Sankt Hans

Det er Anders Ands ”far”, salig Carl Barks der har tegnet Tusnelda her på kosten i fuld fart mod Bloksbjerg. Vi brænder selvfølgelig ikke hekse i Danmark længere, men man skal ikke lægge for meget i traditionerne, der for en stor dels vedkommende er en  sammenblanding af religion, hedenskab og påvirkninger udefra. Sankt Hans er imidlertid en smuk tradition, og så håber vi ellers vejret arter sig.

Redaktionen vejrer sommerluft og holder en kortere pause. Så her får I de sidste smagsprøver på nye CD’ere på biblioteket. Irske Paul Brady gav en stribe koncerter i Dublin i 2001, hvor en perlerække af gæstesolister var med, bl.a. Bonnie Raitt. Indie popmageren Mikal Cronin fra USA leverer stor lyd på sit fjerde album. (Lyt også til hans foregående albums. Biblioteket har dem!). Der er dømt dyb undergrunds countryrock, når amerikanske Steve Gunn og hans kumpaner filer strenge. Fra Massachuttes kommer singer/songwriter Heather Maloney med sine flotte og følelsesmættede sange. Der er masser af atmosfære over indie rockerne fra Oklahoma, der trækker på inspiration fra bl.a. Flaming Lips og Sigur Rós. Fra Sunderland er det Ian Black og hans soloprojekt Slug, der debuterer med inciterende rytmer og toner. Med referencer til bl.a. Joy Division og Bauhaus leverer The Soft Moon fra San Francisco deres retroagtige lydtapeter i new wave forklædning. Tidligere Red House Painters mand Mark Kozelek er i gang med sit nye soloprojekt, der har et lidt dystert præg over sig. Fra en fortid i New Zealandske Mint Chicks genstartede amerikaneren Ruban Neilson sin karriere i eksperimentalbandet Unknown Mortal Orchestra med pæn kunstnerisk succes. Vi slutter med solid blues i bedste Chicago tradition gennemført med kærlighed til denne genres kendetegn.

God sommer!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Fåremåned

Fåremåned eller græsmåned er den gamle nordiske betegnelse for april måned. Her kom fårene og kreaturerne igen på græs efter den lange vintertid. Ifølge folketroen kan der i øvrigt siges om april:

April er en god bryllupsmåned. Hvis april begynder godt vil den ende skidt. Aprils vejr og unge piger er ikke til at stole på. April regn gavner både bonden, præst og degn. Svaler i april varsler en lun sommer.

Lad os i det mindste håbe på vi får det sidste, så mens vi venter kan vi passende lytte til lidt god musik. Vi lægger ud med The Cribs, engelsk brødretrio med aner i punken. Bag navnet Ghostpoet gemmer sig soft rapperen Obaro Ejimiwe, der bl.a. får hjælp fra Paul Smith fra Maximo Park. J. J. Grey & Mofro er et sydstats jam-band, der gør det ud i rock/soul/funk og blues. Jefferson Airplanes legendariske og karismatiske guitarist Jorma Kaukonen er blevet en ældre herre og har ikke længere så travlt, deraf også navnet på hans sidste udspil. Spændende toner lyder der fra new wave sangerinden Julie Campbell fra Manchester her på hendes 2. udgivelse på kvalitetsmærket Warp.  Der er fest og fart over drømmepop bandet Lower Dens fra Baltimore. Of Montreal fra Georgia ledes af Kevin Barnes, der har flyttet bandets lyd fra smal indie til lyttebar elektro-pop. Morten Remars fortid i Back to Back fornægter sig ikke. Fine pop ballader med iørefaldende vokalharmonier. Amerikanske The Sonics har haft en bemærkelsesværdig karriere. Udgav 3 ret vilde rock ’n’roll albums i perioden 1965-66. Herefter næsten 50 års pause, kun afbrudt af et par enkelte ikke-anmelderroste  udgivelser. Så et brag af et comeback hvor de er tilbage til rødderne. Sufjan Stevens fra Detroit tager os med på sin Dylan inspirerede USA rejse med sine fine og følsomme sange. Det er danske Turboweekends 4. album med udgangspunkt i flot elektronica, men nu også med guitar. 5 stjerner sagde Gaffa. Fra Chicago kommer Ryley Walker med sin folk-inspirerede og meget velinstrumenterede musik, der svæver blidt af sted over vandene. Vi har et ældre album fra oktober sidste år. Jeg kan se, det endnu ikke har været lånt ud. Kom så op af hullerne, folkens! God fornøjelse!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Sort sol

Den 20. marts indtræffer en af astronomiens helt store begivenheder. Den totale solformørkelse. Man skal desværre til Færøerne eller Svalbard for at opleve den totale formørkelse, mens vi i Danmark må nøjes med at se ca. 80 % af solen forsvinde. Tusmørke og stilhed sænker sig over landet fra kl. ca. 9.40 – 12.00. Den næste solformørkelse indtræffer i 2021, men her er kun 25 % af solen dækket, og vi skal helt hen til år 2142 for at se en lignende solformørkelse i Danmark!  Husk for Guds skyld solfilter eller specialbriller hvis det skulle være klart vejr på fredag!

Danmarks legendariske punk-band Sort Sol er dokumenteret på et CD-boxsæt på 11 cd’ere. Det kan lånes på biblioteket. Uden sammenligning i øvrigt er danske Alcoholic Faith Mission i gang med deres 7. udgivelse. Elektronisk drømmepop af høj klasse. Med base i Sverige spiller multinationale Blues Pills deres retro bluesrock med et psykedelisk touch.  The Dodos er en duo fra San Francisco der med god percussion som bund afleverer deres energiske klange. Tidligere Oasis mand, storebror Noel er her ude med sit andet solo udspil, som unægtelig smager lidt af…Oasis!  Fra Chicago leverer Liam Hayes retro pop/rock af den mere uskyldige slags.  Mere retro pop og new wave også fra Chicago får vi fra OK Go.  Australske Pond leverer energisk ny-psykedelisk pop på alle tangenterne.  Efter en pause på 35 (!) år spiller legendariske engelske The Pop Group ud med deres 3. album. Post punk med politiske overtoner! Tidligere Imperiet forsanger Joakim Thåstrøm er ikke blevet mildere med årene, men hans dystre og minimalistiske musik i samspil med underfundige tekster gør dybt indtryk. Englænderen Steven Wilson fra Porcupine Tree spiller yderst progressiv musik, som nok taler en del til lytterens indre skævehat! Det er blues og folk af en helt egen støbning, disse hill-billies med det opfindsomme navn leverer.

God fornøjelse med musikken!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Summertime

Så blev det da lige sommer! Og hurra for det. Før vi går på sommerferie slutter vi af med lidt nyheder på hylderne. Doven sommerstemning er der over Billie Holidays version af George Gershwins klassiker.

Engelske Archie Bronson Outfit giver den omdrejninger med deres bluesprægede psykodelica her på deres fjerde udspil. Fra Ohio kommer duoen The Black Keys med intense og følsomme blå ballader. Uopslidelige The Doors’ compilation fra 1972 her i remastered udgave er et suverænt genhør værdigt.  Fra hinsidan kommer søstrene Söderberg , sangere i First Aid Kit med deres americana inspirerede folkrock. På sort vinyl kommer fra USA trioen Future Islands med indie-tronic toner af new wave oprindelse. Ligeledes amerikanske Jolie Holland har vi et par andre titler med. En følsom singer/songwriter  ”dreaming of a gentler past”. Stemningsfyldt og ambitiøst kaldte anmelderen på lydtapet.net danske Lake Francis, der kombinerer støjrock og indie-folk. Det er nogle år siden, at alle skulle være ”unplugged”. Her er det R.E.M. med optagelser fra MTV i 1991 og 2001. Amerikanske Rascal Flatts er ikke bange for at give deres glade country stil et pop crossover. Acid-folk og singer/songwriter Sharon Van Etten er her ude med sit fjerde album. Neil Young har været en tur i kælderen og spiller alle instrumenter selv. Det er coverversioner med et minimalistisk udtryk, ”en uhørt samling af genopdagede sange fra fortiden…”, som der står på Youngs hjemmeside. Vi slutter af med en gang solid guitar blues af Waliseren Kim Simmonds, der af flere er blevet betegnet som en af den engelske bluesscenes skabere.

God sommer og så ses vi i kulturhuset Trommen i september.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Musiksverige

Hur fan gör dom det?

Vi ved det jo godt alle sammen, og det er nogle gange pisseirriterende! Der er rigtig mange ting, svenskerne er gode til. De laver nogle af verdens bedste biler, de har formidable sportsfolk, gode krimiforfattere og så er der musikken! Der er noget særligt ved den svenske musik. Er det de store uendelige skove? Eller de forrevne klippekyster? De endeløse fjelde mod nord? Meget svensk musik er utrolig stemningsmættet og tonearten mol er klart overrepræsenteret. Dette er ikke en gennemgang af svensk musikhistorie, men smagsprøver på spændvidden i svensk musik. Vi starter med et par klassikere og så er der ellers fokus på populærmusikken med supergrupperne, den politiske scene, de mange fremragende kvindelige kunstnere plus det løse. Svensk visetradition er noget særligt, her fortolket af den store operatenor Jussi Björling, Svensk jazz er også et helt kapitel for sig, og Jan Johanssons fortolkninger i ”Jazz på svenska” har været en klassiker længe. En vise til, godt nok af en hollænder, men med et umiskendeligt svenskt touch. Svenskerne har altid været gode til at lade sig inspirere af amerikanske strømninger, især i populærmusikken i 50’erne og 60’erne. Anita Lindbloms gospel hit siger vist alt. Beatgrupperne fra 60’erne er tydeligvis også inspireret udefra. Der er vist ingen tvivl om, at Tages har lyttet til Beatles! Duoen Hansson & Karlsson var helt dem selv med deres kompositioner for trommer og orgel (prøv at få fat i nummeret Tax Free!). Men så skete det lige pludseligt: ABBA vandt melodi grand prix i 1974 med ”Waterloo” og herefter gik det stærkt. En stribe af megasælgende albums, verdensomspændende turnéer, succes uden ende, under stram kontrol af ”koncernchefen” Stikkan Andersson. Men alt får en ende, og i slutningen af 70’erne begyndte det at knirke. Hardcore ABBA analytikere mener allerede at kunne spore tendensen i teksten til ”Knowing me, knowing you” fra 1977. Det havde været virkelig vildt, og nu fik flere svenskere blod på tanden. Europe, Roxette, Ace of Base, The Cardigans og Kent fik alle international succes, men ingen nåede op på siden af ABBA. Sideløbende med den storkapitalistiske musikindustris fremkomster, groede en såkaldt alternativ politisk musikscene op i Sverige (i øvrigt ligesom i Danmark). Den var venstreorienteret og stærkt solidarisk med de undertrykte rundt omkring i verden. Hoola Bandoola Band var det store navn med Mikael Wiehe og Björn Afzelius i forgrunden. De fortsatte senere karrieren med et knap så voldsomt politisk udtryk. Bandet Blå Tåget sang rene parolesange, hvor teksten var vigtigere end det musikalske udtryk. En outsider kunne man kalde Robert Brobjerg, der både var politisk, men også finurlig lyrisk i sine sange, hvoraf nogle oven i købet var på engelsk! Her midt imellem er der så en strøm af forskellige bands med hver deres udtryk, nævnt i flæng Lustans Lakejer, Eldkvarn, Urban Turban, The Mopeds, Bo Kaspers Orkester m.fl.. Imperiet var måske det bedste new wave/punk band i perioden med karismatiske Joakim Thåström i front. Nævnes skal også Ulf Lundell, Sveriges svar på Bruce Springsteen, der med en alenlang karriere bag sig, er hele landets darling og til tider godt stof i sladderspalterne. I nyere tid har især kvindelige kunstnere sat deres umiskendelige præg på den svenske musikscene. Der synges engleblidt og følsomt inden for flere genrer, som viser, jazz, latin og soul-pop. Fælles for disse kunstnere er lækre produktioner, vellyd og igen et umiskendeligt svenskt touch. Sverige har selvfølgelig også en metalscene og en hip-hop kultur, men dem lader vi ligge i denne omgang. Ligeledes den stolte visetradition med bl.a. Bellman, Sjöberg og Taube som er et helt kapitel for sig. Lad os slutte af med et par modpoler i musikalsk udtryk: 70’er syrebandet Träd, Gräs och Stenar, lige kommet ud fra skoven med hjemmelavede musikinstrumenter og dagsaktuelle pop-babe Veronica Maggio.

Hvis man ønsker at vide mere om den svenske musikscene og f.eks. enkelte grupper kan man læse:

Tobias Petterson: The encyclopedia of Swedish progressive music 1967-1979 : from psychedelic experiments to political propaganda. 2007.
Carl Magnus Palm: ABBA : historien om supergruppen. 2008.
Håkan Steen: Kent : texter om Sveriges största rockband. 2007.

Bøgerne kan lånes på biblioteket, og det kan musikken selvfølgelig også!

/Benny

Lyt til playlisten her: 

Forsythiaen blomstrer endelig!

Og det skete i uge 18. I samme uge røg der ny musik på hylderne i bibliotekets samling af CD’ere. Vi lægger ud med Autre Ne Veut som på trods af navnet er fra USA. Drømmende elektro med insisterende iørefaldende vokaler. Bombino stammer fra Niger og ryger genremæssigt i den store gryde med verdensmusik, men der er lidt mere bluesrock guitar med i lydbilledet end man normalt ville forvente. Engelske Bonobo leverer instrumental elektronisk trip hop med et anstrøg af jazzrytmer. Australske Crime & the City Solution havde deres storhedstid fra 1985-1990, hvor de udgav en perlerække af albums. Herefter har der på nær et enkelt album fra 1996 været stille omkring dem. Indtil nu, hvor de er genforenet og tilbage i fin form. Povl Dissing genfortolker sine mange klassiske viser, her akkompagneret af yngre Dissinger m.fl. i en mindeværdig live-optagelse fra Viborg Teater sidste år. Måske bedst kendt som Mick Jaggers eks-kæreste var der fra starten pænt fokus på Marianne Faithful. Men hun kunne sagtens selv, og her foreligger i deluxe genudgivelse hendes legendariske 1979 album. Svenskerne har en lang tradition for at udvikle gode, gedigne talenter indenfor pop/rock genren. Altid lytteværdig musik. Her er det Håkan Hellström. Der er dømt guitarrock, når talen falder på Eric Johnson fra Texas, der er blevet sammenlignet med bl.a. Johnny Winter og Stevie Ray Vaughan. Country legenden over dem alle, Willie Nelson er ikke til at stoppe. Iflg. musiksitet allmusic.com kan hans nyeste udgivelse ligge i nærheden af nr. 100! Han har flirtet med mange forskellige genrer, ikke altid lige vellykket, men denne gang er det evergreens fra den amerikanske sangskat der får en tur, og det tager de ingen skade af! Det engelske new wave band OMD havde deres storhedstid i 80’erne og lyden har egentlig ikke forandret sig her på deres sidste udspil. Ren 80’er nostalgi! Giver det overhovedet mening at udsende en enkelt opsamlings-cd med ”The boss”, dækkende perioden 1973-2012? For inkarnerede fans selvfølgelig ikke, men nye lyttere kan passende begynde her! Indie folk bandet Stornoway spiller ”moderne” folk med anderledes instrumentering og har vakt en del opsigt og omtale hos BBC i England. Mere afrikansk ”roots” musik, denne gang fra Niger – lige til at blive i godt humør af! Amerikanske Yeah Yeah Yeahs slutter af med deres storladne vokaler og deres ekkorockende congatromme lydtapet. Lyt til musikken på CD og husk at nyde foråret!

/Benny

Lyt til listen her:

Nyt fra uge 36

Biblioteket køber stadig musik på CD, omend i mindre omfang end tidligere. De digitale musiktjenester er attraktive for mange musikelskere og er et fleksibelt alternativ til CD-afspilleren. Vi får ny musik tilbudt på ugelister, så her er smagsprøver på noget af den nye musik, vi har købt i en tilfældig uge, altså her uge 36.

Bloc Party’s længe ventede fjerde album favner musikalsk meget bredt og har denne gang meget stærke islæt af regulær rock. Ry Cooder behøver vist ikke nærmere introduktion. Veteranen har denne gang viet et helt album til det amerikanske præsidentvalg, og der er vist ingen tvivl om, hvor hans sympatier ligger! Dntel er kunstnernavnet for amerikaneren James Scott Tamborello. Hans musik er projektorienteret elektropop med en bred vifte af programmerede lydeffekter. Electrospective er en sampler dækkende perioden 1963-2012 indenfor genrer som electronica, house, new wave og krautrock. Meget af indholdet er kendte sager, men nu i spændende edit-versioner. Uopslidelige Alanis Morissette skuffer garanteret ikke sine mange fans med dette nye album med gedigne popsange i flotte arrangementer. For metaldrengene er der mulighed for at stifte bekendtskab med amerikanske Periphery’s to albums, der må siges at være i den eksperimenterende og progressive ende af metalskalaen. Ariel Pink’s Haunted Graffiti er psykedelisk westcoastrock i en moderne og kompromisløs, men også lyttevenlig udgave. Emily Portman har etableret sig på den moderne engelske folk scene med sine let syrede ballader, som af The Observer blev betegnet som ”A remarkable and original debut”. Amerikanske Wild Nothing præsenterer deres fængende melodier i et univers med lækre synths, luftige guitarer og inciterende sange. Indiepop af høj klasse. Vi slutter med Brooklyn-kvartetten Yeasayer, der går deres egne veje indenfor den alternative dansemusik, der her får et let syret vrid med brug af alternative instrumenter og lyde.

God fornøjelse og Pokker ta’ karenstiden på CD’ere, der gør det umuligt for biblioteket at opfylde bibliotekslovens krav om aktualitet.

Lyt til listen her:

/Benny