Øv, det lakker mod enden med de dejlige løse fridage her i foråret. Nu er det pinse og så Grundlovsdag, men heldigvis nærmer den gode danske sommer sig. Så her er lidt smagsprøver på god musik til de kommende lange sommeraftener.
Den kontroversielle walliser Julian Cope er her dokumenteret med en ”best of”, dækkende perioden 1999-2014. Eric og Leigh er brødrene Gibson der spiller uforfalsket bluegrass af den bedste slags. Beth Hart har vi tidligere stiftet bekendtskab med og hun skuffer bestemt heller ikke denne gang. Hvilken stemme! Jes Holtsø (Ja, det er Børge fra Olsen Banden) og erfarne Morten Wittrock er gået sammen om dette solide soul- og bluesinspirerede album med en skyldig tanke til salig Peter Thorup. Wizz Jones er en fornem repræsentant for den bedste del af den engelske folk scene, bl.a. sekunderet af Sandy Jones og John Renbourn. Udvalget her dækker helt fra 1964 til 2014. Det er et par skrappe søstre, Rebecca og Megan Lowell der danner kernen i dette roots sydstatsband. Platinsælgende Londondrenge med smægtende poprytmer, det er svært ikke at rykke fødderne til. Gode gamle Sebastian all by himself med koncertoptagelser fra sidste år. Så smukt og enkelt kan det gøres! Nick Cave møder P J Harvey er der blevet sagt om denne engelske singer/songwriters røgfyldte midnatsballader. Liverpool pigetrio mixer halvskæve popharmonier med innovativt vokalarbejde. Indie pop med et touch af folk leveres af Stornoway fra Oxford. Dwight Yoakam har stille og roligt flyttet sig fra den rene country til det mere rockede, hvor det ind imellem ovenikøbet lyder lidt à la selveste Bruce Springsteen.
/Benny
Lyt til playlisten her:
Blues legenden B. B. King (Riley B. King) er død i Las Vegas i en alder af 89 år efter længere tids sygdom. Født i 1925 i Mississippi-deltaet tilbragte King sin barndom og ungdom i sharecropper miljøet, hvor han også sang gospel i en af de lokale kirker. Efter at have modtaget koncentreret guitarundervisning af sin fætter Bukka White i Memphis, slog han sig ned her i 1948 med sin kone Martha. Her gjorde han karriere på radiostationen WDIA, hvor han også fik kælenavnet ”Blues Boy” som så blev til B. B. Han begyndte at indspille plader allerede i 1949, men det er fra midten af 50’erne, et større publikum får ørerne op for hans talenter. Der er også her, hans berømte guitar ”Lucille” kommer ind i billedet. Det geniale ved Kings musik er bredden i det musikalske udtryk. Selvfølgelig blues, men også R & B, gospel og en snert af jazz giver genklang hos et bredt publikum. Teknisk set var han ikke en unik guitarist og det var derfor typisk for ham også at have en effektiv harmonisk backup. Han følger med tiden og udgiver i 70’erne nogle albums, som også rock-folket kan finde på at sætte på grammofonen. Han turnerer flittigt og er også i Danmark flere gange. Det bliver til noget i retning af 43 studie LP’er, 16 live-albums og 138 singler! En imponerende produktion hvor der selvfølgelig er både højdepunkter og mere rutineprægede øjeblikke imellem. (Jeg vil anbefale sitet www. allmusic.com for en mere overskuelig rating af udgivelserne). Jeg har valgt perioden sidst i 50’erne til playlisten her og, som et synes jeg fremragende eksempel på hans alsidighed, hans gæsteoptræden hos U2 fra 1989.
Biblioteket har godt og vel et dusin CD’ere med B.B. King og flere vil kunne skaffes.
Der findes endnu ikke biografier på dansk om ”King of the Blues”, men 6 på engelsk hvoraf den nyeste er fra 2005.
/Benny
Lyt til playlisten her:
De røde faner er blegnet noget efterhånden, og 1. maj er ikke hvad den har været. Arbejdernes internationale kampdag fejres i dag primært af meget unge mennesker i Fælledparken under indtagelse af enorme mængder alkoholiske drikke! Men hvem har i øvrigt set en rigtig arbejder for nylig? En bryggeriarbejder eller en skibsværftsarbejder f.eks.? Nej, vel? De findes nemlig ikke længere.
Efter den obligatoriske Internationale, kan vi lytte til smagsprøver på nye CD’ere her i starten på måneden. Marc Almond fra tidligere Soft Cell har en fin solokarriere bag sig, hvor han har forsøgt sig ud i grænseoverskridende musikalske genrer. Fra Saskatoon, Canada kommer neo-folk bandet The Deep Dark Woods med et lettere anstrøg af Americana. Multiinstrumentalist, sangskriver og producer Duke Garwood er englænder, men har klart en fascination af det store land på den anden side af Atlanten. Den Grammy belønnede producer af (bl.a. Eminem) giver her sit bud på, hvordan en god popsang skal skæres med assistance af bl.a. Lana del Ray. Det er på vinyl, vi skal stifte bekendtskab med Marie Keys nyeste udspil. Lækker pop hele vejen igennem. På bluesplademærket Rounder demonstrerer Pokey LaFarge en skøn sammenkogt ret bestående af bl.a. western swing, ragtime og jug band. Velbekomme! Der er blevet rynket lidt på næsen af Ringos solobedrifter gennem tiderne. Hans nyeste er der ingen grund til at rynke af! Canadiske singer/songwriter Ron Sexsmith er et overset navn herhjemme. Synd og skam for han skriver aldeles fremragende sange. Giv ham en chance, for hvornår har man sidst hørt en hyldestsang til en Sankt Bernhardshund! Engelske Swervedriver kørere derudaf i bedste 90’er stil med solid shoegaze. Ulige Numre med supersangskriver Carl Emil Petersen i front cementerer deres position med deres andet udspil. Flot! Med Vinnie Whos nye udspil er den traditionelle diskodans afløst af mere langhårede rytmer, hvilket absolut ikke er så ringe endda. For bluesfolket kommer Bonamassas hyldest til de gamle mestre Muddy Waters og Howlin’ Wolf. Robben Ford svigter selvfølgelig aldrig sit stampublikum, heller ikke denne gang. Robin Trower er en af de helt store guitar legender, næsten i liga med Jimi Hendrix. Lyt hvorfor! I jazz hjørnet synger Sinne Eeg evergreens, blot akkompagneret af Thomas Fonnesbæk på bas. Tove Ditlevsen har fået en renæssance, og hvad er mere naturligt end at sætte musik til nogle af hendes digte, her fremført af Cathrine Legardh. Vi slutter af med David Sanborn og hans altid smægtende fusionsjazz og så den dér sax!
/Benny
Lyt til playlisten her:
Fåremåned eller græsmåned er den gamle nordiske betegnelse for april måned. Her kom fårene og kreaturerne igen på græs efter den lange vintertid. Ifølge folketroen kan der i øvrigt siges om april:
April er en god bryllupsmåned. Hvis april begynder godt vil den ende skidt. Aprils vejr og unge piger er ikke til at stole på. April regn gavner både bonden, præst og degn. Svaler i april varsler en lun sommer.
Lad os i det mindste håbe på vi får det sidste, så mens vi venter kan vi passende lytte til lidt god musik. Vi lægger ud med The Cribs, engelsk brødretrio med aner i punken. Bag navnet Ghostpoet gemmer sig soft rapperen Obaro Ejimiwe, der bl.a. får hjælp fra Paul Smith fra Maximo Park. J. J. Grey & Mofro er et sydstats jam-band, der gør det ud i rock/soul/funk og blues. Jefferson Airplanes legendariske og karismatiske guitarist Jorma Kaukonen er blevet en ældre herre og har ikke længere så travlt, deraf også navnet på hans sidste udspil. Spændende toner lyder der fra new wave sangerinden Julie Campbell fra Manchester her på hendes 2. udgivelse på kvalitetsmærket Warp. Der er fest og fart over drømmepop bandet Lower Dens fra Baltimore. Of Montreal fra Georgia ledes af Kevin Barnes, der har flyttet bandets lyd fra smal indie til lyttebar elektro-pop. Morten Remars fortid i Back to Back fornægter sig ikke. Fine pop ballader med iørefaldende vokalharmonier. Amerikanske The Sonics har haft en bemærkelsesværdig karriere. Udgav 3 ret vilde rock ’n’roll albums i perioden 1965-66. Herefter næsten 50 års pause, kun afbrudt af et par enkelte ikke-anmelderroste udgivelser. Så et brag af et comeback hvor de er tilbage til rødderne. Sufjan Stevens fra Detroit tager os med på sin Dylan inspirerede USA rejse med sine fine og følsomme sange. Det er danske Turboweekends 4. album med udgangspunkt i flot elektronica, men nu også med guitar. 5 stjerner sagde Gaffa. Fra Chicago kommer Ryley Walker med sin folk-inspirerede og meget velinstrumenterede musik, der svæver blidt af sted over vandene. Vi har et ældre album fra oktober sidste år. Jeg kan se, det endnu ikke har været lånt ud. Kom så op af hullerne, folkens! God fornøjelse!
/Benny
Lyt til playlisten her:
Jørgen Ingmann er gået bort i en alder af 89 år. Han var i sin aktive musikalske karriere en af Danmarks bedste guitarister, inspireret af amerikaneren Les Paul (ham der har lagt navn til en berømt guitar af samme navn). Han startede sin musikalske løbebane i 40’erne og var med i Svend Asmussens populære orkester. Med udgangspunkt i den lette jazz udvikler Jørgen Ingmann i løbet af 50’erne sin spillestil. I 1955 danner han par både privat og musikalsk med Grethe, som han optræder med på diverse scener og i fjernsynet. Kulminationen sker i 1963, hvor det sympatiske par vinder det internationale Melodi Grand Prix med ”Dansevise”, skrevet af ligeledes talentfulde Sejr Volmer-Sørensen og Otto Francker. Det var en rigtig vindersang med sin enkle og smukke vokal og ligeledes elegante guitarspil. To år forinden havde han i sit eget lydstudie indspillet instrumentalnummeret ”Apache”, som på et tidspunkt lå som nummer 2 på amerikanske Billboard. Jørgen og Grethe fortsatte deres musikalske samarbejde frem til 1975, hvor deres veje skiltes. I perioden havde de dyrket alle mulige genrer fra pop til børnesange, altid med stor arbejdsomhed og nogen gange af simpel nødvendighed. Kommercielt var årene ikke altid succesfulde, og da Jørgen til en vis grad led lidt af sceneskræk, blev de offentlige optrædener neddroslet og han trak sig helt fra rampelyset i 1984. Jørgen Ingmanns guitarspil var unikt med sin særlige twanky lyd, som især Hank Marvin fra The Shadows tog til sig. Men tiden med superguitarister som Jimi Hendrix og Eric Clapton trak i en anden retning musikalsk i forhold til hvor Jørgen og Grethe stod. De havnede lidt i musikalsk ingenmandsland og havde med deres unikke talenter fortjent væsentligt mere stjernedrys. Lyt til udvalget her på listen og bliv overrasket over, hvor god musikken er!
/Benny
Lyt til playlisten her:
Den 20. marts indtræffer en af astronomiens helt store begivenheder. Den totale solformørkelse. Man skal desværre til Færøerne eller Svalbard for at opleve den totale formørkelse, mens vi i Danmark må nøjes med at se ca. 80 % af solen forsvinde. Tusmørke og stilhed sænker sig over landet fra kl. ca. 9.40 – 12.00. Den næste solformørkelse indtræffer i 2021, men her er kun 25 % af solen dækket, og vi skal helt hen til år 2142 for at se en lignende solformørkelse i Danmark! Husk for Guds skyld solfilter eller specialbriller hvis det skulle være klart vejr på fredag!
Danmarks legendariske punk-band Sort Sol er dokumenteret på et CD-boxsæt på 11 cd’ere. Det kan lånes på biblioteket. Uden sammenligning i øvrigt er danske Alcoholic Faith Mission i gang med deres 7. udgivelse. Elektronisk drømmepop af høj klasse. Med base i Sverige spiller multinationale Blues Pills deres retro bluesrock med et psykedelisk touch. The Dodos er en duo fra San Francisco der med god percussion som bund afleverer deres energiske klange. Tidligere Oasis mand, storebror Noel er her ude med sit andet solo udspil, som unægtelig smager lidt af…Oasis! Fra Chicago leverer Liam Hayes retro pop/rock af den mere uskyldige slags. Mere retro pop og new wave også fra Chicago får vi fra OK Go. Australske Pond leverer energisk ny-psykedelisk pop på alle tangenterne. Efter en pause på 35 (!) år spiller legendariske engelske The Pop Group ud med deres 3. album. Post punk med politiske overtoner! Tidligere Imperiet forsanger Joakim Thåstrøm er ikke blevet mildere med årene, men hans dystre og minimalistiske musik i samspil med underfundige tekster gør dybt indtryk. Englænderen Steven Wilson fra Porcupine Tree spiller yderst progressiv musik, som nok taler en del til lytterens indre skævehat! Det er blues og folk af en helt egen støbning, disse hill-billies med det opfindsomme navn leverer.
God fornøjelse med musikken!
/Benny
Lyt til playlisten her:
Den 8. marts er kvindernes internationale kampdag. Datoen blev vedtaget på kvindekongressen i København i 1910 under lederskab af Nina Bang, senere verdens første kvindelige minister. Allerede 5 år senere fik kvinderne lige valgret med mænd. Som mand skal jeg ikke gøre mig klog på, hvor vi står i dag, men jeg ved da, at jeg både respekterer min kone og betragter hende som min ligeværdige! Desværre står det grelt til i andre dele af verden som Politiken kunne referere til den anden dag (03.03.2015). Her udtalte en indisk mand til BBC, der havde deltaget i en gruppevoldtægt i 2012, hvor offeret døde følgende: ”En pige er meget mere ansvarlig for voldtægt end en dreng…Hun skulle ikke have kæmpet imod, men ladet voldtægten ske. Så ville de have ladet hende gå, når de var færdige”. Yderligere kommentarer er vist overflødige!
Vi mænd snupper lejligheden til at lytte til lidt musik, så her er smagsprøver på nye CD’ere. Fra Toronto kommer house duoen Art Department med deres elektroniske lydværksted. Et af de store britiske bands fra 90’erne og 00’erne er stadig i live, og det lyder til at gå ganske godt. Fra Los Angeles med rødder i Cambodia lyder der sære poppsykedeliske toner, som ikke er hørt på den lokale grillbar før! Den tidligere trommeslager i Fleet Foxes, Josh Tillman viderefører de flotte takter med sin kærlighed til Gram Parsons. Sangerinde, sangskriver og multiinstrumentalist Rhiannon Giddens er sød musik i mine ører, hverken mere eller mindre, omend lyden af en 8 cylindret under hjelmen ville have fuldendt oplevelsen! Bag navnet Jib Kidder gemmer multielektronikeren og lydcollagemageren Sean Craig-Schuster sig. Fra San Diego kommer power trioen JOY med guitarorienteret psykedelica. Også fra Vestkysten kommer singer/songwriter Jessica Pratt med sin introverse acid folk. Punch Brothers’ rødder ligger i bluegrass, country, folk og jazz og får herefter et crossover iblandet rock! Rumer består af sangerinden Sarah Joyce, der synger smægtende popsange med et godt øje til bl.a. Karen Carpenter. Supertramp har aldrig lydt bedre her i remastered deluxe edition. John Mooney har hevet country blues guitaren ned fra væggen og giver respekt til en af delta blues’ens store mestre: Son House.
/Benny
Lyt til playlisten her:
