fredag den 28. februar 2014

Marts

Marts måned eller Thors måned, som den hed i meget gamle dage er den måned hvor sneen smelter. Den er også ekstremernes måned rent vejrmæssigt, idet den laveste temperatur nogensinde blev målt til – 24 ¤C i 1942 og den højeste til + 22,2 ¤C i 1990! Musik kan også være præget af ekstremer rent genremæssigt, og dette udvalg af nye CD’ere og vinyler, der bliver tilgængelige i marts spænder meget vidt. Lyt selv!

Engelske Daniel Avery udsendte sit første soloalbum i oktober sidste år. Electronica med inspiration fra Chemical Brothers og Underworld. Fra North Carolina kommer The Avett Brothers med rødder i bluegrass og folk, men med en klanglig glidende kobling til rock. Producer er ingen ringere end Rick Rubin. Fra England kommer Cocos Lovers med deres 3. album. Musikken er en fascinerende blanding af new folk med et stænk af afrikanske rytmer og en stemning af laid back americana. Legendariske folksinger Nick Drake nåede i sit korte liv (han blev 26 år) kun at indspille 3 plader. Disse har i dag kultstatus og har alle opnået maximum rating i Allmusic Guide, hvilket er usædvanligt. På sort vinyl foreligger her hans første LP (kan også lånes på CD). Med næsten en halv snes udgivelser bag sig, er Patty Griffin fra Maine ikke just ny i faget. Hun laver nogle forbandet flotte sange, og jeg kommer til at tænke lidt på måske gode gamle Emmylou Harris når jeg hører dem. På dette udspil medvirker Robert Plant på et par numre. Hiss Golden Messenger ligeledes fra North Carolina er hovedsageligt et tomands projekt, der meget originalt giver folk og country genren et touch af psykedelika. Jason Isbell var sanger og guitarist i outlaw bandet Drive-By Truckers, inden han i 2007 påbegyndte en solokarriere. Dette er hans sjette udspil med sydstatsrock af høj klasse. New Yorker soul/funk bandet Dap Kings med Sharon Jones som frontfigur har en lang historie bag sig, bl.a. som backing til Amy Winehouse. Her leverer de pure soul uden de store dikkedarer. Hvis der er nogen, der kan huske det fine amerikanske band Pavement, vil de også kunne nikke genkendende til navnet Stephen Malkmus. Det er blevet til seks flotte soloudgivelser, hvoraf den sidste her har lo-fi karakter. Fra Canada kommer trioen MonkeyJunk med deres sofistikerede bluesrock, der af amerikanske anmeldere blev nævnt som et af de bedste 10 albums indenfor sin genre sidste år. For metalfolket har vi denne gang Pelican fra Chicago.
Et rent instrumentalt udspil, flot komponeret og struktureret i genren ”art metal”. Danske post-grungere Surfact har genindspillet de bedste numre fra deres tre albums, nu i akustiske versioner. Et farligt projekt, men det holder fremragende! Fra Chicago kommer guitarist Dave Riley og mundharpespiller Bob Corritore, der her på pladen demonstrerer deres kærlighed til den ægte Chicago blues med dens rå og uspolerede lyd, og kors hvor det swinger!

Glem ikke musikken! Og husk så på, at der er fire Tycho Brahes-dage i marts, nemlig d. 1., 4., 14. og 15!

/Benny

Lyt til playlisten her:


torsdag den 13. februar 2014

Musiksverige

Hur fan gör dom det?

Vi ved det jo godt alle sammen, og det er nogle gange pisseirriterende! Der er rigtig mange ting, svenskerne er gode til. De laver nogle af verdens bedste biler, de har formidable sportsfolk, gode krimiforfattere og så er der musikken! Der er noget særligt ved den svenske musik. Er det de store uendelige skove? Eller de forrevne klippekyster? De endeløse fjelde mod nord? Meget svensk musik er utrolig stemningsmættet og tonearten mol er klart overrepræsenteret. Dette er ikke en gennemgang af svensk musikhistorie, men smagsprøver på spændvidden i svensk musik. Vi starter med et par klassikere og så er der ellers fokus på populærmusikken med supergrupperne, den politiske scene, de mange fremragende kvindelige kunstnere plus det løse. Svensk visetradition er noget særligt, her fortolket af den store operatenor Jussi Björling, Svensk jazz er også et helt kapitel for sig, og Jan Johanssons fortolkninger i ”Jazz på svenska” har været en klassiker længe. En vise til, godt nok af en hollænder, men med et umiskendeligt svenskt touch. Svenskerne har altid været gode til at lade sig inspirere af amerikanske strømninger, især i populærmusikken i 50’erne og 60’erne. Anita Lindbloms gospel hit siger vist alt. Beatgrupperne fra 60’erne er tydeligvis også inspireret udefra. Der er vist ingen tvivl om, at Tages har lyttet til Beatles! Duoen Hansson & Karlsson var helt dem selv med deres kompositioner for trommer og orgel (prøv at få fat i nummeret Tax Free!). Men så skete det lige pludseligt: ABBA vandt melodi grand prix i 1974 med ”Waterloo” og herefter gik det stærkt. En stribe af megasælgende albums, verdensomspændende turnéer, succes uden ende, under stram kontrol af ”koncernchefen” Stikkan Andersson. Men alt får en ende, og i slutningen af 70’erne begyndte det at knirke. Hardcore ABBA analytikere mener allerede at kunne spore tendensen i teksten til ”Knowing me, knowing you” fra 1977. Det havde været virkelig vildt, og nu fik flere svenskere blod på tanden. Europe, Roxette, Ace of Base, The Cardigans og Kent fik alle international succes, men ingen nåede op på siden af ABBA. Sideløbende med den storkapitalistiske musikindustris fremkomster, groede en såkaldt alternativ politisk musikscene op i Sverige (i øvrigt ligesom i Danmark). Den var venstreorienteret og stærkt solidarisk med de undertrykte rundt omkring i verden. Hoola Bandoola Band var det store navn med Mikael Wiehe og Björn Afzelius i forgrunden. De fortsatte senere karrieren med et knap så voldsomt politisk udtryk. Bandet Blå Tåget sang rene parolesange, hvor teksten var vigtigere end det musikalske udtryk. En outsider kunne man kalde Robert Brobjerg, der både var politisk, men også finurlig lyrisk i sine sange, hvoraf nogle oven i købet var på engelsk! Her midt imellem er der så en strøm af forskellige bands med hver deres udtryk, nævnt i flæng Lustans Lakejer, Eldkvarn, Urban Turban, The Mopeds, Bo Kaspers Orkester m.fl.. Imperiet var måske det bedste new wave/punk band i perioden med karismatiske Joakim Thåström i front. Nævnes skal også Ulf Lundell, Sveriges svar på Bruce Springsteen, der med en alenlang karriere bag sig, er hele landets darling og til tider godt stof i sladderspalterne. I nyere tid har især kvindelige kunstnere sat deres umiskendelige præg på den svenske musikscene. Der synges engleblidt og følsomt inden for flere genrer, som viser, jazz, latin og soul-pop. Fælles for disse kunstnere er lækre produktioner, vellyd og igen et umiskendeligt svenskt touch. Sverige har selvfølgelig også en metalscene og en hip-hop kultur, men dem lader vi ligge i denne omgang. Ligeledes den stolte visetradition med bl.a. Bellman, Sjöberg og Taube som er et helt kapitel for sig. Lad os slutte af med et par modpoler i musikalsk udtryk: 70’er syrebandet Träd, Gräs och Stenar, lige kommet ud fra skoven med hjemmelavede musikinstrumenter og dagsaktuelle pop-babe Veronica Maggio.

Hvis man ønsker at vide mere om den svenske musikscene og f.eks. enkelte grupper kan man læse:

Tobias Petterson: The encyclopedia of Swedish progressive music 1967-1979 : from psychedelic experiments to political propaganda. 2007.
Carl Magnus Palm: ABBA : historien om supergruppen. 2008.
Håkan Steen: Kent : texter om Sveriges största rockband. 2007.

Bøgerne kan lånes på biblioteket, og det kan musikken selvfølgelig også!

/Benny

Lyt til playlisten her: 

mandag den 3. februar 2014

Psykedelisk Rock

Syrerocken er tilbage i stor stil og har virkelig gjort sit indtog de sidste år. Alle med hang til Black Sabbath og The Doors vil finde noget på listen, de ikke kan stå for. Jeg har samlet noget af det, jeg mener, er det bedste inden for genren i øjeblikket.

Engelske Uncle Acid and the deadbeats spiller tung psykedelisk rock, der lyder som var det fra 1960érne. Bandet har gæstet Danmark nogle gange og spiller her igen den 27. marts i Pumpehuset. Dette er en af årets koncerter, jeg ser frem til i stor stil. I samme boldgade finder vi tyske Kadaver, der ligesom Uncle Acid and the deadbeats lyder som om vi er rejst 50 år tilbage i tiden.

På den danske musik scene kommer vi ikke udenom Spids Nøgenhat, der med deres seneste udgivlese ”Kommer med fred” har slået sig fast som et af Danmarks absolut bedste bands. Man kan ikke sige Spids Nøgenhat uden at sige Baby Woodrose, som også fortjener deres plads på listen med deres seneste album Third Eye Surgery.

Af andre fantastiske bands på listen kan nævnes Hot Lunch, Dead Meadow, Pentagram, Torche, Floor og Siena Root.      


Katrine

Lyt til playlisten her: