Kom forår uge 16!

Tjah, helt forår blev det så ikke i første omgang, men her er i hvert fald lidt smagsprøver på bibliotekets nyindkøb fra uge 16. Vi lægger ud med Eric Clapton, som nok ikke behøver nærmere introduktion. J.J. Cale er gæst og lægger både vokal og guitar til denne lille perle af en ørehænger. Legendariske Nick Drakes tredje og sidste album fra 1972 er blevet genudgivet på sort vinyl. (Ikke tilgængeligt til hjemlån p.t., men vi har musikken på CD). Det ind imellem melodiske syre-bubblegum band Flaming Lips seneste udspil foreligger her. Fra Manchester kommer Hurts med deres storladne og melodramatiske pop ballader. The Men fra Brooklyn har udviklet deres musik fra det punkede hen imod det mere afvekslende og imødekommende her på deres fjerde album. Marnie Stern har rødder i punk og noise scenen og kan lyde som en moderne udgave af Nina Hagen! Suuns spiller mørk elektroartrock med dragende undertoner. Kurt Vile er svær at sætte i bås, hans musik er en blanding af technosynth og singer/songwriting. For bluesfolket skal vi præsentere Elmore James Jr. Søn af den legendariske slideguitarist Elmore James, der døde i 1963. For sammenligningens skyld afslutter farmand himself denne playlist. Støt dit lokale musikbibliotek ved at låne vores musik på CD!

/Benny

Lyt til listen her:

Godt nyt!!

Ja, der er godt nyt til de tilbageværende fans af de små sølvfarvede blanke skiver! Vi lægger ud med Devon Allman, søn af Gregg Allman fra legendariske Allman Brothers. Sønnike følger i fars fodspor med en solid gang bluesbaseret rock. Adam Ant fra post-punk gruppen Adam and the Ants, der huserede i senhalvfjerdserne har efter en pause på 18 år (!) udsendt et nyt album, der er helt på højde med hans første solo-album ”Friend or foe” fra 1982. Anmelderne var ved at tabe pusten over Nick Caves nyeste udspil. Hør selv hvorfor! Texas guitarikonet Gary Clark Jr., der er blevet sammenlignet med Jimi Hendrix, spiller blues så det er fristende lige at give den en tand til på lydstyrken. Far alene hjemme musik! Darwin Deez fra Brooklyn står for en gang lo-fi, indie solskinspop, der af mange er blevet sammenlignet med ligeledes amerikanske Beck. Folk baserede Tim Easton spiller smuk akustisk ”Americana” på den dér laid back-agtige måde. Sadcore sangerinden Ester Maria debuterer med et flot og overraskende vitalt album, der lover godt for fremtiden. Fra Oxford lyder der fra Foals overvejende lette og melodiøse toner af absolut dansevenlig karakter. Etta James har sunget blues, gospel og soul i en menneskealder, hun døde i 2012. Her er hun i en typisk genudgivelse i 70’er stil, dvs. i det soul-funkede hjørne. Fra den tyske electronica scene kommer Paul Kalkbrenner med sin late-night techno, der render om hjørner med vores sanser. Danske Luth debuterer med en flot og gennemarbejdet pop plade af international tilsnit. Fra Nashville kommer Night Beds med den følsomme singer/songwriter Winston Yellen som frontfigur og inviterer os indenfor i et univers fyldt med hjerte og smerte. Chris Stamey leverer små fine kammerpop ballader med udsøgt orkestrering. De canadiske tvillinger Tegan and Sara springer ud som fuldblods pop-tøser på deres syvende album, nok til nogens forundring, men det er ærlig musik der er godt skruet sammen. Bag Unknown Mortal Orchestra står Ruban Nielson fra Oregon, der med sin backing fremmaner funkede takes med wah-wah guitar og skæve beats. Vi lader gode gamle Richard Thompson slutte af med et for ham typisk udspil i den solide og genkendelige stil.

/Benny

Lyt til listen her:

Kvindernes Internationale Kampdag 2013

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag i dag kommer der her en playliste med sange som alle handler om eller bliver sunget af stærke kvinder. Der er både kendte og mindre kendte sange iblandt. F.eks. har jeg medtaget både The Runaways (som fik en sikker plads på listen), Hole, Cyndi Lauper og Tracy Chapman. Men man kan også lytte til b.la. Le Tigre som er kendt for at tage fat på emner inden for feminisme og det homoseksuelle miljø. Derudover har jeg valgt Martha Wainwright som med Bloody Mother Fucking Asshole får afløb for nogle følelser. I New Romantic tager Laura Marling fat på kærligheden i en akustisk smuk sang. Skru godt op for lyden og syng med!

God 8. marts til alle som ønsker ligestilling blandt kønnene!

/Nina

Lyt til listen her:

Warren Zevon in memoriam

I år er det 10 år siden den amerikanske musiker Warren Zevon døde af kræft kun 56 år gammel, nærmere bestemt d. 07.09.2003. Han var født i Chicago, men flyttede senere til Los Angeles, hvor han slog sine folder i midthalvfjerdserne som sangskriver og musiker i kredsen omkring den såkaldte L.A.’s Mellow Mafia med prominente navne som Eagles, Jackson Browne, Bob Seger, Fleetwood Mac m.fl. Warren udgav flere albums i eget navn, uden dog at opnå så stor kommerciel succes som andre i Mellow-kredsen. Hans sange og musik var aldrig mainstream, dertil var de lidt for skæve og uregerlige, men til gengæld altid præget af forløsende humor, vid og følelser. I senhalvfjerdserne havde Warren kæmpet med alkohol- og misbrugsproblemer, men havde fået nedkæmpet sine dæmoner så meget at han følte sig klar til en længere turné. Det var første gang, han turnerede med et egentligt rockband eftersom hans musik i det væsentlige var mere akustisk orienteret. Ud over hans faste backingguitarist David Landau, bestod bandet af nogle ret ukendte musikere fra Boulder i Colorado. Turnéen var en succes fra starten og blev afsluttet med nogle dages optræden på det berømte Roxy Theatre i Hollywood. (Dér hvor John Lennon hang ud på sine enorme drukture under sin ”the lost weekend” periode). Turnéen var allerede blevet legendarisk og havde fået navnet ”The dog ate the part we didn’t like tour”, og der spekuleres den dag i dag over hvad det egentlig betyder. De fem aftener på Roxy resulterede i et live album ”Stand in the fire”, som blev udgivet i slutningen af 1980. Det fandtes i mange år kun på LP og blev et samlerobjekt, indtil det langt om længe blev genudgivet i 2007 på CD, remastered og med fire bonus tracks. Døm selv, om bonus tracks’ne tilføjer det oprindelige sæt noget ekstra. Warren Zevon har kun optrådt én gang i Danmark og det var på Roskilde i 1983. Han var på fredag aften på Canopy scenen og var ”hovedretten” mellem Simple Minds og Sneakers. Arrangørerne troede fejlagtigt, at Zevon kom med et band, men det gjorde han ikke! Han kom med sig selv og et grand piano! Resultatet var selvfølgelig katastrofalt og Zevon blev buh’et ud. Synd og skam, at han ikke havde drengene fra Boulder med den aften. Så havde Roskilde med garanti fået en ekstra af sine mindeværdige koncerter!

/Benny

Lyt til listen her:

Saunders ferry lane…

…var et stort hit for ”outlaw country movement” sangerinden Sammi Smith i 1971. Lyt til hendes engleblide og melankolske røst og hendes måske mere kendte medsøstre på compilationen ”Country soul sisters”. Fra uge 06 i bunken af nyheder er Dropkick Murphys nyeste udgivelse endnu et godt eksempel på glad keltisk punkrock, der ville gøre sig på enhver god irsk pub. Og så er bandet oven i købet amerikansk! Fabelagtige Fallulah virker lidt mere afdæmpet og knap så folkloristisk på sit andet album. Til gengæld er der en undertone af dramatisk sensitivitet, der virker dragende på lytteren. Lord Huron er et indieband fra Los Angeles og her er deres første langspiller. Storladen musik med et umiskendeligt stænk af west-coast. Steve Lukather er en af de gamle guitardrenge, nok bedst kendt for sit mangeårige spil med amerikanske Toto. Han skulle angiveligt give 2 koncerter i DK i foråret, i Gjethuset Frederiksværk d 22.03.2013 og Fermaten i Herning dagen efter. Svenske Mariam Wallentin lægger navn til dette fremragende band, der som sædvanligt lyder alt andet end svensk! Det er hendes soloudspil og det er rigtigt interessant! Tyskeren Hendrik Weber, bedre kendt som Pantha du Prince er her i en co-produktion med norske lydmagere i et minimalistisk klangeksperiment, der vil gøre sig bedst hen på de små timer. Peter Sommers såkaldte ”skilsmissealbum” er formentlig noget af det bedste han har lavet, meget mere er der ikke at sige om det! Som titlen på VETOs nye EP antyder, er der noget nyt i luften. Igen en meget fin lille samling helstøbte sange. Irske Villagers med Conor j O’Brien leverer i bedste tradition en perlerække af velklingende og hørevenlige singer-songwriter  melodier på et meget flot album. Vi slutter af med et lille kuldechok. Yndere af Vivaldis ”De fire årstider” bør muligvis overveje at stå af her, eller tag chancen og lyt med på Max Richters ”genkomposition” af denne klassiker, som oven i købet Deutsche Grammophon har stået for udgivelsen af!

/Benny

Lyt til listen her:

The man in black

”I wear the black for the poor and the beaten down, livin’ in the hopeless, hungry side of town”. Johnny Cash havde social samvittighed, det lagde han aldrig skjul på. Han kom fra fattige forhold i Syden og glemte aldrig siden sine rødder. Mange af hans sange er barske, melankolske og nærmest sørgelige, men der har heldigvis også været plads til humor og ironi. Hans status som stjerne på den amerikanske countryhimmel har affødt stor respekt fra mange musikere, og han har som andre store musikere formået at komme videre til andre genrer som blues, rockabilly, folk og gospel. Hans egne indspilninger taler for sig selv, men han er også blevet fortolket vidt og bredt af andre musikere, der umiddelbart på ingen måde har rødder i country-genren. Der er kommet et utal af hyldestplader med hans sange i diverse fortolkninger, nogle af dem endda meget bredt fortolket. Nogle vil måske mene, at der ligefrem kan være tale om overgreb! Lyt selv til udvalget her, og skulle det være mere af slagsen står biblioteket til rådighed.

Train of love : a tribute to Johnny Cash. (CD) 2005.

Johnny’s blues : a tribute to Johnny Cash (CD) 2003.

Kindred spirits : a tribute to the songs of Johnny Cash (CD) 2002.

Dressed in black : a tribute to Johnny Cash (CD) 2002.

Se og lyt til DVD’en: ”A tribute to Johnny Cash” som indeholder uforlignelige live-optagelser fra Manhattan Center, New York 1999.

Se eller gense den Oscarbelønnede film ”Walk the line” fra 2005 der omhandler de første omtumlede år af Johnny Cash’s karriere og privatliv.

Er man til læsestof, er der på dansk kommet biografien: Cash : en selvbiografi (2005).

/Benny

Lyt til listen her:

Crossroads

Den legendariske Delta blues guitarist Robert Leroy Johnson nåede i sit korte liv (f. 8. maj 1911 – d. 16. august 1938) at skrive og indspille 29 sange i perioden 1936-1937.

Mens han levede opnåede han ringe opmærksomhed, og han hutlede sig igennem som musiker ved at spille på gadehjørner, diverse juke joints og ind imellem til halballer. Hans indspilninger solgte ikke synderligt i hans samtid, og det var først da de blev genudgivet på LP i 1961 at et større publikum fik ørerne åbnet for hans musikalske kvaliteter. Som mange andre store kunstnere har han posthumt senere opnået stor anerkendelse og har været en inspirationskilde for store navne som Eric Clapton, Rolling Stones, Fleetwood Mac og mange andre. Hans korte liv var omgærdet af en del mystik, og en af myterne går på, at han skulle have solgt sin sjæl til Djævelen ”at the crossroads”, hvor interstate 61 og 49 krydser hinanden i Clarksdale, Mississippi.

Jeg har sat et program sammen, hvor det er andre kunstnere der spiller hans musik, men lyt også til originalerne, der kan lånes på biblioteket.

/Benny

Lyt til playlisten her: