Hvis du er gammel nok, så kan du sikkert huske, at el-orglet (Hammond/Leslie) havde en væsentlig plads i 60'ernes og 70'ernes rockmusik.
Hammondorglet blev oprindeligt skabt og solgt til små kirker i USA, som et billigt alternativ til pibeorgelet. Det blev hurtigt populært hos nogle jazzmusikere, med
Jimmy Smith som den mest prominente udøver og inspirator for bl.a. r&b-ikonet
Booker T. Jones. I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev orglet også udbredt i pop og rock – især blev det et vigtigt instrument i den såkaldte progressive rock.
OrgelRock playlisten lægger ud med et af de mest ikoniske orglernumre nemlig
Booker T. & the M.G.'s Green Onions – over nogle af sentressernes største kunstnere som
Janis Joplin,
The Doors,
Santana og
Pink Floyd – til repræsentanter for den spirende heavy rock -
Deep Purple og
Uriah Heep. Herfra ProgRock grupper som
The Nice,
Emerson, Lake & Palmer og
Yes til noget for hardcore-orgelentusiaster med svenske
Hansson & Karlsson som bare bestod af orgel og trommer – og så naturligvis det bedste danske eksempel
Savage Rose. Til afslutning de dybt spændende rock/jazz-fusionister
Colosseum med et nummer fra deres lp Live - efter min mening den fedeste liveskive!! Dave Greenslade som spillede orgel i Colosseum spiller i øvrigt også vibrafon på pladen – måske et emne for den næste playliste? Rock og marimba?
Sidst i 70'erne blev orglets rolle i rocken gradvis overtaget af synthesizeren og dets efterkommere. Personligt savner jeg Hammondorglets helt specielle lyd og derfor har jeg lavet denne playliste - for at vise hvor bredt det blev brugt og hvor fedt det lød. For nogle bands var orglet blot ét ud af mange instrumenter og en helt naturlig del at bandets sound. Tit tænker man slet ikke over at orglet faktisk var en væsentlig del af bandets lyd/sound.
Listen har naturligvis mangler og vil kunne diskuteres – kom gerne med kommentarer og mishagsytringer ;-)
Lyt evt. også til
Hammondorglet i Jazzen på playlisten
Heroes of the Hammond på Spotify eller lån cd’erne
So Blue, So Funky og
So Blue, So Funky, vol. 2 på biblioteket.
/Manfred
Lyt til playlisten her