Fado

Lissabon er efterhånden en af de europæiske storbyer ”man” er nødt til at besøge på et tidspunkt. Den har undergået en stor forvandling i løbet af de 30 år, der er gået siden jeg var der første gang, godt hjulpet på vej af støttemidler fra EU. Det er portugiserne velundt. De er flinke og rare mennesker og byder på en by propfyldt med kultur på alle planer. Det vrimler med museer, udstillinger og kunst og byens historie som tidligere magtcentrum for det portugisiske kolonirige manifesterer sig ved storladen arkitektur, kæmpemæssige pladser, smukke parker og en sand vrimmel af barer, cafèer og restauranter. Sydøst for borgen Castelo de Sao Jorge i centrum af den gamle bydel ligger det gamle arbejder- og havnekvarter Alfama. Det er her fado-musikken har sin base. Her vrimler det med små listige spillesteder, og der er sågar et fado-museum.

Fado kan spores tilbage til 1820’erne og er en speciel portugisisk musikform, bestående af sang plus akkompagnement af én eller to guitarer. Fado betyder noget i retning af ”skæbne” med en absolut melankolsk undertone. Længslen efter det uopnåelige og smerten ved ikke at kunne opnå det sande og eviggyldige gennemsyrer stemningen i disse sange. En af de helt store fado fortolkere var Amalia Rodrigues (1920-1999), der gennem sin lange karriere fik sat fado på det verdensmusikalske landkort. Hun blev en stor stjerne internationalt og nærmest forgudet i sit hjemland. Det er hende, man kan lytte til på playlisten. I øvrigt kom fado i november 2011 på UNESCO’s immaterielle kulturarvsliste.

Skulle turen gå til Lissabon, kan følgende spillesteder anbefales (ikke kendt som turistfælder!): Café Luso (Rodrigues’ stamspillested), Clube deFado, Parreirinha de Alfama, Sr. Fado og Senhor Vinho.

/Benny

Lyt til playlisten her: