fredag den 30. november 2012

Cover Songs

Lissie | Covered up with flowers
Nogle gange er kopien bedre end originalen. Sådan er det også med nogle sange. Man kan dog ikke ligefrem kalde dem kopier, for de fleste kunstnere formår at lave en version af sangen, som bliver helt deres egen.

Jeg har forsøgt at samle en række af mine yndlings sange som er cover numre. Det vil sige numre som oprindeligt er skrevet og sunget af en person eller et band men som en anden kunstner også har indspillet eller optrådt med til en koncert.

Mange af numrene er sikkert kendt af de fleste, men jeg har også valgt nogle mere ukendte kunstnere. Bl.a. kan jeg nævne Lissie med den mere rockede liveversion af Pursuit of Happiness som oprindeligt bliver sunget i en hip hop version af Kid Cudi. Det er sjovt nok det nummer de fleste kender hende for og hun har udgivet et helt album kun med covernumre.  Fransk/israelske Yael Naim som er mere kendt i USA pga. en sang som var med i en Apple reklame giver os sin version af Britney Spears sangen Toxic. Jazzede Madeleine Peyroux synger den smukke sang Between the bars som oprindeligt blev sunget af den alt for tidligt afdøde Elliott Smith. En af mine favoritter er dog Lucy Wainwright Roche's version af Simon & Garfunkel's smukke sang America. Jeg ville gerne have haft First Aid Kits version af sangen med som jeg hørte til deres seneste koncert, men desværre er den ikke tilgængelig på Spotify. Den kan ses lige her:





Overordnet er denne playliste en af de mere rolige. Så lav dig en kop kaffe eller te og nyd den mens du slapper af eller læser en god bog.

Hvad er dit yndlings covernummer?

Nina

Lyt til listen her:






onsdag den 7. november 2012

Uge 41


Så dykker vi endnu engang ned i bunken med nye CD’ere på biblioteket. Tori Amos har udgivet sit 13. album som ligger i fin forlængelse af det forrige med ”klassisk” instrumentering og fine storladne sange. Seattle bandet Band of Horses kaster ikke ligefrem om sig med nyudgivelser, men deres fjerde album skuffer bestemt heller ikke. Flotte rockperler i godt tempo og fint afstemt opsætning. Brønderslev-kvartetten The Blue Van har væltet mange musikfestivaller med deres ligefremme energi-rock. Måske ikke ligefrem nyskabende, men absolut holdbart. Den amerikanske sangerinde Angela Correa har lagt navn til bandet med de smukke og overvældende sange af en nærmest hypnotisk intensitet. Marie Fisker leverer et flot nyt album med en international lyd der fortjener opmærksomhed langt ud over landets grænser. Green Day leverer som sædvanligt en solid gang poppunk uden de store dikkedarer. Holy Other er et ambient/electronica projekt der kræver noget af sin lytter. Duer ikke som baggrundsmusik til opvasken! Gentlemanrapperen L.O.C. udgiver efterfølgeren til hans meget roste Prestige, paranoia, persona vol. 1. No Doubt har udsendt et nærmest comebackagtigt album der bestemt ikke vil skuffe deres fans. Bundsolid pop med rødder i traditionen. Sex Pistols legendariske Never mind the bollocks… er blevet støvet af og har fået tilføjet diverse bonus-tracks samt live-optagelser. Hør eller genhør dette stykke punkhistorie. Tedeschi Trucks Band skal man desværre rejse langt for at høre live, idet de har base i U.S.A. Men lyt til dette brag af en live-plade og lad os så håbe, deres vej en dag falder forbi heromkring. Det er 24 år siden Tanita Tikaram bragede igennem med debuten Ancient Heart. Siden er det gået lidt op og ned, men det lugter lidt af et comeback for hende med det bedste album i lang tid. Vi slutter af med Two Gallants fra San Francisco, der leverer hardrock á la Americana med tryk på!

Og så lige en rigtig god nyhed! Den tåbelige karenstid på nye CD’ere er langt om længe blevet ophævet, så fra nytår kan I låne den nye musik ligeså snart vi har den i hus. Tak til kulturministeren for dette enestående klarsyn!

Lyt til listen her:






/Benny

mandag den 8. oktober 2012

Hanna

Hanna er 16 år og bor sammen med sin far, Erik, i det nordlige Finland ude midt i vildnisset. Hun er blevet trænet siden hun var lille til at være en meget dygtig snigmorder. Grunden til det er, at hendes far meldte sig ud af en C.I.A.-gruppe med base i Tyskland dengang Hanna var spæd. Derefter gik de incognito i det arktiske Finland.

Marissa Wiegler, en leder fra C.I.A. vil slå Erik ihjel. Han har trænet Hanna til at slå Marissa Wiegler ihjel. Der er dog noget, vi ikke ved. Erik har en hemmelighed, som ikke må slippe ud...

Hanna har ikke været i kontakt med civilisationen og kender derfor ikke til moderne teknologi og kultur. Hun ved ikke, hvad musik er og har ikke hørt om elektricitet. Hendes liv har ikke lignet nogen anden teenagers liv. Men hun er klar til at tage kampen op mod Wiegler og hun ved, at det ikke er forbi, før én af dem er død. Det bliver en lang rejse med mange farer for den unge pige.

Filmen anbefales til dig, hvis du kan lide spænding, action og godt skuespil. Cate Blanchett er genial i rollen som Marissa Wiegler og Saoirse Ronan imponerer gang på gang i alle de roller hun påtager sig. Denne gang er ikke en undtagelse.

onsdag den 3. oktober 2012

Nyt fra uge 36

Biblioteket køber stadig musik på CD, omend i mindre omfang end tidligere. De digitale musiktjenester er attraktive for mange musikelskere og er et fleksibelt alternativ til CD-afspilleren. Vi får ny musik tilbudt på ugelister, så her er smagsprøver på noget af den nye musik, vi har købt i en tilfældig uge, altså her uge 36.

Bloc Party’s længe ventede fjerde album favner musikalsk meget bredt og har denne gang meget stærke islæt af regulær rock. Ry Cooder behøver vist ikke nærmere introduktion. Veteranen har denne gang viet et helt album til det amerikanske præsidentvalg, og der er vist ingen tvivl om, hvor hans sympatier ligger! Dntel er kunstnernavnet for amerikaneren James Scott Tamborello. Hans musik er projektorienteret elektropop med en bred vifte af programmerede lydeffekter. Electrospective er en sampler dækkende perioden 1963-2012 indenfor genrer som electronica, house, new wave og krautrock. Meget af indholdet er kendte sager, men nu i spændende edit-versioner. Uopslidelige Alanis Morissette skuffer garanteret ikke sine mange fans med dette nye album med gedigne popsange i flotte arrangementer. For metaldrengene er der mulighed for at stifte bekendtskab med amerikanske Periphery’s to albums, der må siges at være i den eksperimenterende og progressive ende af metalskalaen. Ariel Pink’s Haunted Graffiti er psykedelisk westcoastrock i en moderne og kompromisløs, men også lyttevenlig udgave. Emily Portman har etableret sig på den moderne engelske folk scene med sine let syrede ballader, som af The Observer blev betegnet som ”A remarkable and original debut”. Amerikanske Wild Nothing præsenterer deres fængende melodier i et univers med lækre synths, luftige guitarer og inciterende sange. Indiepop af høj klasse. Vi slutter med Brooklyn-kvartetten Yeasayer, der går deres egne veje indenfor den alternative dansemusik, der her får et let syret vrid med brug af alternative instrumenter og lyde.

God fornøjelse og Pokker ta’ karenstiden på CD’ere, der gør det umuligt for biblioteket at opfylde bibliotekslovens krav om aktualitet.

Lyt til listen her:





/Benny

mandag den 24. september 2012

Mad Men - Musikken fra 60'ernes USA

Hvordan var det at leve i 50'erne og 60'ernes USA? Det ser man et eksempel på i den ultra populære tv-serie Mad Men som lige har haft præmiere på femte sæson på dansk TV. Hvis du skulle være en af de få i Danmark som stadig ikke har set serien, kan jeg fortælle, at serien handler om nogle mennesker, som arbejder på et reklamebureau i New York og deres familier. Overordnet følger man de intriger som finder sted blandt personalet men det, som især gør serien sjov at se, er alle de ting som var typiske i 60'erne (slut 50'erne) og som man kender i dag, men som dengang ikke var tabu. Her kan nævnes bl.a. fremmedfjendtlighed, homofobi, sexisme og racisme. Man lægger også hurtigt mærke til den udprægede grad af utrohed, alkoholisme og rygning og alle personenerne kæmper desuden med deres identitet på den ene eller anden måde. Det er dette, som gør konceptet Mad Men så populært.
Man følger bl.a. hovedpersonen Don Draper, der er gift med Betty Draper men som samtidig er en stor kvindebedårer. Peggy Olson som starter som sekretær for Don, men som kæmper sig vej op ad den stejle karrierestige med mænd som konkurrenter. Alle karaktererne i serien er utroligt godt spillet og der er tænkt over alle detaljer. Det samme gælder for omgivelserne som er meget imponerende og tidstro.

Du kan låne Mad Men på dvd på biblioteket her.

I forbindelse med vores Mad Men arrangement torsdag d. 27. september har jeg sammensat noget musik fra serien. Musikken spiller nemlig også en meget stor rolle. Alle numrene på listen er med i serien, fordelt over forskellige sæsoner. God fornøjelse!

Lyt til listen her:


/Nina



mandag den 10. september 2012

Viva Las Vegas

Billede lånt fra Wikipedia

Nogen der nogensinde har hørt om Doc Pomus? Nå ikke, men han hed i virkeligheden også Jerome Solon Felder, født i N.Y. 1925 og komponist til en enestående række af ørehængende popmelodier, strækkende sig over fire årtier! En lille polioramt og handicappet mand, født af jødiske forældre med rødder i Kaukasus. Af indlysende årsager ikke selv i stand til at stå i rampelyset, men med et formidabelt talent for at skrue en god melodi sammen, som andre så kunne få fornøjelsen af at udføre. Hans musik er blevet fortolket af allehånde kunstnere fra Elvis Presley til Dead Kennedys! Det siger noget om musikkens kvaliteter. Han følte sig bl.a. på grund af sit handicap på banelængde med de sorte amerikanere og mange af hans sange er blevet fortolket af sorte musikere. Han er den eneste ikke-sorte amerikaner, der har modtaget ”Rhythm and Blues Foundation Pioneer Award”. Han har æresplads i både ”Songwriters Hall of Fame” og ”Rock and Roll Hall of Fame”. Han døde i 1991 af kræft, på det nærmeste med sin elskede cigar hængende i mundvigen.

Musikken her på playlisten er kendt stof, men lyt til den igen, og tænk så på at det er den samme mand der har komponeret det her udvalgte repertoire.

Lån evt. på biblioteket cd’en: Till the night is gone : a tribute to Doc Pomus. (Rhino 8122-71878-2).

Hardcore fans er nødt til at læse: Alex Halberstadt: Lonely avenue : the unlikely life and times of Doc Pomus. (2007).




Lyt til listen her:


/Benny

mandag den 3. september 2012

Irsk musik


… er ikke bare irsk musik. De fleste tænker balladesang a la The Dubliners, når de hører ordene ”irsk musik”. Det er heller ikke helt forkert, men det er kun en del af den (traditionelle) irske musik. Den irske instrumentale musik er primært lavet som dansemusik og har inspireret nyere irsk musik som f.eks. bruges af Riverdance-ensemblet.

I anledning af den irske festival i København (første weekend i november), har jeg lavet en playliste med både gammel og nyere irsk musik. Næsten alle musikere og bands på listen har optrådt eller skal optræde på den irske festival i København.

Irland har også fostret rigtig mange rockgrupper og dem vil jeg berøre på en senere playliste.

Lyt til listen her :







/Mich

torsdag den 23. august 2012

Twin Peaks

Hørsholm Bibliotek har købt den amerikanske kult-tv-serie fra 90’erne, Twin Peaks. Serien består af 29 afsnit og biblioteket har dem alle fordelt på 3 dvd-sæt. 

Så tag en weekend fri og sæt dig til rette foran tv’et, så venter dig flere timers intens underholdning i selskab med en af tv-historiens mest originale dramaer med et miks af krimi, gyser, melodrama og soap under temaet, at intet er, som det synes at være.

Serien er fra 1990 og instrueret af David Lynch og når navne som Agent Cooper, Laura Palmer og citater som ’a damn good cup of coffee’ nævnes, så er vi nok mange, der mere eller mindre mindes seriens besynderlige stemning og univers.  

Twin Peaks udspiller sig i og omkring byen North Bend tæt på den canadiske grænse. Byen har øjensynligt stået stille siden midten af 50’erne, faktisk er det kun bilmodellerne, der afslører, at vi befinder os i 1989, det år historien udspiller sig i. Til denne mystiske by ankommer FBI-agent Dale Cooper, spillet af Kyle Maclachan, da den lokale sherif, Harry Truman, for at være på den sikre side har bedt FBI om hjælp til en dødsattest. Laura Palmer, byens dygtige og tilbedte skønhedsdronning, er fundet død. Da Cooper ønsker en obduktion af Laura, starter en lavine af intriger. Det viser sig, at Laura har ført et excentrisk dobbeltliv, der kan vælte byens matador og hans net af interesser. Ydermere har fire af byens teenagere begyndt deres egen opklaring. Cooper er i knibe, men får hjælp af skovens ånder og en god kop kaffe.

Mere røber vi ikke her. Resten skal opleves. Og til forskel fra dengang serien havde præmiere på tv, kan du med bibliotekets eksemplarer se det hele ud i en køre og bevare den mystiske stemning, serien skaber og hensætter dig i. Det gør ikke oplevelsen ringere, skulle vi hilse og sige.

God fornøjelse

/Lars

tirsdag den 21. august 2012

Don’t mess with Austin


Everything’s bigger in Texas er en anerkendt amerikansk joke om texanernes særlig høje cigarføring. Bøfferne er større, Stetson’erne bredere og colts’ne aldrig under 45 caliber. Der er mange fordomme om Texas og historiens gang - en ikke helt ukendt præsident blev myrdet dér og en anden præsident af nyere dato opnåede at blive en af de upopulæreste nogensinde. Det har ikke altid været nemt for USA’s største stat at få lone-star flaget med i det stuerene selskab.

Men nu er det musik, det skal handle om. Hovedstaden hedder som bekendt Austin og er en meget moderne amerikansk storby med gode restauranter, spændende butikker, smarte hoteller og grønne åndehuller og en afslappet attitude, en by hvor USA møder Europa på den her ”her er faneme højt til loftet” måde. Byen er kendt for sit musikmiljø og de mange spillesteder. Her afholdes festivaller på stribe, hvor især South by Southwest har vundet international bevågenhed. Nævnes skal også The Continental Club, hvor navne som ZZ Top (selvom de er fra Houston) har slået deres akkorder. Lokale navne kan høres på Shady’s Grove, og The Volstead Lounge byder på intim stemning med musik af og for unge der godt kan tåle, at der spilles højt!

Rent musikalsk spænder playlisten over mange ukendte navne i Danmark. Genremæssigt over rock, blues, bluegrass, country og den særlige tex-mex, hvilket nok kan ses som et resultat af statens geografiske beliggenhed i forhold til omgivelserne. Første gang jeg selv stiftede bekendtskab med musikken fra denne del af USA, var da jeg med nogen benovelse hørte det legendariske syreband 13th Floor Elevators med den ligeså legendariske forsanger Roky Erickson, der sloges med dæmoner i et omfang, som desværre holdt ham væk fra scenen i mange år.

God fornøjelse!

Lyt til listen her: 






Biblioteket har smagsprøver på musikken. Lyt f.eks. til:
The Texas Mavericks: Who are these masked men?
Tish Hinojosa: A heart wide open
Johnny Winter: The progressive blues experiment
Texas Tornados: Live from Austin TX
Chris Sandoval: Pioneer of tejano music
Los Lobos: Tin can trust
Samplerne: Don’t mess with Austin, 15 Tex-Mex conjunto classics og Borderlands 

/Benny

torsdag den 9. august 2012

Filmmusikkens guldalder 1965 - 1975


Denne playliste er inspireret af den franske dokumentarfilm L'âge d'or de la musique de film - 1965-1975 som for nylig er blevet vist på DR Kultur. 

Filmen indeholder korte interviews med ”guldalder-komponister” som Lalo Schifrin, Quincy Jones, John Barry, Michel Legrand og Peter Thomas. Der snakkes om komposition af musik til film i almindelighed samt nogle af deres mere kendte temaer i særdeleshed. 

Yngre filmkomponister som David Holmes har tydeligvis ladet sig inspirere af guldalderen - ligesom periodens film og TV også har fået flere remakes (f.eks. Mission Impossible og Oceans Eleven osv.). Til George Clooneys instruktørdebut ”Confessions of a Dangerous Mind” brugte man musik af den tyske filmkomponist Peter Thomas som var komponeret til ”Edgar Wallace” – helt tilbage fra 1960.

Klik på linket nedenfor for at lytte til playlisten på Spotify:

Lyt til listen her:





/Manfred

mandag den 2. juli 2012

The Darjeeling Limited

Jeg er stor fan af Wes Anderson som står bag geniale film som Rushmore (1998), The Royal Tenenbaums (2001), The Life Aquatic with Steve Zissou (2004) og den stop-motion animerede Fantastic Mr. Fox (2009). Hans film bærer præg af en form for akavethed og  humor som sammen med rigtig mange detaljer både i de fysiske omgivelser og hos selve personerne udgør grundlaget for handlingen. Alle personer har altid nogle helt bestemte karaktertræk som beskrives i mindste detalje og det er netop dette der gør Wes Andersons film så gode. Det er nemlig sammenstødet mellem hans karakterer som afgøres af, hvem og hvad de er og hvordan de reagerer i en bestemt situation. Det samme gælder for denne film fra 2007 The Darjeeling Limited.

Den handler om tre brødre Francis, Peter og Jack som mødes på et tog (The Darjeeling Limited) i Indien. De har ikke set hinanden siden deres far blev begravet. Den ældste bror, Francis, har planlagt rejsen på forhånd som skal kulminere i en genforening med deres mor, der leder et kloster ved foden af Himalaya. Hans skjulte motiv med rejsen er dog, at det skal være en spirituel selverkendelsesrejse for dem alle tre.

Undervejs på rejsen følger vi med i, hvordan deres indbyrdes forhold bliver testet. Farens død og moderens "flugt" har påvirket dem alle og de har et anstrengt forhold til hinanden. Når den ene fortæller en hemmelighed til en anden bliver den konsekvent fortalt videre til den tredje. Det hele er til tider meget pinagtigt at følge med i, men det er samtidig også charmen ved denne film.

Filmen præges også af et gensyn med skuespillere som Wes Anderson ynder at bruge i næsten alle sine film, men som i denne film ikke spiller hovedrollen. F.eks. kan du glæde dig over små scener med Bill Murray, Anjelica Houston og Natalie Portman.

Det er ikke min yndlings Wes Anderson film, men den kan helt klart anbefales! Derudover glæder jeg mig utroligt meget til hans nye film Moonrise Kingdom som kommer i danske biografer til september.

/Nina

torsdag den 26. april 2012

Tidsrejse med humor og fart på!

Time Bandits af Terry Gilliam 


Jeg synes, det er vigtigt at fremhæve film, som måske ikke er blandt de mest kendte film her i Danmark. Her på bloggen vil vi gerne både sætte fokus på nye udgivelser (især inden for dokumentargenren og tv-serier) men vi prøver også, at anbefale film som ikke ligner alle andre film, dem som man ikke kan læse anmeldelser af i alle større aviser.


Vi har rigtig mange film her på biblioteket som ikke er helt nye, men som bestemt ikke bør glemmes og som sagtens kan ses eller genses mange gange. Èn af dem er Time Bandits fra 1981. Jeg så den første gang som ca. 14-årig, elskede den omgående og har set den flere gange som voksen også.


Genren er en blanding af eventyr, komedie og familiefilm (siger IMDb) men jeg synes, det er svært at sætte et bestemt label på denne film. Hvis jeg skulle beskrive den, ville det være noget i retning af en crazy historisk tidsrejsefilm som man griner af - på den gode måde. Terry Gilliam som er producer og instruktør er kendt for bl.a. at være en del af Monty Python hvor han både skrev og var med i sketches, men er nok mest kendt for at blande sin egen kunst med animationer i Monty Pythons skøre åbningssekvens og ind imellem sketches. Han har derudover instrueret film som Brazil (1985), The Adventures of Baron Munchausen (1988), The Fisher King (1991) og 12 Monkeys (1995). Og det er især humoren og det skøre fra Monty Python og The Adventures of Baron Munchausen som også mærkes i Time Bandits.


Handling: Kevin kommer ved en fejltagelse med en gruppe af dværge (og tyveknægte) ud på jagt efter en skat som de leder efter ved at bruge et helt specielt kort som kan føre dem rundt i tid. Vi besøger f.eks. Kong Agamemnon (spillet af Sean Connery), Napoleon Bonaparte og Robin Hood (som spilles suverænt af John Cleese). Til sidst skal Den Onde bekæmpes, og mere vil jeg ikke røbe. Filmen skal simpelthen bare ses.


Hvis du kan lide eventyr og sort humor er denne film klart noget for dig, om du så er 10, 35, eller 65. Klik på billedet for at reservere filmen fra biblioteket.


/Nina

tirsdag den 6. marts 2012

Dansk rockhistorie

Perler fra den danske rockhistorie

Det er en ordentlig mundfuld, det her! 40 klassiske danske rockalbums fra perioden 1965 til 1978, genudgivet på 30 cd’ere med tre bonus-cd’ere med rare outtakes, obskure singler og alternative optagelser af kendte sange. Alle i originale covers og med udførlige oplysninger om indspilningsdata, krydret med forfatteren Klaus Lynggaards fine skildringer af periodens tidstypiske og karakteristiske strømninger. Hørt med nutidens ører er det måske ikke hele samlingen der holder vand, men adskillige albums lyder så friske, som var de lige kommet ud af vinylpressen!
Tag med på en musikalsk rejse strækkende sig over 13 år af dansk rocks spændvidde, startende fra dengang en lærlingeløn var på ca. 75,- kr. om ugen og en spritny lp var billigere i Sverige (ca. 30,- dkr.). Så kunne man også drikke guldøl på båden og købe billige smøger med hjem!
Indflydelsen fra det store udland lod sig bl.a. høre hos folkbandet Cy, Maia og Robert (Peter, Paul & Mary) og hos solide Beefeaters med Peter Thorup og Delta Blues Band (det europæiske blues-boom inspireret af den elektriske Chicago-blues). Men manges ører blafrede, da de første gang hørte Steppeulvene på grammofonen. Der blev sunget på dansk for første gang og tekstuniverset var så syret, at det vel egentlig ikke kom bag på nogen, at frontfiguren Eik Skaløe senere forsvandt i Indien. Der var stor opmærksomhed, både herhjemme og i det store U.S.A. omkring Savage Rose. Brødrene Koppels formidable musikalitet og unikke Annisettes sang var af en så international støbning, at det medførte det første egentlige gennembrud på verdensplan for et dansk rockband. Den lidt mere psykedeliske del af musikscenen bød på bands som Hurdy GurdyYoung FlowersMidnight Sun og Day of Phoenix, hvor især det instrumentale og improvisatoriske kom i forgrunden, eksemplificeret ved superguitaristerne Claus Bøhling og Peer Frost. Ache spillede med deres gennemkomponerede og storladne symfoniske musik i en liga for sig. Ellers var de ”store” bands i en årrække Burnin’ Red IvanhoeAlrune Rod og Culpeper’s Orchard, som vi hørte tynde i bl.a. den gamle Studenterforeningen tæt ved Rådhuspladsen. Lidt udenfor det hele blev Skousen og Ingemanns ”Herfra hvor vi står” lidt af en landeplage. Der er vel næppe nogen, der i løftet stemning ikke kan bræge med på omkvædet til titelsangen. Så bliver det nok ikke meget mere stenet! Fra samme år (1971) kom der så mere fart over feltet med udgivelsen af Gasolin’s første album. Alene omslaget taget fra et Tintin album var iøjefaldende. Musikken var enkel og iørefaldende og teksterne et forvarsel om en vis hr. Larsens senere uomtvistelige sangskrivertalent. Her var et stort band i støbeskeen. I starten af 70’erne opstår begrebet ”politisk” (underforstået venstreorienteret!) musik. Røde Mor er det største salgsnummer med kontant rockmusik ledsaget af meget paroleagtige tekster. