Irsk musik 2

The Pogues

Endnu en irsk playliste? Ja, for irsk musik spreder sig vidt. Den forrige playliste (Irsk musik) koncentrerede sig mest om den irske traditionelle/folkemusik, hvorimod denne liste er mere præget af irsk rock.

Der vil naturligvis være sammenfald og jeg har valgt at tage et enkelt eksempel med på begge lister: Galway Girl. Sharon Shannon er et af de største navne inden for den traditionelle irske musik, men hun bliver mere og mere kendt for sin lidt mere rockede tilgang til musikken – her med hjælp af Steve Earle, som har skrevet sangen.

Omvendt har vi The Hothouse Flowers der startede som et rock band i 1984, men sangeren Liam Ó Maonlaí, er nu bedre kendt som fortolker af mere ”bløde” sange.

U2 er formentlig det største rockband Irland har fostret og er kendt verden over, hvorimod bands som The Stunning og The Script, efter min mening, er oversete perler.

The Pogues med karismatiske Shane MacGowan i front er et kapitel for sig selv. De startede som The Pogue Mahones, som er en anglificering af det irske póg mo thóin (”Kys mig i røven”). Da det gik op for BBC at de sagde ”kys mig i røven” hver gang de annoncerede bandet, forbød man at spille dem i radioen. Herefter skiftede bandet navn til The Pogues (og kunne igen høres i radioen). De har sammen med Kirsty MacColl lavet Fairytale of New York, som er en fantastisk alternativ julesang.

Covermusik lever også i bedste velgående i Irland og et eksempel herpå er musikken fra filmen The Commitments – her Mustang Sally, sunget af Andrew Strong.

Denne playliste skulle gerne vise at irsk musik er meget andet end violiner, fløjter og harmonikaer. Der er masser af ”elektriske” irske bands og dette er blot et lille udpluk, som forhåbentlig kan give inspiration til videre udforskning af den irske musik.

Go’ fornøjelse!

/Mich

Lyt til playlisten her:

Kiwi for begyndere

Jeg har haft det privilegium at kunne fortage en længere rundrejse sammen med familien i bil på New Zealand. Det blev til over 4000 km. og en helt igennem flot og fantastisk oplevelse, som jeg kun kan anbefale på det varmeste. Landet er i særklasse flot, folk er flinke og venlige, maden god og så producerer de noget af den bedste hvidvin, der kan drikkes! Radioen i bilen har kørt med meget af vejen, og det er her kiwiernes musik kommer ind i billedet. Landet har en blomstrende og selvstændig musikscene med sit eget særpræg. Listen her er kun en smagsprøve på alsidigheden og den interesserede lytter kan finde yderligere viden og inspiration på f.eks. følgende sites. nztop40.co.nz, muzic.net.nz, radionz.co.nz. Musikken kan lånes på dit bibliotek.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Efterår er lig med indie folk!

Klik på billedet for at lytte.

Efteråret har ramt os med sit køligere vejr og solrige dage, hvor man kan nyde lange gåture og beundre naturens skift i farver og konturer. Går man tur alene, kan man med fordel tage et par høretelefoner i ørerne og lytte til denne Spotify-liste. Den er nemlig proppet med lækker indie folk som ifølge mig selv passer suverænt godt til denne årstid. Det er nok den ofte lidt melankolske og samtidig enormt melodiske lyd fra denne musikgenre som minder mig om efterårets begyndende mørke og min forkærlighed for sweatre, halstørklæder og varme drikke.

På listen finder man både kendte bands og musikere sammen med mindre kendte navne. Af førstnævnte kategori har jeg valgt at medtage Fleet Foxes, Jake Bugg, Bon Iver, Mumford & Sons og de efterhånden ret populære svenske søstre fra First Aid Kit. Af de mindre kendte er jeg især begejstret for amerikanske Sera Cahoone som blander indie rock med country-western. Lord Huron som minder en del om Fleet Foxes, så hvis man er fan af dem bliver man også glad for Lord Huron. Tjek også lige deres video til "Time to run" med et fedt western tema:

Engelske Laura Marling formår at fortrylle med både kraftfulde og blide sange samt smukke sangtekster (en lille bonusinfo er, at hun har dannet par med forsangeren fra Mumford & Sons). The Weepies "Gotta have you" er virkelig sød men også en utrolig ørehænger, som jeg ikke kunne få ud af hovedet i flere dage. Jeg har også medtaget en gammel klassiker som er Donovan der måske ikke umiddelbart blev beskrevet som indie folk, da hans sang "Catch the wind" udkom, men jeg synes, den passer enormt godt ind i genren og på denne liste. 

Der er en masse andre kunstnere på listen som jeg ikke vil gå i detaljer med, men alle er et lyt eller flere værd!

Rigtig mange af kunstnerne kan du selvfølgelig låne på CD på biblioteket!

/Nina

Lyt til listen her:

P.S. Man kan godt lytte til indie folk hele året rundt. ;)

Efteråret nærmer sig…

…og der er frisk musik på hylderne igen.


Vi starter med  ”American heartland”, en country/rock antologi med indspilninger fra 1969-2012. Her er både kendt og mindre kendt ”Americana” fra de store vidder på 3 CD’ere. Alela Diane er amerikansk singer/songwriter med en gudesmuk stemme, der matcher hendes lyriske univers perfekt. Arctic Monkeys viser på deres 5. album stor stabilitet og kvalitetssikrer deres i forvejen gode ry. Canadiske Neko Case, tidligere medlem af The Sadies barsler her med sit 7. album, som nærmest forventeligt er af meget høj klasse. (Lyt også til tidligere albums med Case og Sadies, biblioteket har dem!). Guitardrengene Vandborg og Andersen i Electric Guitars har høstet mange anmelderroser for deres debut-album, som er spækket med gæstesolier af danske guitarkoryfæer i den modne alder. Gogol Bordello spiller en vild blanding af rock, ska, punk og balkanmusik i et hæsblæsende tempo som det er svært at sidde stille til. Fra Oregon kommer Houndstooth med deres afdæmpede, lyriske og lettere melankolske sange med en lækker guitarlyd, der skærper interessen. John Legend har videreført soul-genren og leverer en solid gang neo-soul-funk i super indpakning. NIN gjorde helt tilbage i slutningen af 80’erne industrial genren tilgængelig for et bredere publikum. Lyden i dag har ikke forandret sig synderligt og bandet har en trofast fanskare. Den italiensk fødte singer/songwriter Mauro Remiddi laver drømmende indie-pop med sit soloprojekt Porcelain Raft. Også fra Oregon kommer duoen Pure Bathing Culture med let syrede lo-fi popsange af en sfærisk lethed. Skotske Travis lyder tro mod deres egne musikalske rødder her på deres 8. album. Singer/songwriter Laura Veirs får hjælp af tidligere nævnte Neko Case på dette efter min mening fortryllende album, der tilføjer begrebet ”Americana” nye dimensioner. Fra Austin, Texas kommer her en ny generation af musikere, der har lyttet til Tom Petty, Neil Young og The Allman Brothers. De har ikke sovet helt i timerne. Svenskerne overrasker gang på gang, denne gang med en omgang elektronisk folkemusik! Hvad der dog ikke kommer ud fra de store skove hinsidan! Legendariske Muddy Waters’ søn Bib Bill Morganfield trykker den af på dette lækre stykke Chicago-blues i bedste tradition.

Det var alt fra uge 37. Rigtig god fornøjelse!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Orglet i rocken

Hvis du er gammel nok, så kan du sikkert huske, at el-orglet (Hammond/Leslie) havde en væsentlig plads i 60'ernes og 70'ernes rockmusik.

Hammondorglet blev oprindeligt skabt og solgt til små kirker i USA, som et billigt alternativ til pibeorgelet. Det blev hurtigt populært hos nogle jazzmusikere, med Jimmy Smith som den mest prominente udøver og inspirator for bl.a. r&b-ikonet Booker T. Jones. I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev orglet også udbredt i pop og rock – især blev det et vigtigt instrument i den såkaldte progressive rock.

OrgelRock playlisten lægger ud med et af de mest ikoniske orglernumre nemlig Booker T. & the M.G.'s Green Onions – over nogle af sentressernes største kunstnere som Janis Joplin, The Doors, Santana og Pink Floyd – til repræsentanter for den spirende heavy rock - Deep Purple og Uriah Heep. Herfra ProgRock grupper som The Nice, Emerson, Lake & Palmer og Yes til noget for hardcore-orgelentusiaster med svenske Hansson & Karlsson som bare bestod af orgel og trommer – og så naturligvis det bedste danske eksempel Savage Rose. Til afslutning de dybt spændende rock/jazz-fusionister Colosseum med et nummer fra deres lp Live - efter min mening den fedeste liveskive!! Dave Greenslade som spillede orgel i Colosseum spiller i øvrigt også vibrafon på pladen – måske et emne for den næste playliste? Rock og marimba?

Sidst i 70'erne blev orglets rolle i rocken gradvis overtaget af synthesizeren og dets efterkommere. Personligt savner jeg Hammondorglets helt specielle lyd og derfor har jeg lavet denne playliste - for at vise hvor bredt det blev brugt og hvor fedt det lød. For nogle bands var orglet blot ét ud af mange instrumenter og en helt naturlig del at bandets sound. Tit tænker man slet ikke over at orglet faktisk var en væsentlig del af bandets lyd/sound.

Listen har naturligvis mangler og vil kunne diskuteres – kom gerne med kommentarer og mishagsytringer ;-)

Lyt evt. også til Hammondorglet i Jazzen på playlisten Heroes of the Hammond på Spotify eller lån cd’erne So Blue, So Funky og So Blue, So Funky, vol. 2 på biblioteket.

/Manfred

Lyt til playlisten her

All summer long

Sommeren nærmer sig med fuld hast, og hvad vil være mere naturligt end at lytte til lidt god ny musik til grillens lystige knitren, studenterfesterne eller bare en hyggeaften i haven (husk at tænke på naboerne!). Vi præsenterer et udvalg fra uge 19 af bibliotekets nye CD’ere, og så holder redaktionen ellers sommerferie. I kan selv holde øje med kommende nyindkøb på bibliotekets hjemmeside www.biblioteket.horsholm.dk/Voksen/Nyt-paa-hylderne.

Canadiske Besnard Lakes fra Montreal lægger ud med lækker psykedelisk space rock her på deres tredje udgivelse. Sarah Blasko kommer fra Australien og landede i 2005 i USA med bunker af hædersbeviser i bagagen. Det var der fuldt belæg for: Lyt bare til stemmen! Country roots rockeren Steve Earle har snesevis af albums bag sig, alle af høj kvalitet. Vi har flere af hans tidligere plader på hylderne. Countrypop ikonet Don Gibson sprøjtede hits ud i 50’erne og 60’erne. Her må der gerne danses! Indie folk sanger og sangskriver Samuel Beam er hovedmanden bag Iron & Wine, der leverer lækker og afslappet kompositions folk. Norske Kaizers Orchestra er formodentlig kendt blandt et større publikum. Her afslutter de Violeta-trilogien. Grunge pionererne Mudhoney har udgivet et solidt album tro mod traditionerne. Her må der danses igen, for kors hvor det swinger når David Olney præsenterer sine udgaver af ægte ”Americana”. Mere Americana, men i mere nymodens klæder får vi fra honningstemmen Grant-Lee Phillips, bl.a. tidligere medlem af Dream Syndicate. Harper Simon er søn af, ja rigtigt gættet, Paul Simon. Slægtskabet kan høres i de iørefaldende popsange lige efter hjertet. Det skotske post-punk band Simple Minds fejrer en slags 34 års jubilæum med udgivelsen Celebrate. Så er der dømt fed 80’er stemning! Singer/songwriter Chip Taylor har en fantastisk karriere bag sig, både som musiker og sangskriver (han har bl.a. skrevet numrene ”Wild thing” og ”Angel of the morning”). Her er han totalt afslappet og nærmest reciterende i sine fine små ballader. For bluesfolket, purister undtaget, slutter vi af med jugoslaviske Ana Popovic. En kvindelig guitarist uden sidestykke med bund i blues, men med en ustyrlig lyst til at eksperimentere med genren.

Og dog! Jeg kan ikke helt styre mig for at I ikke lige skal have Chip Taylors to klassikere med her:

Juice Newton med ”Angel of the morning” og halvskæve Troggs’ legendariske version af ”Wild thing”. (Hvis naboen alligevel trænger til en lærestreg, kan der med fordel skrues op her!).

God sommer!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Toner fra det forsvundne DDR

Det var efter Erich Honeckers overtagelse af magten i enhedspartiet SED i 1971 efter Walter Ulbricht, at der begyndte at blæse nye vinde over socialistparadiset DDR. Hidtil havde rockmusik været bandlyst og stemplet som dekadent vestlig forurening. Samtidig med at det blev muligt at købe cowboybukser, voksede der et selvstændigt musikmiljø op i DDR, som i starten fik lov til at udvikle sig relativt ubemærket i forhold til statsovervågningsapparatet. En af de mest populære rockgrupper var Klaus Renft Combo, grundlagt i Leipzig allerede i 1958, men først rigtigt aktive efter ”tøbruddet” i 1971. De spillede deres egen musik uden skelen til, hvad der var politisk korrekt og opnåede kultstatus blandt ungdommen. I 1975 gik det galt, da de skulle aflægge prøve for en ansat i kulturministeriet for at få forlænget deres spillelicens. STASI havde afsagt dommen, bandet var for radikalt i forhold til hvad regimet kunne tolerere og fru kammerat Oelschlägel fra ministeriet meddelte dem, at de ikke længere eksisterede! Deres musik var ikke blot uønsket, den eksisterede ikke længere! For at forstå dette vanvid må man se på konsekvenserne af beslutningen. Deres plader forsvandt øjeblikkeligt fra hylderne, de måtte ikke optræde, al omtale i bøger og blade blev redigeret væk. De havde simpelt hen aldrig eksisteret! Klaus Renft fattede ikke rigtigt, hvad der var foregået. Han havde aldrig ønsket at skade socialismens sag eller sit land, men blot givet udtryk for ungdommens stræben efter forandringer. Han var kosmopolit og uønsket i DDR og nåede vesten i 1975. Anderledes gik det for det andet populære band Karussell. De havde forstået budskabet og spillede en iørefaldende popmusik med tekster, der vanskeligt kunne forarge sindelagskontrollørerne og eksisterer den dag i dag.

DDR-tiden giver stof til forfærdende læsning. For overhovedet at prøve at forstå, hvad der foregik kan det anbefales at læse f.eks.:
Anna Funder: Stasiland
Guido Knopp: Goodbye DDR
Mikael Busch: Knud og Vera
Markus Wolf: Manden uden ansigt
Jesper Clemmensen: Flugtrute Østersøen

Musikinteresserede der vil gå i dybden vil kunne læse:
Mark Fenemore: Sex, thugs and rock ’n’ roll : teenage rebels in Cold-War East Germany 

Der kan lyttes til:
Das beste aus der DDR  (3 cd’ere med rock, pop og kult)
Die Partei hat immer Recht (Partipropagandasange og politiske viser)
Klaus Renft: Klaus Renft Combo Nr. 1

/Benny

Lyt til listen her: