fredag den 3. juli 2015

Av, for en smutter..!

Det hænder selvfølgelig for os alle sammen. Vi begår fejl engang imellem! Det startede med en SMS fra min søn på Roskilde Festivalen. Han havde hørt The War on Drugs onsdag aften på Arena og det havde været virkeligt stort. Så kvitterede Kim Skotte fra Politiken med seks hjerter i sin anmeldelse af samme koncert. Fedt, tænkte jeg. Dem har vi selvfølgelig i bibliotekets CD-samling. Troede jeg! Det viste sig nemlig ikke at være tilfældet. I uge 16 sidste år fik vi tilbudt deres fjedre album ”Lost in the dream”. Det blev senere årets næstbedste album ved en afstemning i den engelske avis The Guardian. I det hele taget masser af rosende anmeldelser og 4½ stjerne i allmusic.com. Hvordan det har kunnet forbigå vores opmærksomhed er ganske enkelt ikke til at give et fornuftigt svar på. Det er en smutter af format!

Lyt indtil videre til ”Lost in the dream” på playlisten og vi kan selvfølgelig skaffe CD’en fra et andet bibliotek, ligesom vi kan skaffe de 2 foregående CD’ere med bandet. ”Wagonwheel blues” (2008) og ”Slave ambient” (2011).

/Benny

Lyt til playlisten her: