tirsdag den 5. maj 2015

Maj

De røde faner er blegnet noget efterhånden, og 1. maj er ikke hvad den har været. Arbejdernes internationale kampdag fejres i dag primært af meget unge mennesker i Fælledparken under indtagelse af enorme mængder alkoholiske drikke! Men hvem har i øvrigt set en rigtig arbejder for nylig? En bryggeriarbejder eller en skibsværftsarbejder f.eks.? Nej, vel? De findes nemlig ikke længere.

Efter den obligatoriske Internationale, kan vi lytte til smagsprøver på nye CD’ere her i starten på måneden. Marc Almond fra tidligere Soft Cell har en fin solokarriere bag sig, hvor han har forsøgt sig ud i grænseoverskridende musikalske genrer. Fra Saskatoon, Canada kommer neo-folk bandet The Deep Dark Woods med et lettere anstrøg af Americana. Multiinstrumentalist, sangskriver og producer Duke Garwood er englænder, men har klart en fascination af det store land på den anden side af Atlanten. Den Grammy belønnede producer af (bl.a. Eminem) giver her sit bud på, hvordan en god popsang skal skæres med assistance af bl.a. Lana del Ray. Det er på vinyl, vi skal stifte bekendtskab med Marie Keys nyeste udspil. Lækker pop hele vejen igennem. På bluesplademærket Rounder demonstrerer Pokey LaFarge en skøn sammenkogt ret bestående af bl.a. western swing, ragtime og jug band. Velbekomme! Der er blevet rynket lidt på næsen af Ringos solobedrifter gennem tiderne. Hans nyeste er der ingen grund til at rynke af! Canadiske singer/songwriter Ron Sexsmith er et overset navn herhjemme. Synd og skam for han skriver aldeles fremragende sange. Giv ham en chance, for hvornår har man sidst hørt en hyldestsang til en Sankt Bernhardshund!  Engelske Swervedriver kørere derudaf i bedste 90’er stil med solid shoegaze.  Ulige Numre med supersangskriver Carl Emil Petersen i front cementerer deres position med deres andet udspil. Flot! Med Vinnie Whos nye udspil er den traditionelle diskodans afløst af mere langhårede rytmer, hvilket absolut ikke er så ringe endda. For bluesfolket kommer Bonamassas hyldest til de gamle mestre Muddy Waters og Howlin’ Wolf. Robben Ford svigter selvfølgelig aldrig sit stampublikum, heller ikke denne gang.  Robin Trower er en af de helt store guitar legender, næsten i liga med Jimi Hendrix. Lyt hvorfor! I jazz hjørnet synger Sinne Eeg evergreens, blot akkompagneret af Thomas Fonnesbæk på bas. Tove Ditlevsen har fået en renæssance, og hvad er mere naturligt end at sætte musik til nogle af hendes digte, her fremført af Cathrine Legardh. Vi slutter af med David Sanborn og hans altid smægtende fusionsjazz og så den dér sax!

/Benny

Lyt til playlisten her:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar