tirsdag den 20. maj 2014

Regn

Landmændene er forhåbentlig glade…muligvis også et par haveejere, men for os bymennesker, der har længtes efter at sidde på en café udendørs og nyde en kølig forfriskning, har det været en våd og halvkold affære indtil nu. Nå, men de fleste ved at musik skaber glæde, så i stedet for at brokke os over vejret, kan vi tilbringe noget tid indendørs med at lytte til noget god ny musik. Alternativt gøre som i Grethe og Jørgen Ingmanns lille søde hit fra 1957.

Fra Esbjerg kommer Mads Björn med sit andet udspil, der ligger i fin forlængelse af hans meget roste debut. Fin 80’er lyd der kan danses til! En perlerække af kendte og mindre kendte kunstnere har givet deres fortolkninger af Jackson Brownes klassikere på denne flotte dobbelt-cd. Katrine Ottosen har været i Woodstock  og har på 3 dage indspillet denne mini-cd med flot vokal og gode melodier i centrum. Støj-rockerne Cloud Nothings  kører derudaf , denne gang i en mere melodiøs og struktureret form, der burde kunne give dem mange nye lyttere. Rodney Crowell står for progressiv country, eller Americana om man vil, måske kendt for sit samarbejde med selveste Emmylou Harris. Eels er gamle kendinge og let genkendelige på deres trofaste ”kælder” sound. Fra Houston, Texas skal vi høre Robert Ellis, en ung singer/songwriter med et følsomt udtryk med bund i områdets musikalske traditioner. Tidligere medlem af The Felice Brothers, Simone Felice udsender sit andet album med en serie af dybfølte og stille ballader af høj standard. Fra de uendelige store finske skove saver Finntroll sig igennem det ene stykke metal efter det andet, og det går temmelig stærkt. Sangerinden Beth Hart giver en forrygende koncert i Amsterdam med sin tro følgesvend, guitardrengen Joe Bonamassa. Det var sidste år, og man skulle have været der! Sortseeren Micah P. Hinson er kommet sig efter i trafikuheld i Spanien, men det har ikke gjort hans humør meget bedre. Det her er formidabel Americana i en liga for sig. Fra Minneapolis kommer The Hold Steady med deres respektfulde indie-rock med en snert af 70’erne. Hurray for the Riff Raff er fra New Orleans og er både forfriskende nye og samtidig tro mod deres rødder I folk og blues. Sturgill Simpson er blevet sammenlignet med Waylon Jennings, altså i hans 70’er periode, men han er selvfølgelig helt sin egen. Vi slutter af med britiske Smoke Fairies, der dyrker deres originale og  smukke folk ballader.

Det var alt for uge 20. Redaktionen holder en lille pause, mens vi forbereder os på at flytte tilbage til Kulturhuset Trommen i august. Her glæder vi os til at genåbne med fuld musik, så at sige.

/Benny

Lyt til playlisten her:

onsdag den 14. maj 2014

Kom maj, du søde milde…

Kendt som en af de smukkeste danske forårssange…og så alligevel har den i virkeligheden tyske rødder! Det er ingen ringere end Mozart, der har skrevet musikken. Den indgår i sidstesatsen i Mozarts klaverkoncert nr. 27 i B-dur. I øvrigt hans sidste af slagsen, uropført i Wien den 4. marts 1791, hvor det samtidig var mesterens sidste offentlige optræden.

Vi har fået endnu lidt ny musik på hylderne, og her er der mulighed for at smuglytte lidt til noget af det. Vi lægger ud med norske Atlanter, der har fået kælenavnet Norges ”vidde-bluesband” med deres blå og medrivende toner. Bobby Bare Jr. (ja, rigtigt gættet, søn af DEN Bobby Bare) går ikke direkte i farens fodspor, men giver sine sange et selvstændigt udtryk, dog med et umiskendeligt touch af Americana. Carlene Carter hører til den berømte Carter Family, datter af June Carter og hendes første mand Carl Smith. Hun har fået god country ind med modermælken og det kan høres. Malachai er engelske og giver elektronisk trip-hop psykedeliske overtoner.  Den danske trio med det finurlige navn Pligten Kalder debuterer med dette forunderlige album på tværs af tidens strømninger. Leon Russell er stadig i live og kan høres fit for fight på dette nye album, hvor han finpudser sit måske musikalske testamente. SOHN består hovedsageligt af produceren Christopher Taylor, der har opnået en del opmærksomhed omkring sin soul-innovative electronica. Don Williams afslutter med en gang solid og vellydende country af den allerbedste slags. Det er for øvrigt i dag helt legalt at indrømme, at man faktisk godt kan lide at lytte til god country, og det er et faktum, at genren nyder større respekt i USA end nogensinde.

/Benny

Lyt til playlisten her: