Så blev det da lige sommer! Og hurra for det. Før vi går på sommerferie slutter vi af med lidt nyheder på hylderne. Doven sommerstemning er der over Billie Holidays version af George Gershwins klassiker.
Engelske Archie Bronson Outfit giver den omdrejninger med deres bluesprægede psykodelica her på deres fjerde udspil. Fra Ohio kommer duoen The Black Keys med intense og følsomme blå ballader. Uopslidelige The Doors’ compilation fra 1972 her i remastered udgave er et suverænt genhør værdigt. Fra hinsidan kommer søstrene Söderberg , sangere i First Aid Kit med deres americana inspirerede folkrock. På sort vinyl kommer fra USA trioen Future Islands med indie-tronic toner af new wave oprindelse. Ligeledes amerikanske Jolie Holland har vi et par andre titler med. En følsom singer/songwriter ”dreaming of a gentler past”. Stemningsfyldt og ambitiøst kaldte anmelderen på lydtapet.net danske Lake Francis, der kombinerer støjrock og indie-folk. Det er nogle år siden, at alle skulle være ”unplugged”. Her er det R.E.M. med optagelser fra MTV i 1991 og 2001. Amerikanske Rascal Flatts er ikke bange for at give deres glade country stil et pop crossover. Acid-folk og singer/songwriter Sharon Van Etten er her ude med sit fjerde album. Neil Young har været en tur i kælderen og spiller alle instrumenter selv. Det er coverversioner med et minimalistisk udtryk, ”en uhørt samling af genopdagede sange fra fortiden…”, som der står på Youngs hjemmeside. Vi slutter af med en gang solid guitar blues af Waliseren Kim Simmonds, der af flere er blevet betegnet som en af den engelske bluesscenes skabere.
God sommer og så ses vi i kulturhuset Trommen i september.
/Benny
Lyt til playlisten her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar