Summertime

Så blev det da lige sommer! Og hurra for det. Før vi går på sommerferie slutter vi af med lidt nyheder på hylderne. Doven sommerstemning er der over Billie Holidays version af George Gershwins klassiker.

Engelske Archie Bronson Outfit giver den omdrejninger med deres bluesprægede psykodelica her på deres fjerde udspil. Fra Ohio kommer duoen The Black Keys med intense og følsomme blå ballader. Uopslidelige The Doors’ compilation fra 1972 her i remastered udgave er et suverænt genhør værdigt.  Fra hinsidan kommer søstrene Söderberg , sangere i First Aid Kit med deres americana inspirerede folkrock. På sort vinyl kommer fra USA trioen Future Islands med indie-tronic toner af new wave oprindelse. Ligeledes amerikanske Jolie Holland har vi et par andre titler med. En følsom singer/songwriter  ”dreaming of a gentler past”. Stemningsfyldt og ambitiøst kaldte anmelderen på lydtapet.net danske Lake Francis, der kombinerer støjrock og indie-folk. Det er nogle år siden, at alle skulle være ”unplugged”. Her er det R.E.M. med optagelser fra MTV i 1991 og 2001. Amerikanske Rascal Flatts er ikke bange for at give deres glade country stil et pop crossover. Acid-folk og singer/songwriter Sharon Van Etten er her ude med sit fjerde album. Neil Young har været en tur i kælderen og spiller alle instrumenter selv. Det er coverversioner med et minimalistisk udtryk, ”en uhørt samling af genopdagede sange fra fortiden…”, som der står på Youngs hjemmeside. Vi slutter af med en gang solid guitar blues af Waliseren Kim Simmonds, der af flere er blevet betegnet som en af den engelske bluesscenes skabere.

God sommer og så ses vi i kulturhuset Trommen i september.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Ray

Den 10. juni er det 10 år siden den legendariske komponist, arrangør og musiker Ray Charles døde i sit overdådige hjem i Beverly Hills i Californien. Han havde haft et karriereforløb, der strakte sig over mere end 50 år og regnes for den moderne souls grandfather. Blind som seksårig og sort i Georgia og tilmed tidligt forældreløs så det ellers alt andet end lovende ud for stakkels Ray, men han havde et formidabelt talent og en jernvilje til at komme videre. Især i 50’erne begyndte det med flere hits indenfor R&B, et musikalsk genrebegreb opfundet af den legendariske journalist og senere producer Jerry Wexler fra Atlantic Records. Tidligere opererede man med det lidet flatterende begreb ”Race records”, der stammede helt tilbage fra 20’erne. Det betød i realiteten, at sorte musikere forventedes at lave musik for andre sorte, samtidig med at det hvide købestærke publikum pr. definition gik uden om genren. Det lykkedes dog for Ray Charles at gennembryde denne barriere, selv om en stor del af hans musik var rettet mod sorte som ren brugsmusik, dvs. dansemusik til røgfyldte stopfyldte lokaler lørdag aften. Mange mener, at Ray Charles’ stærkeste periode, rent musikalsk ligger i perioden 1955-1965, altså en overgangsperiode hvor han også får et hvidt publikum som begejstrede lyttere. Der sker ovenikøbet det helt usædvanlige, at Ray Charles kaster sig over country & western genren og overlever også dette kamikaze tiltag. I slutningen af 60’erne og langt ind i 70’erne bliver musikken mere pop mainstream, og han udgiver en strøm af Lp’er uden de helt store hits. Han er dog stadig en meget eftertragtet mand på scenen, på grund af sin store professionalisme og karismatiske fremtoning. Han forbliver aktiv resten af sit liv, men puritanere vil nok rynke på næsen af hans musikalske medvirken på diverse Pepsi reklamer og andre ikke markant skelsættende kunstneriske bedrifter. Det skal dog ikke rokke ved, at vi her har haft at gøre med en stor musikalsk personlighed på linje med Elvis Presley og Aretha Franklin, der ligeledes afsøgte brede musikalske græsgange.

Skulle man få lyst til at dykke ned i denne fantastiske musikalske karriere har biblioteket over 10 forskellige CD’ere, der dækker hele hans produktive periode.

Mandens liv som selvfølgelig var mere kompliceret end denne lille notits lader ane, kan man læse om i biografien (ikke oversat til dansk): Michael Lydon: Ray Charles : man and music. 435 sider, 1999. Et must er den fremragende biografisk baserede film ”Ray” fra 2004. Filmen har fokus på perioden 1955-1965 og indbragte skuespilleren Jamie Foxx en Oscar året efter.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Regn

Landmændene er forhåbentlig glade…muligvis også et par haveejere, men for os bymennesker, der har længtes efter at sidde på en café udendørs og nyde en kølig forfriskning, har det været en våd og halvkold affære indtil nu. Nå, men de fleste ved at musik skaber glæde, så i stedet for at brokke os over vejret, kan vi tilbringe noget tid indendørs med at lytte til noget god ny musik. Alternativt gøre som i Grethe og Jørgen Ingmanns lille søde hit fra 1957.

Fra Esbjerg kommer Mads Björn med sit andet udspil, der ligger i fin forlængelse af hans meget roste debut. Fin 80’er lyd der kan danses til! En perlerække af kendte og mindre kendte kunstnere har givet deres fortolkninger af Jackson Brownes klassikere på denne flotte dobbelt-cd. Katrine Ottosen har været i Woodstock  og har på 3 dage indspillet denne mini-cd med flot vokal og gode melodier i centrum. Støj-rockerne Cloud Nothings  kører derudaf , denne gang i en mere melodiøs og struktureret form, der burde kunne give dem mange nye lyttere. Rodney Crowell står for progressiv country, eller Americana om man vil, måske kendt for sit samarbejde med selveste Emmylou Harris. Eels er gamle kendinge og let genkendelige på deres trofaste ”kælder” sound. Fra Houston, Texas skal vi høre Robert Ellis, en ung singer/songwriter med et følsomt udtryk med bund i områdets musikalske traditioner. Tidligere medlem af The Felice Brothers, Simone Felice udsender sit andet album med en serie af dybfølte og stille ballader af høj standard. Fra de uendelige store finske skove saver Finntroll sig igennem det ene stykke metal efter det andet, og det går temmelig stærkt. Sangerinden Beth Hart giver en forrygende koncert i Amsterdam med sin tro følgesvend, guitardrengen Joe Bonamassa. Det var sidste år, og man skulle have været der! Sortseeren Micah P. Hinson er kommet sig efter i trafikuheld i Spanien, men det har ikke gjort hans humør meget bedre. Det her er formidabel Americana i en liga for sig. Fra Minneapolis kommer The Hold Steady med deres respektfulde indie-rock med en snert af 70’erne. Hurray for the Riff Raff er fra New Orleans og er både forfriskende nye og samtidig tro mod deres rødder I folk og blues. Sturgill Simpson er blevet sammenlignet med Waylon Jennings, altså i hans 70’er periode, men han er selvfølgelig helt sin egen. Vi slutter af med britiske Smoke Fairies, der dyrker deres originale og  smukke folk ballader.

Det var alt for uge 20. Redaktionen holder en lille pause, mens vi forbereder os på at flytte tilbage til Kulturhuset Trommen i august. Her glæder vi os til at genåbne med fuld musik, så at sige.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Kom maj, du søde milde…

Kendt som en af de smukkeste danske forårssange…og så alligevel har den i virkeligheden tyske rødder! Det er ingen ringere end Mozart, der har skrevet musikken. Den indgår i sidstesatsen i Mozarts klaverkoncert nr. 27 i B-dur. I øvrigt hans sidste af slagsen, uropført i Wien den 4. marts 1791, hvor det samtidig var mesterens sidste offentlige optræden.

Vi har fået endnu lidt ny musik på hylderne, og her er der mulighed for at smuglytte lidt til noget af det. Vi lægger ud med norske Atlanter, der har fået kælenavnet Norges ”vidde-bluesband” med deres blå og medrivende toner. Bobby Bare Jr. (ja, rigtigt gættet, søn af DEN Bobby Bare) går ikke direkte i farens fodspor, men giver sine sange et selvstændigt udtryk, dog med et umiskendeligt touch af Americana. Carlene Carter hører til den berømte Carter Family, datter af June Carter og hendes første mand Carl Smith. Hun har fået god country ind med modermælken og det kan høres. Malachai er engelske og giver elektronisk trip-hop psykedeliske overtoner.  Den danske trio med det finurlige navn Pligten Kalder debuterer med dette forunderlige album på tværs af tidens strømninger. Leon Russell er stadig i live og kan høres fit for fight på dette nye album, hvor han finpudser sit måske musikalske testamente. SOHN består hovedsageligt af produceren Christopher Taylor, der har opnået en del opmærksomhed omkring sin soul-innovative electronica. Don Williams afslutter med en gang solid og vellydende country af den allerbedste slags. Det er for øvrigt i dag helt legalt at indrømme, at man faktisk godt kan lide at lytte til god country, og det er et faktum, at genren nyder større respekt i USA end nogensinde.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Det er ganske vist…

Så blev det rigtigt forår, og som jeg hvert år siger til min kone…Hold da kæft, det har aldrig været flottere! Man kan have rejst det halve af jorden rundt, og hvad ved jeg. Det danske forår er simpelt hen noget af det smukkeste. Lyt til Beethovens berømte Forårssonate for violin og klaver og bliv herefter positivt overrasket over norske Airbag. De er blevet sammenlignet med ingen ringere end Pink Floyd! Fra Maine kommer Joel Thibodeau med Death Vessel og præsenterer overjordisk flot musik, produceret på Island med hjælp fra bl.a. Jónsi fra Sigur Rós. C.V. Jørgensens hofguitarist Aske Jacoby har været en tur i U.S.A. og har indspillet dette meget fine laid-back guitaralbum. Danske Jomi Massage viser på hendes nye album dystre og slagkraftige sange med klaveret som den faste følgesvend. Australske Kylie Minogue har udsendt stribevis af storsælgende pop albums, og hun ser godt nok fræk ud på mange musikvideoer. Maria Montell behøver vist ingen nærmere præsentation. Efter 9 års pause er hun hjemme igen, klogere og mere moden end nogensinde. Mere dansk, uden dog at lyde det, er The Mountains med Michael Møllers stemme i front. Storladen synthpop. Nikolaj Nørlund sætter musik til sit lyriske univers, og det er han måske en af de bedste til herhjemme. Fra Kansas kommer Seventh Key og slutter af med at spolere den fredelige forårsaften med deres storladne rocklyd og flotte vokalharmonier.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Grøn er vårens hæk.

