Den 10. juni er det 10 år siden den legendariske komponist, arrangør og musiker Ray Charles døde i sit overdådige hjem i Beverly Hills i Californien. Han havde haft et karriereforløb, der strakte sig over mere end 50 år og regnes for den moderne souls grandfather. Blind som seksårig og sort i Georgia og tilmed tidligt forældreløs så det ellers alt andet end lovende ud for stakkels Ray, men han havde et formidabelt talent og en jernvilje til at komme videre. Især i 50’erne begyndte det med flere hits indenfor R&B, et musikalsk genrebegreb opfundet af den legendariske journalist og senere producer Jerry Wexler fra Atlantic Records. Tidligere opererede man med det lidet flatterende begreb ”Race records”, der stammede helt tilbage fra 20’erne. Det betød i realiteten, at sorte musikere forventedes at lave musik for andre sorte, samtidig med at det hvide købestærke publikum pr. definition gik uden om genren. Det lykkedes dog for Ray Charles at gennembryde denne barriere, selv om en stor del af hans musik var rettet mod sorte som ren brugsmusik, dvs. dansemusik til røgfyldte stopfyldte lokaler lørdag aften. Mange mener, at Ray Charles’ stærkeste periode, rent musikalsk ligger i perioden 1955-1965, altså en overgangsperiode hvor han også får et hvidt publikum som begejstrede lyttere. Der sker ovenikøbet det helt usædvanlige, at Ray Charles kaster sig over country & western genren og overlever også dette kamikaze tiltag. I slutningen af 60’erne og langt ind i 70’erne bliver musikken mere pop mainstream, og han udgiver en strøm af Lp’er uden de helt store hits. Han er dog stadig en meget eftertragtet mand på scenen, på grund af sin store professionalisme og karismatiske fremtoning. Han forbliver aktiv resten af sit liv, men puritanere vil nok rynke på næsen af hans musikalske medvirken på diverse Pepsi reklamer og andre ikke markant skelsættende kunstneriske bedrifter. Det skal dog ikke rokke ved, at vi her har haft at gøre med en stor musikalsk personlighed på linje med Elvis Presley og Aretha Franklin, der ligeledes afsøgte brede musikalske græsgange.Skulle man få lyst til at dykke ned i denne fantastiske musikalske karriere har biblioteket over 10 forskellige CD’ere, der dækker hele hans produktive periode.
Mandens liv som selvfølgelig var mere kompliceret end denne lille notits lader ane, kan man læse om i biografien (ikke oversat til dansk): Michael Lydon: Ray Charles : man and music. 435 sider, 1999. Et must er den fremragende biografisk baserede film ”Ray” fra 2004. Filmen har fokus på perioden 1955-1965 og indbragte skuespilleren Jamie Foxx en Oscar året efter.
/Benny
Lyt til playlisten her:
