene!

/Nina

Lyt til listen her:


torsdag den 7. marts 2013

Warren Zevon in memoriam


I år er det 10 år siden den amerikanske musiker Warren Zevon døde af kræft kun 56 år gammel, nærmere bestemt d. 07.09.2003. Han var født i Chicago, men flyttede senere til Los Angeles, hvor han slog sine folder i midthalvfjerdserne som sangskriver og musiker i kredsen omkring den såkaldte L.A.’s Mellow Mafia med prominente navne som Eagles, Jackson Browne, Bob Seger, Fleetwood Mac m.fl. Warren udgav flere albums i eget navn, uden dog at opnå så stor kommerciel succes som andre i Mellow-kredsen. Hans sange og musik var aldrig mainstream, dertil var de lidt for skæve og uregerlige, men til gengæld altid præget af forløsende humor, vid og følelser. I senhalvfjerdserne havde Warren kæmpet med alkohol- og misbrugsproblemer, men havde fået nedkæmpet sine dæmoner så meget at han følte sig klar til en længere turné. Det var første gang, han turnerede med et egentligt rockband eftersom hans musik i det væsentlige var mere akustisk orienteret. Ud over hans faste backingguitarist David Landau, bestod bandet af nogle ret ukendte musikere fra Boulder i Colorado. Turnéen var en succes fra starten og blev afsluttet med nogle dages optræden på det berømte Roxy Theatre i Hollywood. (Dér hvor John Lennon hang ud på sine enorme drukture under sin ”the lost weekend” periode). Turnéen var allerede blevet legendarisk og havde fået navnet ”The dog ate the part we didn’t like tour”, og der spekuleres den dag i dag over hvad det egentlig betyder. De fem aftener på Roxy resulterede i et live album ”Stand in the fire”, som blev udgivet i slutningen af 1980. Det fandtes i mange år kun på LP og blev et samlerobjekt, indtil det langt om længe blev genudgivet i 2007 på CD, remastered og med fire bonus tracks. Døm selv, om bonus tracks’ne tilføjer det oprindelige sæt noget ekstra. Warren Zevon har kun optrådt én gang i Danmark og det var på Roskilde i 1983. Han var på fredag aften på Canopy scenen og var ”hovedretten” mellem Simple Minds og Sneakers. Arrangørerne troede fejlagtigt, at Zevon kom med et band, men det gjorde han ikke! Han kom med sig selv og et grand piano! Resultatet var selvfølgelig katastrofalt og Zevon blev buh’et ud. Synd og skam, at han ikke havde drengene fra Boulder med den aften. Så havde Roskilde med garanti fået en ekstra af sine mindeværdige koncerter!

/Benny

Lyt til listen her:

onsdag den 13. februar 2013

Saunders ferry lane…


…var et stort hit for ”outlaw country movement” sangerinden Sammi Smith i 1971. Lyt til hendes engleblide og melankolske røst og hendes måske mere kendte medsøstre på compilationen ”Country soul sisters”. Fra uge 06 i bunken af nyheder er Dropkick Murphys nyeste udgivelse endnu et godt eksempel på glad keltisk punkrock, der ville gøre sig på enhver god irsk pub. Og så er bandet oven i købet amerikansk! Fabelagtige Fallulah virker lidt mere afdæmpet og knap så folkloristisk på sit andet album. Til gengæld er der en undertone af dramatisk sensitivitet, der virker dragende på lytteren. Lord Huron er et indieband fra Los Angeles og her er deres første langspiller. Storladen musik med et umiskendeligt stænk af west-coast. Steve Lukather er en af de gamle guitardrenge, nok bedst kendt for sit mangeårige spil med amerikanske Toto. Han skulle angiveligt give 2 koncerter i DK i foråret, i Gjethuset Frederiksværk d 22.03.2013 og Fermaten i Herning dagen efter. Svenske Mariam Wallentin lægger navn til dette fremragende band, der som sædvanligt lyder alt andet end svensk! Det er hendes soloudspil og det er rigtigt interessant! Tyskeren Hendrik Weber, bedre kendt som Pantha du Prince er her i en co-produktion med norske lydmagere i et minimalistisk klangeksperiment, der vil gøre sig bedst hen på de små timer. Peter Sommers såkaldte ”skilsmissealbum” er formentlig noget af det bedste han har lavet, meget mere er der ikke at sige om det! Som titlen på VETOs nye EP antyder, er der noget nyt i luften. Igen en meget fin lille samling helstøbte sange. Irske Villagers med Conor j O’Brien leverer i bedste tradition en perlerække af velklingende og hørevenlige singer-songwriter  melodier på et meget flot album. Vi slutter af med et lille kuldechok. Yndere af Vivaldis ”De fire årstider” bør muligvis overveje at stå af her, eller tag chancen og lyt med på Max Richters ”genkomposition” af denne klassiker, som oven i købet Deutsche Grammophon har stået for udgivelsen af!

/Benny

Lyt til listen her:

torsdag den 7. februar 2013

The man in black


”I wear the black for the poor and the beaten down, livin’ in the hopeless, hungry side of town”. Johnny Cash havde social samvittighed, det lagde han aldrig skjul på. Han kom fra fattige forhold i Syden og glemte aldrig siden sine rødder. Mange af hans sange er barske, melankolske og nærmest sørgelige, men der har heldigvis også været plads til humor og ironi. Hans status som stjerne på den amerikanske countryhimmel har affødt stor respekt fra mange musikere, og han har som andre store musikere formået at komme videre til andre genrer som blues, rockabilly, folk og gospel. Hans egne indspilninger taler for sig selv, men han er også blevet fortolket vidt og bredt af andre musikere, der umiddelbart på ingen måde har rødder i country-genren. Der er kommet et utal af hyldestplader med hans sange i diverse fortolkninger, nogle af dem endda meget bredt fortolket. Nogle vil måske mene, at der ligefrem kan være tale om overgreb! Lyt selv til udvalget her, og skulle det være mere af slagsen står biblioteket til rådighed.

Train of love : a tribute to Johnny Cash. (CD) 2005.

Johnny’s blues : a tribute to Johnny Cash (CD) 2003.

Kindred spirits : a tribute to the songs of Johnny Cash (CD) 2002.

Dressed in black : a tribute to Johnny Cash (CD) 2002.

Se og lyt til DVD’en: ”A tribute to Johnny Cash” som indeholder uforlignelige live-optagelser fra Manhattan Center, New York 1999.

Se eller gense den Oscarbelønnede film ”Walk the line” fra 2005 der omhandler de første omtumlede år af Johnny Cash’s karriere og privatliv.

Er man til læsestof, er der på dansk kommet biografien: Cash : en selvbiografi (2005).

/Benny

Lyt til listen her:


tirsdag den 29. januar 2013

Crossroads


Den legendariske Delta blues guitarist Robert Leroy Johnson nåede i sit korte liv (f. 8. maj 1911 – d. 16. august 1938) at skrive og indspille 29 sange i perioden 1936-1937.

Mens han levede opnåede han ringe opmærksomhed, og han hutlede sig igennem som musiker ved at spille på gadehjørner, diverse juke joints og ind imellem til halballer. Hans indspilninger solgte ikke synderligt i hans samtid, og det var først da de blev genudgivet på LP i 1961 at et større publikum fik ørerne åbnet for hans musikalske kvaliteter. Som mange andre store kunstnere har han posthumt senere opnået stor anerkendelse og har været en inspirationskilde for store navne som Eric Clapton, Rolling Stones, Fleetwood Mac og mange andre. Hans korte liv var omgærdet af en del mystik, og en af myterne går på, at han skulle have solgt sin sjæl til Djævelen ”at the crossroads”, hvor interstate 61 og 49 krydser hinanden i Clarksdale, Mississippi.

Jeg har sat et program sammen, hvor det er andre kunstnere der spiller hans musik, men lyt også til originalerne, der kan lånes på biblioteket.

/Benny

Lyt til playlisten her: