Det hænder selvfølgelig for os alle sammen. Vi begår fejl engang imellem! Det startede med en SMS fra min søn på Roskilde Festivalen. Han havde hørt The War on Drugs onsdag aften på Arena og det havde været virkeligt stort. Så kvitterede Kim Skotte fra Politiken med seks hjerter i sin anmeldelse af samme koncert. Fedt, tænkte jeg. Dem har vi selvfølgelig i bibliotekets CD-samling. Troede jeg! Det viste sig nemlig ikke at være tilfældet. I uge 16 sidste år fik vi tilbudt deres fjedre album ”Lost in the dream”. Det blev senere årets næstbedste album ved en afstemning i den engelske avis The Guardian. I det hele taget masser af rosende anmeldelser og 4½ stjerne i allmusic.com. Hvordan det har kunnet forbigå vores opmærksomhed er ganske enkelt ikke til at give et fornuftigt svar på. Det er en smutter af format!
Lyt indtil videre til ”Lost in the dream” på playlisten og vi kan selvfølgelig skaffe CD’en fra et andet bibliotek, ligesom vi kan skaffe de 2 foregående CD’ere med bandet. ”Wagonwheel blues” (2008) og ”Slave ambient” (2011).
/Benny
Lyt til playlisten her:
Sommerluft var der ikke meget af i første omgang, så mens vi venter får I så lige endnu en omgang smagsprøver på nye CD’ere. Vi synes der er mange gode ting imellem, selv om genrerne spænder vidt. Så endnu engang: Fat mod! Nu må det snart være sommer!
Fra Nordirland kommer denne hårdtslående trio med kraftfuld, men også melodisk britpop. Kun på vinyl møder vi Broadcast, der med en blanding af indietronica og psykedelica maler interessante pop collager. Det er mildest talt vanskeligt at lave opsamling med Eric Clapton. Hermed foreligger endnu et forsøg med denne trippel CD med undertitlerne Studio, Live og Blues. Kan man blande old school country med Americana og twiste det med lidt electronica? Tjah…amerikaneren Daughn Gibson gør forsøget og det lyder i hvert fald anderledes! Fra Idaho kommer Eilen Jewell til gengæld og leverer den ægte vare! Oh, my lost highway! Den ægte vare leveres sandelig også af P S 12. Glad dansk pop med traditionsbevidste rødder. Der er 60’er soul over den helt igennem hvide sanger og mundharpespiller Tad Robinson fra New York. En af de helt gamle pionerer indenfor politiske protestsange m.m., Buffy Sainte-Marie er still going strong. Budskabet har ikke ændret sig synderligt, men det har det musikalske udtryk til gengæld. Imponerende! Chris Smither har udsendt en perlerække af smukke guitar albums med rødder i Americana, her er et af dem udsendt i 2012. Fra Georgia kommer sangerinden og sangskriversken MacKenzie Scott med sine flotte folk-rock ballader stærkt inspireret af bl.a. P J Harvey. Serbiske Ana Popovic lukker med intet mindre end en duet med sin far Milton Popovic. Så flot kan det gøres!
/Benny
Lyt til playlisten her:
Det er Anders Ands ”far”, salig Carl Barks der har tegnet Tusnelda her på kosten i fuld fart mod Bloksbjerg. Vi brænder selvfølgelig ikke hekse i Danmark længere, men man skal ikke lægge for meget i traditionerne, der for en stor dels vedkommende er en sammenblanding af religion, hedenskab og påvirkninger udefra. Sankt Hans er imidlertid en smuk tradition, og så håber vi ellers vejret arter sig.
Redaktionen vejrer sommerluft og holder en kortere pause. Så her får I de sidste smagsprøver på nye CD’ere på biblioteket. Irske Paul Brady gav en stribe koncerter i Dublin i 2001, hvor en perlerække af gæstesolister var med, bl.a. Bonnie Raitt. Indie popmageren Mikal Cronin fra USA leverer stor lyd på sit fjerde album. (Lyt også til hans foregående albums. Biblioteket har dem!). Der er dømt dyb undergrunds countryrock, når amerikanske Steve Gunn og hans kumpaner filer strenge. Fra Massachuttes kommer singer/songwriter Heather Maloney med sine flotte og følelsesmættede sange. Der er masser af atmosfære over indie rockerne fra Oklahoma, der trækker på inspiration fra bl.a. Flaming Lips og Sigur Rós. Fra Sunderland er det Ian Black og hans soloprojekt Slug, der debuterer med inciterende rytmer og toner. Med referencer til bl.a. Joy Division og Bauhaus leverer The Soft Moon fra San Francisco deres retroagtige lydtapeter i new wave forklædning. Tidligere Red House Painters mand Mark Kozelek er i gang med sit nye soloprojekt, der har et lidt dystert præg over sig. Fra en fortid i New Zealandske Mint Chicks genstartede amerikaneren Ruban Neilson sin karriere i eksperimentalbandet Unknown Mortal Orchestra med pæn kunstnerisk succes. Vi slutter med solid blues i bedste Chicago tradition gennemført med kærlighed til denne genres kendetegn.
God sommer!
/Benny
Lyt til playlisten her:
Det er som bekendt grundlovsdag d. 5. juni. Det er det tætteste vi kommer på en slags nationaldag i Danmark. Dagen var oprindelig en festdag til fejring af demokratiets fredelige indførelse i 1849 med daværende kong Frederik d. Syvendes stiltiende accept af enevældens ophør. Siden blev loven ændret i 1915, hvor kvinderne fik valgret, og sidenhen igen i 1953 med ændringerne i arvefølgen for kongehuset som den væsentligste ændring. I dag er dagen præget af partipolitiske aktiviteter med taler og møder landet rundt, og selvfølgelig lige nu især af enorme mængder mere eller mindre veltillavet valgflæsk! Nyd dagen, og os fædre bliver forhåbentligt mindet om, at det også er fars dag!
Musikelskere kan få en forsmag på en stak nye CD’ere her fra starten af juni. Fra London kommer Django Django med indietronic med vægt på vokalarbejdet. Det alternative funk metalband fra San Francisco har været på banen siden 1985 og har overlevet, selv om der går lidt længe mellem udgivelserne. Kultbandet The Killers måtte sige farvel til deres karismatiske frontfigur Brandon Flowers i 2010. Dette er hans andet soloudspil. Fra Toronto, Canada kommer trioen med den store lyd med rødder i folk, men med et moderne udtryk i formen. Produceren Mike Simonetti står bag electronica projektet her sammen med sangerinde Elizabeth Wight som reciterer en Bruce Springsteen klassiker (hvad han så ellers måtte synes om det!). Jackson Scott fra USA gør det i neo-psychedelia, som efter sigende skulle kunne gøre Syd Barrett (ex. Pink Floyd) lykkelig! Svenskerne kan bare det dér med at lave stor musik med et internationalt anstrøg. Vi lukker med en gang hudløs smuk delta-blues, ovenikøbet udført af en canadier!
/Benny
Lyt til playlisten her:
Øv, det lakker mod enden med de dejlige løse fridage her i foråret. Nu er det pinse og så Grundlovsdag, men heldigvis nærmer den gode danske sommer sig. Så her er lidt smagsprøver på god musik til de kommende lange sommeraftener.
Den kontroversielle walliser Julian Cope er her dokumenteret med en ”best of”, dækkende perioden 1999-2014. Eric og Leigh er brødrene Gibson der spiller uforfalsket bluegrass af den bedste slags. Beth Hart har vi tidligere stiftet bekendtskab med og hun skuffer bestemt heller ikke denne gang. Hvilken stemme! Jes Holtsø (Ja, det er Børge fra Olsen Banden) og erfarne Morten Wittrock er gået sammen om dette solide soul- og bluesinspirerede album med en skyldig tanke til salig Peter Thorup. Wizz Jones er en fornem repræsentant for den bedste del af den engelske folk scene, bl.a. sekunderet af Sandy Jones og John Renbourn. Udvalget her dækker helt fra 1964 til 2014. Det er et par skrappe søstre, Rebecca og Megan Lowell der danner kernen i dette roots sydstatsband. Platinsælgende Londondrenge med smægtende poprytmer, det er svært ikke at rykke fødderne til. Gode gamle Sebastian all by himself med koncertoptagelser fra sidste år. Så smukt og enkelt kan det gøres! Nick Cave møder P J Harvey er der blevet sagt om denne engelske singer/songwriters røgfyldte midnatsballader. Liverpool pigetrio mixer halvskæve popharmonier med innovativt vokalarbejde. Indie pop med et touch af folk leveres af Stornoway fra Oxford. Dwight Yoakam har stille og roligt flyttet sig fra den rene country til det mere rockede, hvor det ind imellem ovenikøbet lyder lidt à la selveste Bruce Springsteen.
/Benny
Lyt til playlisten her:
Blues legenden B. B. King (Riley B. King) er død i Las Vegas i en alder af 89 år efter længere tids sygdom. Født i 1925 i Mississippi-deltaet tilbragte King sin barndom og ungdom i sharecropper miljøet, hvor han også sang gospel i en af de lokale kirker. Efter at have modtaget koncentreret guitarundervisning af sin fætter Bukka White i Memphis, slog han sig ned her i 1948 med sin kone Martha. Her gjorde han karriere på radiostationen WDIA, hvor han også fik kælenavnet ”Blues Boy” som så blev til B. B. Han begyndte at indspille plader allerede i 1949, men det er fra midten af 50’erne, et større publikum får ørerne op for hans talenter. Der er også her, hans berømte guitar ”Lucille” kommer ind i billedet. Det geniale ved Kings musik er bredden i det musikalske udtryk. Selvfølgelig blues, men også R & B, gospel og en snert af jazz giver genklang hos et bredt publikum. Teknisk set var han ikke en unik guitarist og det var derfor typisk for ham også at have en effektiv harmonisk backup. Han følger med tiden og udgiver i 70’erne nogle albums, som også rock-folket kan finde på at sætte på grammofonen. Han turnerer flittigt og er også i Danmark flere gange. Det bliver til noget i retning af 43 studie LP’er, 16 live-albums og 138 singler! En imponerende produktion hvor der selvfølgelig er både højdepunkter og mere rutineprægede øjeblikke imellem. (Jeg vil anbefale sitet www. allmusic.com for en mere overskuelig rating af udgivelserne). Jeg har valgt perioden sidst i 50’erne til playlisten her og, som et synes jeg fremragende eksempel på hans alsidighed, hans gæsteoptræden hos U2 fra 1989.
Biblioteket har godt og vel et dusin CD’ere med B.B. King og flere vil kunne skaffes.
Der findes endnu ikke biografier på dansk om ”King of the Blues”, men 6 på engelsk hvoraf den nyeste er fra 2005.
/Benny
Lyt til playlisten her:
De røde faner er blegnet noget efterhånden, og 1. maj er ikke hvad den har været. Arbejdernes internationale kampdag fejres i dag primært af meget unge mennesker i Fælledparken under indtagelse af enorme mængder alkoholiske drikke! Men hvem har i øvrigt set en rigtig arbejder for nylig? En bryggeriarbejder eller en skibsværftsarbejder f.eks.? Nej, vel? De findes nemlig ikke længere.
Efter den obligatoriske Internationale, kan vi lytte til smagsprøver på nye CD’ere her i starten på måneden. Marc Almond fra tidligere Soft Cell har en fin solokarriere bag sig, hvor han har forsøgt sig ud i grænseoverskridende musikalske genrer. Fra Saskatoon, Canada kommer neo-folk bandet The Deep Dark Woods med et lettere anstrøg af Americana. Multiinstrumentalist, sangskriver og producer Duke Garwood er englænder, men har klart en fascination af det store land på den anden side af Atlanten. Den Grammy belønnede producer af (bl.a. Eminem) giver her sit bud på, hvordan en god popsang skal skæres med assistance af bl.a. Lana del Ray. Det er på vinyl, vi skal stifte bekendtskab med Marie Keys nyeste udspil. Lækker pop hele vejen igennem. På bluesplademærket Rounder demonstrerer Pokey LaFarge en skøn sammenkogt ret bestående af bl.a. western swing, ragtime og jug band. Velbekomme! Der er blevet rynket lidt på næsen af Ringos solobedrifter gennem tiderne. Hans nyeste er der ingen grund til at rynke af! Canadiske singer/songwriter Ron Sexsmith er et overset navn herhjemme. Synd og skam for han skriver aldeles fremragende sange. Giv ham en chance, for hvornår har man sidst hørt en hyldestsang til en Sankt Bernhardshund! Engelske Swervedriver kørere derudaf i bedste 90’er stil med solid shoegaze. Ulige Numre med supersangskriver Carl Emil Petersen i front cementerer deres position med deres andet udspil. Flot! Med Vinnie Whos nye udspil er den traditionelle diskodans afløst af mere langhårede rytmer, hvilket absolut ikke er så ringe endda. For bluesfolket kommer Bonamassas hyldest til de gamle mestre Muddy Waters og Howlin’ Wolf. Robben Ford svigter selvfølgelig aldrig sit stampublikum, heller ikke denne gang. Robin Trower er en af de helt store guitar legender, næsten i liga med Jimi Hendrix. Lyt hvorfor! I jazz hjørnet synger Sinne Eeg evergreens, blot akkompagneret af Thomas Fonnesbæk på bas. Tove Ditlevsen har fået en renæssance, og hvad er mere naturligt end at sætte musik til nogle af hendes digte, her fremført af Cathrine Legardh. Vi slutter af med David Sanborn og hans altid smægtende fusionsjazz og så den dér sax!
/Benny
Lyt til playlisten her:
