Tidsrejse med humor og fart på!

Time Bandits af Terry Gilliam 


Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve film, som måske ikke er blandt de mest kendte film her i Danmark. Her på bloggen vil vi gerne både sætte fokus på nye udgivelser (især inden for dokumentargenren og tv-serier) men vi prøver også, at anbefale film som ikke ligner alle andre film, dem som man ikke kan læse anmeldelser af i alle større aviser.


Vi har rigtig mange film her på biblioteket som ikke er helt nye, men som bestemt ikke bør glemmes og som sagtens kan ses eller genses mange gange. Èn af dem er Time Bandits fra 1981. Jeg så den første gang som ca. 14-årig, elskede den omgående og har set den flere gange som voksen også.


Genren er en blanding af eventyr, komedie og familiefilm (siger IMDb) men jeg synes, det er svært at sætte et bestemt label på denne film. Hvis jeg skulle beskrive den, ville det være noget i retning af en crazy historisk tidsrejsefilm som man griner af - på den gode måde. Terry Gilliam som er producer og instruktør er kendt for bl.a. at være en del af Monty Python hvor han både skrev og var med i sketches, men er nok mest kendt for at blande sin egen kunst med animationer i Monty Pythons skøre åbningssekvens og ind imellem sketches. Han har derudover instrueret film som Brazil (1985), The Adventures of Baron Munchausen (1988), The Fisher King (1991) og 12 Monkeys (1995). Og det er især humoren og det skøre fra Monty Python og The Adventures of Baron Munchausen som også mærkes i Time Bandits.


Handling: Kevin kommer ved en fejltagelse med en gruppe af dværge (og tyveknægte) ud på jagt efter en skat som de leder efter ved at bruge et helt specielt kort som kan føre dem rundt i tid. Vi besøger f.eks. Kong Agamemnon (spillet af Sean Connery), Napoleon Bonaparte og Robin Hood (som spilles suverænt af John Cleese). Til sidst skal Den Onde bekæmpes, og mere vil jeg ikke røbe. Filmen skal simpelthen bare ses.


Hvis du kan lide eventyr og sort humor er denne film klart noget for dig, om du så er 10, 35, eller 65. Klik på billedet for at reservere filmen fra biblioteket.


/Nina

Dansk rockhistorie

Perler fra den danske rockhistorie

Det er en ordentlig mundfuld, det her! 40 klassiske danske rockalbums fra perioden 1965 til 1978, genudgivet på 30 cd’ere med tre bonus-cd’ere med rare outtakes, obskure singler og alternative optagelser af kendte sange. Alle i originale covers og med udførlige oplysninger om indspilningsdata, krydret med forfatteren Klaus Lynggaards fine skildringer af periodens tidstypiske og karakteristiske strømninger. Hørt med nutidens ører er det måske ikke hele samlingen der holder vand, men adskillige albums lyder så friske, som var de lige kommet ud af vinylpressen!

Tag med på en musikalsk rejse strækkende sig over 13 år af dansk rocks spændvidde, startende fra dengang en lærlingeløn var på ca. 75,- kr. om ugen og en spritny lp var billigere i Sverige (ca. 30,- dkr.). Så kunne man også drikke guldøl på båden og købe billige smøger med hjem!

Indflydelsen fra det store udland lod sig bl.a. høre hos folkbandet Cy, Maia og Robert (Peter, Paul & Mary) og hos solide Beefeaters med Peter Thorup og Delta Blues Band (det europæiske blues-boom inspireret af den elektriske Chicago-blues). Men manges ører blafrede, da de første gang hørte Steppeulvene på grammofonen. Der blev sunget på dansk for første gang og tekstuniverset var så syret, at det vel egentlig ikke kom bag på nogen, at frontfiguren Eik Skaløe senere forsvandt i Indien. Der var stor opmærksomhed, både herhjemme og i det store U.S.A. omkring Savage Rose. Brødrene Koppels formidable musikalitet og unikke Annisettes sang var af en så international støbning, at det medførte det første egentlige gennembrud på verdensplan for et dansk rockband. Den lidt mere psykedeliske del af musikscenen bød på bands som Hurdy Gurdy, Young Flowers, Midnight Sun og Day of Phoenix, hvor især det instrumentale og improvisatoriske kom i forgrunden, eksemplificeret ved superguitaristerne Claus Bøhling og Peer Frost. Ache spillede med deres gennemkomponerede og storladne symfoniske musik i en liga for sig. Ellers var de ”store” bands i en årrække Burnin’ Red Ivanhoe, Alrune Rod og Culpeper’s Orchard, som vi hørte tynde i bl.a. den gamle Studenterforeningen tæt ved Rådhuspladsen. Lidt udenfor det hele blev Skousen og Ingemanns ”Herfra hvor vi står” lidt af en landeplage. Der er vel næppe nogen, der i løftet stemning ikke kan bræge med på omkvædet til titelsangen. Så bliver det nok ikke meget mere stenet! Fra samme år (1971) kom der så mere fart over feltet med udgivelsen af Gasolin’s første album. Alene omslaget taget fra et Tintin album var iøjefaldende. Musikken var enkel og iørefaldende og teksterne et forvarsel om en vis hr. Larsens senere uomtvistelige sangskrivertalent. Her var et stort band i støbeskeen. I starten af 70’erne opstår begrebet ”politisk” (underforstået venstreorienteret!) musik. Røde Mor er det største salgsnummer med kontant rockmusik ledsaget af meget paroleagtige tekster. Det er også på denne tid vi møder de første støtteplader for en god sags tjeneste: Christiania-pladen og Nej tak til atomkraft. Fælles for disse udgivelser er, at alt hvad der kunne krybe og gå af koryfæer indenfor den danske rockscene medvirker, hvilket legitimerer selve indholdet overfor et bredere publikum. Musikscenen er præget af rent københavneri, eneste undtagelse er århusianske Gnags, der går deres egne veje. Vi er ved at nå til vejs ende, men kommer selvfølgelig ikke udenom lige også at skulle nævne Sebastian, hvis musik også tiltalte et stort kvindeligt publikum (inklusiv min kone!). Som eksponent for ”den nye tid” med musikalsk opbrud i punk og new wave bevægelserne kommer C.V. Jørgensen ind med sit ”ganske lille band” og spiller sin ganske egen og underfundige musik. Årstallet er 1977.

Nye (unge) lyttere kan få tilfredsstillet deres arkæologiske lyster her og ind imellem få sig et billigt grin, og gamle fjolser som undertegnede, der har hørt det meste, kan få lov til helt legalt at svømme hen i nostalgiens blide farvande. 

Benny

Reserver musikken her

Naked Rain: Third wind

Dansk verdensmusik i verdensklasse

Hvis ikke før, så er der nu med udgivelsen af gruppens tredje cd al mulig grund til at tage Naked Rain alvorligt.
Gruppens besætning er til lejligheden udvidet med Hanne Siboni (vokal), Michael Shanti (guitar) og Henrik Bjørn Rasmussen (bas), og disse tre giver Naked Rain det ekstra pift, der løfter ”Third Wind” op til verdensklasse.

Musikken er meget varieret, et til to gear højere end meditationsmusik, lidt jazzet med flot islæt af verdensmusik.
Hannes smukke sang er som et instrument, der klangfuldt svæver omkring hovedtemaerne, og Michaels geniale guitar giver en fasthed, der samler og præciserer.
Henriks bløde men markante bas giver tyngde og grobund for de øvrige musikeres udfoldelser og skaber sammen med Oles medrivende tablaer de rytmiske rammer.
Somas sjælfulde cello og Bjørns mesterlige trompet danser rundt omkring Mortens fabulerende piano, og Rasmus’ inciterende jødeharpe (der ligesom Mortens piano desværre er lidt undermixet) er, udover at give endnu mere rytme til musikken, til tider helt didgeridoo-agtig.

Sæt dig behageligt til rette derhjemme, træk stikkene ud, sluk mobilen, og nyd disse førsteklasses musikere udfolde sig. God fornøjelse.

Simon

Reserver

With strings!

Da alt-saxofonisten Charlie Parkers "With strings" sessioner udkom i henholdsvis 1949 og i 1950, var der en del jazz-purister, som rynkede på næsen over dette helt åbenlyse knæfald for ussel mammon.
At bruge strygersovs i jazzsammenhæng - Parker var en færdig mand.
Og naturligvis har Parker fået til lidt smør på brødet via disse indspilninger - han skulle jo også leve.

Men er de nu så dårlige som de blev udskreget til? Jeg holder meget af Parkers Dial og Savoy optagelser - og betragter ham naturligvis først og fremmest som bebopkunstner.
Disse strygeroptagelser har dog en helt speciel plads i min pladesamling og hjerte. Når jeg sætter cd'en på falder der fuldstændigt ro over mig - jeg vil næsten tro at mange aktive brugere af newage musik vil kunne genkende følelsen.
Og så kan de også bruges som stemningsskaber i andre sammenhænge - prøv den som taffelmusik eller når du deler et glas vin med din kæreste eller gode ven.

Andre kunstnere har fattet ideen - bl.a. Chet Baker - Ben Webster - Clifford Brown - Billie Holiday - Stan Getz og i nyerer tid Roy Hargrove samt vores helt egen Jesper Thilo har også lavet udmærket musik med strygere - prøv noget nyt - brug strygerjazz.

Manfred

Reserver

En smuk film om at kunne se, selvom man er blind

Rød som himlen

2006

Instrueret af Cristiano Bortone

Mirco er kun 10 år da han mister synet. Han falder ned fra en stol mens han leger med familiens riffel hvilket resulterer i, at riflen går af og krudtet rammer hans øjne. Filmen foregår i de tidlige 70'ere i Italien, og på dette tidspunkt bliver man opfattet som fuldstændig handicappet, hvis man er blind. Mirco må derfor gå på en speciel skole, som styres af nonner, og hvor børnene mest lærer fag, som de kan bruge i deres senere liv som blinde.

En dag finder den filminteresserede Mirco en båndoptager og lærer sig at klippe gamle båndstumper sammen. Han opdager, at ved at optage lyde fra omverdenen, kan han skabe sine helt egne eventyr. Sammen med de andre børn laver han en hel historie som beviser, at lyde sagtens kan stå alene uden billeder.

Filmen tager udgangspunkt i en af Italiens mest succesfulde lydmænd Mirco Mencacci. Det er en livsbekræftende film som samtidig giver et godt billede af, hvordan kirken har haft monopol på blindeundervisning i Italien.


/Nina

Exit Through the Gift Shop

Exit through the gift shop er en dokumentarfilm af den kendte street artist Banksy som har for vane at optræde under cover  i hættetrøje og forvrænget stemme.


Filmen handler om den kiksede, franske tøjbutiksejer og amatørfilmmager Thierry Guetta bosat i Los Angeles som er besat af street art og street artists og som i årevis  følger dem for at dokumentere deres arbejde.  Han optager kilometervis af film som han gemmer uden en tanke om at bruge dem til noget. Han filmer bl.a. kendte street artists som Zeus, Ron English og Shephard Fairey (som lavede Barack Obama Hope-plakaten) og følger dem overalt. Til sidst møder han Banksy (den største af dem alle) via sin fætter Space Invader, en kendt street artist.
Han følger Banksy og filmer ham bl.a. når denne tager en telefon boks fra London med til sit værksted for at splitte den og sætte den sammen igen på en mildest talt opsigtsvækkende måde for derefter at sætte den tilbage. Guetta filmer dette og herefter også de forbipasserendes reaktioner.


De to bliver venner og efter at Banksy har haft en udstilling i Los Angeles med stor succes opfordrer han Guetta til at sætte alt sit materiale sammen til en dokumentar om street artists. Guetta laver en 90 minutters lang usammenhængende film - ”Life Remote Control” – men den er så dårlig, at Banksy beslutter sig for at lave filmen selv.

For at få Guetta af vejen foreslår Banksy at Guetta laver sin egen kunstudstilling. Guetta går i gang og lejer folk til at skabe kunstværker. Lidt á la ”street art møder Warhol” og under navnet Mr. Brain Wash slår han det hele op i gigantisk skala. Guetta skader sin fod og Banksy lejer professionelle folk til at hjælpe Guetta. Guetta mega-hyper sit show men tiden er ikke på hans side og folk bliver sat på overarbejde. Guettas assistenter tager sagen i egen hånd og producerer kunstværker på samlebånd og bestemmer det endelige layout.
Udstillingen bliver en kæmpe success og Guetta sælger til sin og Banksys forundring værker for næsten en million dollars. 


Det er ikke helt klart om dette er en rigtig dokumentar eller om det er en mockumentary der tager tilskueren ved næsen. Fup eller fakta? 


Eller er det en film som vil vise gadekunstens natur og relationen til kunstverdenen? Er street art blevet mainstream og har solgt ud? Eller er det street artisten Banksys film om en amatørfilmer som følger en street artist og siden bliver en selv? 


Hvem er denne Guetta? Hvem er Banksy?
Se denne morsomme Oskars-nominerede mockumentary og bedøm selv.


/Agnete

Billedkilde: IMDb

Downton Abbey

Downton Abbey er en tv-serie og et klassisk britisk kostumedrama som foregår i årene 1912-14 og i årene 1916-1919. Manuskriptet er skrevet af Julian Fellowes som fik en Oscar for manuskriptet til Gosford Park. Downton Abbey er som Gosford Park - bare uden kriminalgåden og i adskillige flere afsnit.

På godset Downton Abbey bor familien Crawley, Jarlen og grevinden af Grantham, hans rige amerikanske hustru og deres 3 døtre. Godset kan kun arves af et mandligt medlem af familien og derfor har man arrangeret at den ældste datter Mary skal giftes med sin fætter for at bevare både gods og den amerikanske formue i familien.

Serien starter med at familien får besked om at fætteren og hans far er omkommet på Titanic. Det udløser et nyt problem og man finder en ny fætter som er fra Manchester af alle steder.

Downton Abbey er, ligesom BBC-dramaet Upstairs Downstairs, om livet blandt tjenestefolk og herskab med kærlighed, spænding, søskendejalousi og intriger.

Der kræves en hel armé af forskellige slags tjenere for at tage hånd om familien og huset. Man stryger aviserne for herskabet (for at de ikke skulle få tryksværte på hænderne), der tændes op i alle pejse, der laves mad, der poleres sølv og hjælpes med herskabets tøj og påklædning.

Der er klasseforskelle men også blandt tjenestefolket er der en meget nøje hakkeorden. Julian Fellowes vægter ligeligt opmærksomheden på herskab og tjenestefolk.

Huset spiller en meget stor rolle i serien. Det regulerede liv på godset kræver diskretion og det er lige diskretion der karakteriserer fortællingen trods sladder og intriger under overfladen

Serien er et kostumedrama men fanger en tidsånd - den tidlige modernitet. Der er den spirende kvindefrigørelse, den sociale bevægelighed, socialismens fremvækst. Man kører i bil og man får telefon.

De tre søstre som i begyndelsen er ved at kede sig til døde kommer alle til at tilegne sig den nye tidsånd på forskellige måder.

Af de fremragende skuespillerpræstationer kan bl.a. Dame Maggie Smith som jarlens mor fremhæves. Ingen kan som hun sige sine dræbende replikker så skarpt og formfuldendt.

Persongalleriet er interessant og man bliver suget ind i den verden Julian Fellowes, som også hedder Julian Alexander Kitchener-Fellowes, Baron Fellowes of West Stafford har kreeret. Han kender personlig til denne verden da han som barn besøgte slægtninge på forskellige gods.

Og hører du dem som gerne vil se Downton Abbey i virkeligheden så hedder godset eller slottet, Highclere Castle og ligger i Hampshire.

Andre lignende serier er Brideshead Revisited, Herskab og tjenestefolk og den danske Matador.

Agnete