En selvforglemmende stund med astronauten Bob, og de 5 syre-samuraier.

Mine ører hyler, og jeg ser dobbelt. Kroppen værker som efter en god gang tærsk, og mest af alt har jeg lyst til at sparke en af mine venner lige i r.... for at have lokket mig i fordærv. Hvorfor? Fordi han synes jeg går for lidt ud, og derfor købte en koncertbillet til mig igår. Så husker jeg ikke så meget mere.

Bortset fra at koncerten blev afviklet  på spillestedet Stengade i København. På plakaten var den amerikanske enmandshær og astral-blues musiker Bob Log som opvarmning, og de 5 psykedeliske samuraier i det japanske syreband Acid Mother Temple. Og så husker jeg ikke så meget mere.

Bortset fra at stedet var fyldt helt op da vi kom. Det var Bob Log der sad alene på scenen med pilothjelm og skovhuggerskjorte. Han lignede en ranglet bonderøv der lige var landet på Mars. Han spillede en skarp, metallisk hårdtpumpet blues med sin guitar, og havde en rå nasal og vrængende stemme. Han kunne sådan set have sunget Maos lille røde bagfra, eller efterårs kataloget fra hedengangne Daells Varehus fra 1978, for  var ingen der kunne høre hvad han sang. Men det virkede.Og så husker jeg ikke mere.

En stille stund med Bob Log.

Bortset fra at efter Bob Log var der en meget kort pause. Den var fuld af langhårede japanere der slæbte gear op på scenen. Da de have rigget det hele til, startede de et veritabel lydbølge-båret LSD trip. De var ikke bare dygtige musikere (trommeslageren og den ene af de to bassister var verdensklasse), de havde også et kompositorisk overskud, der smed tankerne hen mod tidlig Pink Floyd og Sonic Youth. Og så husker jeg slet ikke mere.

En stille stund med de 5 samuraier.

Skulle de komme forbi dig på et tidspunkt, så gå til koncert med dem. Det er selvforglemmende.

Nyt musikalsk kræs.

Vi har i løbet af sommeren fået lidt nye CD’ere på hylderne. I kan lytte til smagsprøverne og så håber vi selvfølgelig, at noget af det vil vække Jeres interesse.

• Lukas Grahams længe ventede andet album er nu udkommet, indspillet i Los Angeles og velproduceret til mindste detalje.

• Engelske Kid Wave debuterer med et drømmeagtigt guitarbaseret album med gode melodier og fint vokalarbejde.

• Den amerikanske pop duo She & Him er gået i lag med klassikerne på deres nye album. Sød nostalgi til de små timer.

• På vinyl kommer århusianske Ulvetimen med deres debut med sange på dansk med et underfundigt udtryk bakket op af flot musik.

• Neil Young er ude i ekstremerne i sin jagt på miljøsyndere. En hel plade dedikeret som en bandbulle mod et amerikansk firma med navnet Monsanto. For meget? Døm selv! (Jeg har ikke kunnet skaffe tracks fra albummet, så I får i stedet noget ældre Young som efter min mening er mere den ægte vare).

• Gill Landry giver den med ægte Americana, rigtigt el-orgel og ballader der kræser om den svære kærlighed.

• For bluesfolket er der først danske The Blues Overdrive, hvis nye album er blevet rost til skyerne og har været ugens album i engelske The Blues Show og australske BluesBeat Radio. Duke Robillard er gæstesolist på nogle af numrene. Leo Welch har helt sin egen stil og sound, som er en blanding af traditionel delta tilsat noget hillbilly.

• Der er stadig liv i The Chemical Brothers, men kendere må tage diskussionen om hvor stort beatet er hos De Kemiske Brødre nu om stunder!

• Fra London kommer 25 årige Lianne La Havas, multiinstrumentalist og folk/soul sanger med sange, som efter sigende skulle have begejstret selveste Prince!

• Rammstein fans bør lytte til sanger Till Lindemann, der her sammen med den svenske metalproducer Peter Tägtgren har begået et album, der deler anmelderne. Teksterne er et kapitel for sig, så er alle advaret!!!

• Australske Tame Impala har vi et par plader med i forvejen. Deres let psykedeliske toner med gennemarbejdet vokalarbejde flyder ugenert gennem æteren.

• Til sidst skal vi have en smagsprøve på århusianske Go Go Berlin, hvis nyligt udgivne album har været værd af vente på. Vi har ikke fået det endnu på biblioteket, men jeg glæder mig allerede nu til at høre mere, når det kommer.

Lyt til smagsprøver på spotify;

Efterårsintro

September har vist sig fra sin smukkeste side, så vi lægger ud med et lille ode til denne måned i form af Kurt Weills klassiske September Song, her i en smægtende udførelse af Bryan Ferry.
På nyhedshylden har vi fra Irland Adebisi Shank med deres tredje udspil, der vel bedst kan få betegnelsen electrofunk. Svenskerne ligger altid på lur med noget nyt og anderledes. Bandets tredje udgivelse fik betegnelsen ”A low-key album, tentative, vibrant and absolutely wonderful” i den svenske udgave af Gaffa. The Courteeners leverer solid og iørefaldende britpop i bedste tradition. Amerikanske Merchandise leverer god og stor rock med klassiske guitarrundgange og forførende vokalarbejde.  Fra USA kommer også Morgan Delt med en slags moderne opdateret psykedelisk rock med et, skal vi kalde det stærkt varieret lydbillede. De canadiske pornografer har en lang og fin musikalsk karriere bag sig og den fortsætter her med deres seneste udspil. Folkrock med flotte vokalharmonier leverer amerikanske The pierces. Noget mere råt lyder det fra garagedrengen Ty Segall, der så vidt vides denne gang har brugt mere end tre dage på at indspille sit nye album. Danske Suspekt giver den lummergas med deres mangfoldige oplevelser fra intimsfæren. Trentemøller leverer på vinyl et remix af sit seneste album ”Lost” fra 2013. Skotske James Yorkston har vi tidligere stiftet bekendtskab med.  Solidt singer/songwriter arbejde. Til slut en skæring fra salig Johnny Winters sidste album inden han døde. Det er Dr. John, der leverer vokalerne.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Psykedelisk Rock

Syrerocken er tilbage i stor stil og har virkelig gjort sit indtog de sidste år. Alle med hang til Black Sabbath og The Doors vil finde noget på listen, de ikke kan stå for. Jeg har samlet noget af det, jeg mener, er det bedste inden for genren i øjeblikket.

Engelske Uncle Acid and the deadbeats spiller tung psykedelisk rock, der lyder som var det fra 1960érne. Bandet har gæstet Danmark nogle gange og spiller her igen den 27. marts i Pumpehuset. Dette er en af årets koncerter, jeg ser frem til i stor stil. I samme boldgade finder vi tyske Kadaver, der ligesom Uncle Acid and the deadbeats lyder som om vi er rejst 50 år tilbage i tiden.

På den danske musik scene kommer vi ikke udenom Spids Nøgenhat, der med deres seneste udgivlese ”Kommer med fred” har slået sig fast som et af Danmarks absolut bedste bands. Man kan ikke sige Spids Nøgenhat uden at sige Baby Woodrose, som også fortjener deres plads på listen med deres seneste album Third Eye Surgery.

Af andre fantastiske bands på listen kan nævnes Hot Lunch, Dead Meadow, Pentagram, Torche, Floor og Siena Root.      

Katrine

Lyt til playlisten her:

All summer long

Sommeren nærmer sig med fuld hast, og hvad vil være mere naturligt end at lytte til lidt god ny musik til grillens lystige knitren, studenterfesterne eller bare en hyggeaften i haven (husk at tænke på naboerne!). Vi præsenterer et udvalg fra uge 19 af bibliotekets nye CD’ere, og så holder redaktionen ellers sommerferie. I kan selv holde øje med kommende nyindkøb på bibliotekets hjemmeside www.biblioteket.horsholm.dk/Voksen/Nyt-paa-hylderne.

Canadiske Besnard Lakes fra Montreal lægger ud med lækker psykedelisk space rock her på deres tredje udgivelse. Sarah Blasko kommer fra Australien og landede i 2005 i USA med bunker af hædersbeviser i bagagen. Det var der fuldt belæg for: Lyt bare til stemmen! Country roots rockeren Steve Earle har snesevis af albums bag sig, alle af høj kvalitet. Vi har flere af hans tidligere plader på hylderne. Countrypop ikonet Don Gibson sprøjtede hits ud i 50’erne og 60’erne. Her må der gerne danses! Indie folk sanger og sangskriver Samuel Beam er hovedmanden bag Iron & Wine, der leverer lækker og afslappet kompositions folk. Norske Kaizers Orchestra er formodentlig kendt blandt et større publikum. Her afslutter de Violeta-trilogien. Grunge pionererne Mudhoney har udgivet et solidt album tro mod traditionerne. Her må der danses igen, for kors hvor det swinger når David Olney præsenterer sine udgaver af ægte ”Americana”. Mere Americana, men i mere nymodens klæder får vi fra honningstemmen Grant-Lee Phillips, bl.a. tidligere medlem af Dream Syndicate. Harper Simon er søn af, ja rigtigt gættet, Paul Simon. Slægtskabet kan høres i de iørefaldende popsange lige efter hjertet. Det skotske post-punk band Simple Minds fejrer en slags 34 års jubilæum med udgivelsen Celebrate. Så er der dømt fed 80’er stemning! Singer/songwriter Chip Taylor har en fantastisk karriere bag sig, både som musiker og sangskriver (han har bl.a. skrevet numrene ”Wild thing” og ”Angel of the morning”). Her er han totalt afslappet og nærmest reciterende i sine fine små ballader. For bluesfolket, purister undtaget, slutter vi af med jugoslaviske Ana Popovic. En kvindelig guitarist uden sidestykke med bund i blues, men med en ustyrlig lyst til at eksperimentere med genren.

Og dog! Jeg kan ikke helt styre mig for at I ikke lige skal have Chip Taylors to klassikere med her:

Juice Newton med ”Angel of the morning” og halvskæve Troggs’ legendariske version af ”Wild thing”. (Hvis naboen alligevel trænger til en lærestreg, kan der med fordel skrues op her!).

God sommer!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Dansk rockhistorie

Perler fra den danske rockhistorie

Det er en ordentlig mundfuld, det her! 40 klassiske danske rockalbums fra perioden 1965 til 1978, genudgivet på 30 cd’ere med tre bonus-cd’ere med rare outtakes, obskure singler og alternative optagelser af kendte sange. Alle i originale covers og med udførlige oplysninger om indspilningsdata, krydret med forfatteren Klaus Lynggaards fine skildringer af periodens tidstypiske og karakteristiske strømninger. Hørt med nutidens ører er det måske ikke hele samlingen der holder vand, men adskillige albums lyder så friske, som var de lige kommet ud af vinylpressen!

Tag med på en musikalsk rejse strækkende sig over 13 år af dansk rocks spændvidde, startende fra dengang en lærlingeløn var på ca. 75,- kr. om ugen og en spritny lp var billigere i Sverige (ca. 30,- dkr.). Så kunne man også drikke guldøl på båden og købe billige smøger med hjem!

Indflydelsen fra det store udland lod sig bl.a. høre hos folkbandet Cy, Maia og Robert (Peter, Paul & Mary) og hos solide Beefeaters med Peter Thorup og Delta Blues Band (det europæiske blues-boom inspireret af den elektriske Chicago-blues). Men manges ører blafrede, da de første gang hørte Steppeulvene på grammofonen. Der blev sunget på dansk for første gang og tekstuniverset var så syret, at det vel egentlig ikke kom bag på nogen, at frontfiguren Eik Skaløe senere forsvandt i Indien. Der var stor opmærksomhed, både herhjemme og i det store U.S.A. omkring Savage Rose. Brødrene Koppels formidable musikalitet og unikke Annisettes sang var af en så international støbning, at det medførte det første egentlige gennembrud på verdensplan for et dansk rockband. Den lidt mere psykedeliske del af musikscenen bød på bands som Hurdy Gurdy, Young Flowers, Midnight Sun og Day of Phoenix, hvor især det instrumentale og improvisatoriske kom i forgrunden, eksemplificeret ved superguitaristerne Claus Bøhling og Peer Frost. Ache spillede med deres gennemkomponerede og storladne symfoniske musik i en liga for sig. Ellers var de ”store” bands i en årrække Burnin’ Red Ivanhoe, Alrune Rod og Culpeper’s Orchard, som vi hørte tynde i bl.a. den gamle Studenterforeningen tæt ved Rådhuspladsen. Lidt udenfor det hele blev Skousen og Ingemanns ”Herfra hvor vi står” lidt af en landeplage. Der er vel næppe nogen, der i løftet stemning ikke kan bræge med på omkvædet til titelsangen. Så bliver det nok ikke meget mere stenet! Fra samme år (1971) kom der så mere fart over feltet med udgivelsen af Gasolin’s første album. Alene omslaget taget fra et Tintin album var iøjefaldende. Musikken var enkel og iørefaldende og teksterne et forvarsel om en vis hr. Larsens senere uomtvistelige sangskrivertalent. Her var et stort band i støbeskeen. I starten af 70’erne opstår begrebet ”politisk” (underforstået venstreorienteret!) musik. Røde Mor er det største salgsnummer med kontant rockmusik ledsaget af meget paroleagtige tekster. Det er også på denne tid vi møder de første støtteplader for en god sags tjeneste: Christiania-pladen og Nej tak til atomkraft. Fælles for disse udgivelser er, at alt hvad der kunne krybe og gå af koryfæer indenfor den danske rockscene medvirker, hvilket legitimerer selve indholdet overfor et bredere publikum. Musikscenen er præget af rent københavneri, eneste undtagelse er århusianske Gnags, der går deres egne veje. Vi er ved at nå til vejs ende, men kommer selvfølgelig ikke udenom lige også at skulle nævne Sebastian, hvis musik også tiltalte et stort kvindeligt publikum (inklusiv min kone!). Som eksponent for ”den nye tid” med musikalsk opbrud i punk og new wave bevægelserne kommer C.V. Jørgensen ind med sit ”ganske lille band” og spiller sin ganske egen og underfundige musik. Årstallet er 1977.

Nye (unge) lyttere kan få tilfredsstillet deres arkæologiske lyster her og ind imellem få sig et billigt grin, og gamle fjolser som undertegnede, der har hørt det meste, kan få lov til helt legalt at svømme hen i nostalgiens blide farvande. 

Benny

Reserver musikken her