September har vist sig fra sin smukkeste side, så vi lægger ud med et lille ode til denne måned i form af Kurt Weills klassiske September Song, her i en smægtende udførelse af Bryan Ferry.
På nyhedshylden har vi fra Irland Adebisi Shank med deres tredje udspil, der vel bedst kan få betegnelsen electrofunk. Svenskerne ligger altid på lur med noget nyt og anderledes. Bandets tredje udgivelse fik betegnelsen ”A low-key album, tentative, vibrant and absolutely wonderful” i den svenske udgave af Gaffa. The Courteeners leverer solid og iørefaldende britpop i bedste tradition. Amerikanske Merchandise leverer god og stor rock med klassiske guitarrundgange og forførende vokalarbejde. Fra USA kommer også Morgan Delt med en slags moderne opdateret psykedelisk rock med et, skal vi kalde det stærkt varieret lydbillede. De canadiske pornografer har en lang og fin musikalsk karriere bag sig og den fortsætter her med deres seneste udspil. Folkrock med flotte vokalharmonier leverer amerikanske The pierces. Noget mere råt lyder det fra garagedrengen Ty Segall, der så vidt vides denne gang har brugt mere end tre dage på at indspille sit nye album. Danske Suspekt giver den lummergas med deres mangfoldige oplevelser fra intimsfæren. Trentemøller leverer på vinyl et remix af sit seneste album ”Lost” fra 2013. Skotske James Yorkston har vi tidligere stiftet bekendtskab med. Solidt singer/songwriter arbejde. Til slut en skæring fra salig Johnny Winters sidste album inden han døde. Det er Dr. John, der leverer vokalerne.
/Benny
Lyt til playlisten her:
tirsdag den 23. september 2014
fredag den 12. september 2014
Back in town…
Biblioteket er åbnet igen efter en større ombygning og vi glæder os alle til at vise Jer, der kommer her alle herlighederne! Det står selvfølgelig enhver frit for at synes, hvad man vil, men ét er sikkert … tilgængeligheden er blevet større med den udvidede åbningstid, og i den betjente tid vil vi gøre alt for at I skal føle Jer mere end velkomne! For musikfolket er vi specielt glade for, at vi har fået et særligt hjørne på 1. sal til musikken. Her står noder og bøger om musik og selvfølgelig vore store samling af cd’ere. Det er også blevet muligt at lytte til musik. Magelige lænestole og et smart højttalersystem gør at man kan fordybe sig til musikken uden at forstyrre andre besøgende. Der er selvbetjening og anlægget består af en cd-afspiller og en grammofon så man også kan smuglytte til vores endnu spæde samling af vinylplader. Der er også en opslagstavle med aktuelle musikplakater og det er tilladt at sætte borger til borger annoncer op, der har noget med musik at gøre. Vi synes selv, det er blevet et rart hjørne og håber I vil tage godt imod det.
Mens vi har haft lukket har vi selvfølgelig stadig købt ny musik, så her er smagsprøver fra de sidste tre ugers indkøb.
Playlisten indeholder musik af (i rækkefølge): Bindu, Tom Petty, The Phantom Band, Spoon, Cold Specks, Tina Dickow, Christian Hjelm, Luluc, Manic Street Preachers, Naja Rosa, Mirel Wagner, White Ocean Benjamin Booker, Comet Gain, Marie Fisker, Freddy and the Phantoms, The Gaslight Anthem, The John Steel Singers.
/Benny
Lyt til playlisten her:
Mens vi har haft lukket har vi selvfølgelig stadig købt ny musik, så her er smagsprøver fra de sidste tre ugers indkøb.
Playlisten indeholder musik af (i rækkefølge): Bindu, Tom Petty, The Phantom Band, Spoon, Cold Specks, Tina Dickow, Christian Hjelm, Luluc, Manic Street Preachers, Naja Rosa, Mirel Wagner, White Ocean Benjamin Booker, Comet Gain, Marie Fisker, Freddy and the Phantoms, The Gaslight Anthem, The John Steel Singers.
/Benny
Lyt til playlisten her:
Etiketter:
americana,
country,
Danmark,
folk,
guitar,
Island,
rock,
rock n' roll,
singer/songwriter,
vokal
Abonner på:
Opslag (Atom)