Også med kælenavnet Aprilvise, skrevet omkring 1820 af Poul Martin Møller (ham med En dansk Students Eventyr). Der kommer fortsat meget god musik på hylderne. Lyt blot til dette udvalg af nyheder.

Den københavnske trio Black Book Lodge debuterer her på vinyl med en gang stonerrock tilsat gode melodier og en intens atmosfære. Scorede 5 stjerner i Gaffa. Cage the Elephant fra Kentucky har især hittet i England med deres alternative indie-rock. Danske Chorus Grant udgiver deres andet album på vinyl . Det er en stærk og gennemført plade indenfor den mere eksperimenterende singer/songwriter tradition. Fra Missouri kommer Dawn Landes, kvindelig singer/songwriter med vaskeægte smuk americana. Engelske Metronomy låner lidt pop og synth og funk fra 80’erne og twister det på deres egen originale måde. Linda Perhacs debuterede i 1970 med albummet ”Parallelograms”, der lige siden har været omgivet af kult. Nu 32 år efter er hun på banen igen (!) med sine syrede og let obskure folk ballader. Den danske elektrorock duo Reptile Youth udsender deres andet album på vinyl, hvor de har tilstræbt den live-stemning, der er et af deres kendetegn.  Guitar ikonet Paul Rodgers (kendt fra bl.a. Free:  All right now) tager os med en tur down memory lane med denne samling klassiske blues og soul ballader. Multiterritoriale Shakira giver den fuld gas med sin energiske latinopotente dansemusik. De tre sidste indslag står i bluesmusikkens tegn og er vidt forskellige. Vores egen Thorbjørn Risager har begået et brag af en plade! Hold øje med hans koncerter i løbet af året. Der er noget at komme efter. Joe Louis Walker spiller lidt mere traditionel blues á la Chicago og omegn og til sidst en kvindelig sangerinde Layla Zoe fra Canada. Vi er lidt i 70’erne men på den absolut gode måde. Flot musik!

/Benny

Lyt til playlisten her: 

April come she will…

…sang Simon & Garfunkel  på deres legendariske andet album ”Sounds of silence” fra 1966. April er det spæde forårs måned og folk begynder at se lidt gladere ud i ansigterne. Der er dog en bestemt dato, der ikke er så glædelig og ikke må gå i glemmebogen. Jeg tænker naturligvis på den 9. april. Det er i år 74 år siden Danmark mistede sin frihed, på daværende tidspunkt på ubestemt tid. Må det aldrig ske igen! Tilfældigvis er der rigtig meget god dansk musik på den første indkøbsliste i denne måned.

Danske Artillery lægger ud med en gang heavy/trash metal med en flot international lyd. Bob Dylans musik blev fejret ved en jubilæumskoncert i Madison Garden i 1992. Foreligger nu i remastered udgave. Fra Manchester kommer brit-pop bandet Elbow med let minimalistiske vokalarrangementer. Der står også DK bag på Green Lives fra Århus. Folk inspireret indierock af fineste kaliber. Meget mere dansk bliver det ikke end med Hyldemors Grønsaligheder!  Der er bab på piben i selskab med Hans Vinding en aften i Saltlageret i København 1975. (Kun på vinyl selvfølgelig!). Til gengæld lyder Jens Lysdal ikke særlig dansk, hvilket skal ses som en ros til hans flotte folk og country inspirerede ballader, indspillet i selveste Austin, Texas. Leyla McCalla er cellist (!) og debuterer med en spændende CD med hovedvægten lagt på sange til hyldest af den sorte amerikanske digter Langston Hughes (1902-1967). Navneløs debuterer på LP med det ambitiøse ”Værk”, et flot og mættet lydbillede i postrockens tegn. Her er så Angel Olsens tredje udspil, og hun har på trods af efternavnet base i Chicago. Smuk og sitrende singer/song writing. Amerikanske Real Estate gør det ikke sværere end nødvendigt med deres iørefaldende melodier, her en lille hyldest til april. Ligeledes amerikanske Spain har ikke ladet høre fra sig i lange perioder. De var ellers et meget hot navn efter debut’en helt tilbage i 1995, men nu sker der så noget nyt, som dog alligevel lyder bekendt. Vi slutter med danske Two Trick Pony, der mest består af flotte kvindeharmonier backet op af massive guitarstemmer. Bestemt også af internationalt tilsnit.

/Benny

Lyt til playlisten her: