Viser opslag med etiketten covernumre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten covernumre. Vis alle opslag

fredag den 11. juli 2014

Summertime

Så blev det da lige sommer! Og hurra for det. Før vi går på sommerferie slutter vi af med lidt nyheder på hylderne. Doven sommerstemning er der over Billie Holidays version af George Gershwins klassiker.

Engelske Archie Bronson Outfit giver den omdrejninger med deres bluesprægede psykodelica her på deres fjerde udspil. Fra Ohio kommer duoen The Black Keys med intense og følsomme blå ballader. Uopslidelige The Doors’ compilation fra 1972 her i remastered udgave er et suverænt genhør værdigt.  Fra hinsidan kommer søstrene Söderberg , sangere i First Aid Kit med deres americana inspirerede folkrock. På sort vinyl kommer fra USA trioen Future Islands med indie-tronic toner af new wave oprindelse. Ligeledes amerikanske Jolie Holland har vi et par andre titler med. En følsom singer/songwriter  ”dreaming of a gentler past”. Stemningsfyldt og ambitiøst kaldte anmelderen på lydtapet.net danske Lake Francis, der kombinerer støjrock og indie-folk. Det er nogle år siden, at alle skulle være ”unplugged”. Her er det R.E.M. med optagelser fra MTV i 1991 og 2001. Amerikanske Rascal Flatts er ikke bange for at give deres glade country stil et pop crossover. Acid-folk og singer/songwriter Sharon Van Etten er her ude med sit fjerde album. Neil Young har været en tur i kælderen og spiller alle instrumenter selv. Det er coverversioner med et minimalistisk udtryk, ”en uhørt samling af genopdagede sange fra fortiden…”, som der står på Youngs hjemmeside. Vi slutter af med en gang solid guitar blues af Waliseren Kim Simmonds, der af flere er blevet betegnet som en af den engelske bluesscenes skabere.

God sommer og så ses vi i kulturhuset Trommen i september.

/Benny

Lyt til playlisten her:

fredag den 30. november 2012

Cover Songs

Lissie | Covered up with flowers
Nogle gange er kopien bedre end originalen. Sådan er det også med nogle sange. Man kan dog ikke ligefrem kalde dem kopier, for de fleste kunstnere formår at lave en version af sangen, som bliver helt deres egen.

Jeg har forsøgt at samle en række af mine yndlings sange som er cover numre. Det vil sige numre som oprindeligt er skrevet og sunget af en person eller et band men som en anden kunstner også har indspillet eller optrådt med til en koncert.

Mange af numrene er sikkert kendt af de fleste, men jeg har også valgt nogle mere ukendte kunstnere. Bl.a. kan jeg nævne Lissie med den mere rockede liveversion af Pursuit of Happiness som oprindeligt bliver sunget i en hip hop version af Kid Cudi. Det er sjovt nok det nummer de fleste kender hende for og hun har udgivet et helt album kun med covernumre.  Fransk/israelske Yael Naim som er mere kendt i USA pga. en sang som var med i en Apple reklame giver os sin version af Britney Spears sangen Toxic. Jazzede Madeleine Peyroux synger den smukke sang Between the bars som oprindeligt blev sunget af den alt for tidligt afdøde Elliott Smith. En af mine favoritter er dog Lucy Wainwright Roche's version af Simon & Garfunkel's smukke sang America. Jeg ville gerne have haft First Aid Kits version af sangen med som jeg hørte til deres seneste koncert, men desværre er den ikke tilgængelig på Spotify. Den kan ses lige her:





Overordnet er denne playliste en af de mere rolige. Så lav dig en kop kaffe eller te og nyd den mens du slapper af eller læser en god bog.

Hvad er dit yndlings covernummer?

Nina

Lyt til listen her: