Efterår er lig med indie folk!

Klik på billedet for at lytte.

Efteråret har ramt os med sit køligere vejr og solrige dage, hvor man kan nyde lange gåture og beundre naturens skift i farver og konturer. Går man tur alene, kan man med fordel tage et par høretelefoner i ørerne og lytte til denne Spotify-liste. Den er nemlig proppet med lækker indie folk som ifølge mig selv passer suverænt godt til denne årstid. Det er nok den ofte lidt melankolske og samtidig enormt melodiske lyd fra denne musikgenre som minder mig om efterårets begyndende mørke og min forkærlighed for sweatre, halstørklæder og varme drikke.

På listen finder man både kendte bands og musikere sammen med mindre kendte navne. Af førstnævnte kategori har jeg valgt at medtage Fleet Foxes, Jake Bugg, Bon Iver, Mumford & Sons og de efterhånden ret populære svenske søstre fra First Aid Kit. Af de mindre kendte er jeg især begejstret for amerikanske Sera Cahoone som blander indie rock med country-western. Lord Huron som minder en del om Fleet Foxes, så hvis man er fan af dem bliver man også glad for Lord Huron. Tjek også lige deres video til "Time to run" med et fedt western tema:

Engelske Laura Marling formår at fortrylle med både kraftfulde og blide sange samt smukke sangtekster (en lille bonusinfo er, at hun har dannet par med forsangeren fra Mumford & Sons). The Weepies "Gotta have you" er virkelig sød men også en utrolig ørehænger, som jeg ikke kunne få ud af hovedet i flere dage. Jeg har også medtaget en gammel klassiker som er Donovan der måske ikke umiddelbart blev beskrevet som indie folk, da hans sang "Catch the wind" udkom, men jeg synes, den passer enormt godt ind i genren og på denne liste. 

Der er en masse andre kunstnere på listen som jeg ikke vil gå i detaljer med, men alle er et lyt eller flere værd!

Rigtig mange af kunstnerne kan du selvfølgelig låne på CD på biblioteket!

/Nina

Lyt til listen her:

P.S. Man kan godt lytte til indie folk hele året rundt. ;)

Efteråret nærmer sig…

…og der er frisk musik på hylderne igen.


Vi starter med  ”American heartland”, en country/rock antologi med indspilninger fra 1969-2012. Her er både kendt og mindre kendt ”Americana” fra de store vidder på 3 CD’ere. Alela Diane er amerikansk singer/songwriter med en gudesmuk stemme, der matcher hendes lyriske univers perfekt. Arctic Monkeys viser på deres 5. album stor stabilitet og kvalitetssikrer deres i forvejen gode ry. Canadiske Neko Case, tidligere medlem af The Sadies barsler her med sit 7. album, som nærmest forventeligt er af meget høj klasse. (Lyt også til tidligere albums med Case og Sadies, biblioteket har dem!). Guitardrengene Vandborg og Andersen i Electric Guitars har høstet mange anmelderroser for deres debut-album, som er spækket med gæstesolier af danske guitarkoryfæer i den modne alder. Gogol Bordello spiller en vild blanding af rock, ska, punk og balkanmusik i et hæsblæsende tempo som det er svært at sidde stille til. Fra Oregon kommer Houndstooth med deres afdæmpede, lyriske og lettere melankolske sange med en lækker guitarlyd, der skærper interessen. John Legend har videreført soul-genren og leverer en solid gang neo-soul-funk i super indpakning. NIN gjorde helt tilbage i slutningen af 80’erne industrial genren tilgængelig for et bredere publikum. Lyden i dag har ikke forandret sig synderligt og bandet har en trofast fanskare. Den italiensk fødte singer/songwriter Mauro Remiddi laver drømmende indie-pop med sit soloprojekt Porcelain Raft. Også fra Oregon kommer duoen Pure Bathing Culture med let syrede lo-fi popsange af en sfærisk lethed. Skotske Travis lyder tro mod deres egne musikalske rødder her på deres 8. album. Singer/songwriter Laura Veirs får hjælp af tidligere nævnte Neko Case på dette efter min mening fortryllende album, der tilføjer begrebet ”Americana” nye dimensioner. Fra Austin, Texas kommer her en ny generation af musikere, der har lyttet til Tom Petty, Neil Young og The Allman Brothers. De har ikke sovet helt i timerne. Svenskerne overrasker gang på gang, denne gang med en omgang elektronisk folkemusik! Hvad der dog ikke kommer ud fra de store skove hinsidan! Legendariske Muddy Waters’ søn Bib Bill Morganfield trykker den af på dette lækre stykke Chicago-blues i bedste tradition.

Det var alt fra uge 37. Rigtig god fornøjelse!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Orglet i rocken

Hvis du er gammel nok, så kan du sikkert huske, at el-orglet (Hammond/Leslie) havde en væsentlig plads i 60'ernes og 70'ernes rockmusik.

Hammondorglet blev oprindeligt skabt og solgt til små kirker i USA, som et billigt alternativ til pibeorgelet. Det blev hurtigt populært hos nogle jazzmusikere, med Jimmy Smith som den mest prominente udøver og inspirator for bl.a. r&b-ikonet Booker T. Jones. I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev orglet også udbredt i pop og rock – især blev det et vigtigt instrument i den såkaldte progressive rock.

OrgelRock playlisten lægger ud med et af de mest ikoniske orglernumre nemlig Booker T. & the M.G.'s Green Onions – over nogle af sentressernes største kunstnere som Janis Joplin, The Doors, Santana og Pink Floyd – til repræsentanter for den spirende heavy rock - Deep Purple og Uriah Heep. Herfra ProgRock grupper som The Nice, Emerson, Lake & Palmer og Yes til noget for hardcore-orgelentusiaster med svenske Hansson & Karlsson som bare bestod af orgel og trommer – og så naturligvis det bedste danske eksempel Savage Rose. Til afslutning de dybt spændende rock/jazz-fusionister Colosseum med et nummer fra deres lp Live - efter min mening den fedeste liveskive!! Dave Greenslade som spillede orgel i Colosseum spiller i øvrigt også vibrafon på pladen – måske et emne for den næste playliste? Rock og marimba?

Sidst i 70'erne blev orglets rolle i rocken gradvis overtaget af synthesizeren og dets efterkommere. Personligt savner jeg Hammondorglets helt specielle lyd og derfor har jeg lavet denne playliste - for at vise hvor bredt det blev brugt og hvor fedt det lød. For nogle bands var orglet blot ét ud af mange instrumenter og en helt naturlig del at bandets sound. Tit tænker man slet ikke over at orglet faktisk var en væsentlig del af bandets lyd/sound.

Listen har naturligvis mangler og vil kunne diskuteres – kom gerne med kommentarer og mishagsytringer ;-)

Lyt evt. også til Hammondorglet i Jazzen på playlisten Heroes of the Hammond på Spotify eller lån cd’erne So Blue, So Funky og So Blue, So Funky, vol. 2 på biblioteket.

/Manfred

Lyt til playlisten her

All summer long

Sommeren nærmer sig med fuld hast, og hvad vil være mere naturligt end at lytte til lidt god ny musik til grillens lystige knitren, studenterfesterne eller bare en hyggeaften i haven (husk at tænke på naboerne!). Vi præsenterer et udvalg fra uge 19 af bibliotekets nye CD’ere, og så holder redaktionen ellers sommerferie. I kan selv holde øje med kommende nyindkøb på bibliotekets hjemmeside www.biblioteket.horsholm.dk/Voksen/Nyt-paa-hylderne.

Canadiske Besnard Lakes fra Montreal lægger ud med lækker psykedelisk space rock her på deres tredje udgivelse. Sarah Blasko kommer fra Australien og landede i 2005 i USA med bunker af hædersbeviser i bagagen. Det var der fuldt belæg for: Lyt bare til stemmen! Country roots rockeren Steve Earle har snesevis af albums bag sig, alle af høj kvalitet. Vi har flere af hans tidligere plader på hylderne. Countrypop ikonet Don Gibson sprøjtede hits ud i 50’erne og 60’erne. Her må der gerne danses! Indie folk sanger og sangskriver Samuel Beam er hovedmanden bag Iron & Wine, der leverer lækker og afslappet kompositions folk. Norske Kaizers Orchestra er formodentlig kendt blandt et større publikum. Her afslutter de Violeta-trilogien. Grunge pionererne Mudhoney har udgivet et solidt album tro mod traditionerne. Her må der danses igen, for kors hvor det swinger når David Olney præsenterer sine udgaver af ægte ”Americana”. Mere Americana, men i mere nymodens klæder får vi fra honningstemmen Grant-Lee Phillips, bl.a. tidligere medlem af Dream Syndicate. Harper Simon er søn af, ja rigtigt gættet, Paul Simon. Slægtskabet kan høres i de iørefaldende popsange lige efter hjertet. Det skotske post-punk band Simple Minds fejrer en slags 34 års jubilæum med udgivelsen Celebrate. Så er der dømt fed 80’er stemning! Singer/songwriter Chip Taylor har en fantastisk karriere bag sig, både som musiker og sangskriver (han har bl.a. skrevet numrene ”Wild thing” og ”Angel of the morning”). Her er han totalt afslappet og nærmest reciterende i sine fine små ballader. For bluesfolket, purister undtaget, slutter vi af med jugoslaviske Ana Popovic. En kvindelig guitarist uden sidestykke med bund i blues, men med en ustyrlig lyst til at eksperimentere med genren.

Og dog! Jeg kan ikke helt styre mig for at I ikke lige skal have Chip Taylors to klassikere med her:

Juice Newton med ”Angel of the morning” og halvskæve Troggs’ legendariske version af ”Wild thing”. (Hvis naboen alligevel trænger til en lærestreg, kan der med fordel skrues op her!).

God sommer!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Toner fra det forsvundne DDR

Det var efter Erich Honeckers overtagelse af magten i enhedspartiet SED i 1971 efter Walter Ulbricht, at der begyndte at blæse nye vinde over socialistparadiset DDR. Hidtil havde rockmusik været bandlyst og stemplet som dekadent vestlig forurening. Samtidig med at det blev muligt at købe cowboybukser, voksede der et selvstændigt musikmiljø op i DDR, som i starten fik lov til at udvikle sig relativt ubemærket i forhold til statsovervågningsapparatet. En af de mest populære rockgrupper var Klaus Renft Combo, grundlagt i Leipzig allerede i 1958, men først rigtigt aktive efter ”tøbruddet” i 1971. De spillede deres egen musik uden skelen til, hvad der var politisk korrekt og opnåede kultstatus blandt ungdommen. I 1975 gik det galt, da de skulle aflægge prøve for en ansat i kulturministeriet for at få forlænget deres spillelicens. STASI havde afsagt dommen, bandet var for radikalt i forhold til hvad regimet kunne tolerere og fru kammerat Oelschlägel fra ministeriet meddelte dem, at de ikke længere eksisterede! Deres musik var ikke blot uønsket, den eksisterede ikke længere! For at forstå dette vanvid må man se på konsekvenserne af beslutningen. Deres plader forsvandt øjeblikkeligt fra hylderne, de måtte ikke optræde, al omtale i bøger og blade blev redigeret væk. De havde simpelt hen aldrig eksisteret! Klaus Renft fattede ikke rigtigt, hvad der var foregået. Han havde aldrig ønsket at skade socialismens sag eller sit land, men blot givet udtryk for ungdommens stræben efter forandringer. Han var kosmopolit og uønsket i DDR og nåede vesten i 1975. Anderledes gik det for det andet populære band Karussell. De havde forstået budskabet og spillede en iørefaldende popmusik med tekster, der vanskeligt kunne forarge sindelagskontrollørerne og eksisterer den dag i dag.

DDR-tiden giver stof til forfærdende læsning. For overhovedet at prøve at forstå, hvad der foregik kan det anbefales at læse f.eks.:
Anna Funder: Stasiland
Guido Knopp: Goodbye DDR
Mikael Busch: Knud og Vera
Markus Wolf: Manden uden ansigt
Jesper Clemmensen: Flugtrute Østersøen

Musikinteresserede der vil gå i dybden vil kunne læse:
Mark Fenemore: Sex, thugs and rock ’n’ roll : teenage rebels in Cold-War East Germany 

Der kan lyttes til:
Das beste aus der DDR  (3 cd’ere med rock, pop og kult)
Die Partei hat immer Recht (Partipropagandasange og politiske viser)
Klaus Renft: Klaus Renft Combo Nr. 1

/Benny

Lyt til listen her: 

Forsythiaen blomstrer endelig!

Og det skete i uge 18. I samme uge røg der ny musik på hylderne i bibliotekets samling af CD’ere. Vi lægger ud med Autre Ne Veut som på trods af navnet er fra USA. Drømmende elektro med insisterende iørefaldende vokaler. Bombino stammer fra Niger og ryger genremæssigt i den store gryde med verdensmusik, men der er lidt mere bluesrock guitar med i lydbilledet end man normalt ville forvente. Engelske Bonobo leverer instrumental elektronisk trip hop med et anstrøg af jazzrytmer. Australske Crime & the City Solution havde deres storhedstid fra 1985-1990, hvor de udgav en perlerække af albums. Herefter har der på nær et enkelt album fra 1996 været stille omkring dem. Indtil nu, hvor de er genforenet og tilbage i fin form. Povl Dissing genfortolker sine mange klassiske viser, her akkompagneret af yngre Dissinger m.fl. i en mindeværdig live-optagelse fra Viborg Teater sidste år. Måske bedst kendt som Mick Jaggers eks-kæreste var der fra starten pænt fokus på Marianne Faithful. Men hun kunne sagtens selv, og her foreligger i deluxe genudgivelse hendes legendariske 1979 album. Svenskerne har en lang tradition for at udvikle gode, gedigne talenter indenfor pop/rock genren. Altid lytteværdig musik. Her er det Håkan Hellström. Der er dømt guitarrock, når talen falder på Eric Johnson fra Texas, der er blevet sammenlignet med bl.a. Johnny Winter og Stevie Ray Vaughan. Country legenden over dem alle, Willie Nelson er ikke til at stoppe. Iflg. musiksitet allmusic.com kan hans nyeste udgivelse ligge i nærheden af nr. 100! Han har flirtet med mange forskellige genrer, ikke altid lige vellykket, men denne gang er det evergreens fra den amerikanske sangskat der får en tur, og det tager de ingen skade af! Det engelske new wave band OMD havde deres storhedstid i 80’erne og lyden har egentlig ikke forandret sig her på deres sidste udspil. Ren 80’er nostalgi! Giver det overhovedet mening at udsende en enkelt opsamlings-cd med ”The boss”, dækkende perioden 1973-2012? For inkarnerede fans selvfølgelig ikke, men nye lyttere kan passende begynde her! Indie folk bandet Stornoway spiller ”moderne” folk med anderledes instrumentering og har vakt en del opsigt og omtale hos BBC i England. Mere afrikansk ”roots” musik, denne gang fra Niger – lige til at blive i godt humør af! Amerikanske Yeah Yeah Yeahs slutter af med deres storladne vokaler og deres ekkorockende congatromme lydtapet. Lyt til musikken på CD og husk at nyde foråret!

/Benny

Lyt til listen her:

Kom forår uge 16!

Tjah, helt forår blev det så ikke i første omgang, men her er i hvert fald lidt smagsprøver på bibliotekets nyindkøb fra uge 16. Vi lægger ud med Eric Clapton, som nok ikke behøver nærmere introduktion. J.J. Cale er gæst og lægger både vokal og guitar til denne lille perle af en ørehænger. Legendariske Nick Drakes tredje og sidste album fra 1972 er blevet genudgivet på sort vinyl. (Ikke tilgængeligt til hjemlån p.t., men vi har musikken på CD). Det ind imellem melodiske syre-bubblegum band Flaming Lips seneste udspil foreligger her. Fra Manchester kommer Hurts med deres storladne og melodramatiske pop ballader. The Men fra Brooklyn har udviklet deres musik fra det punkede hen imod det mere afvekslende og imødekommende her på deres fjerde album. Marnie Stern har rødder i punk og noise scenen og kan lyde som en moderne udgave af Nina Hagen! Suuns spiller mørk elektroartrock med dragende undertoner. Kurt Vile er svær at sætte i bås, hans musik er en blanding af technosynth og singer/songwriting. For bluesfolket skal vi præsentere Elmore James Jr. Søn af den legendariske slideguitarist Elmore James, der døde i 1963. For sammenligningens skyld afslutter farmand himself denne playlist. Støt dit lokale musikbibliotek ved at låne vores musik på CD!

/Benny

Lyt til listen her: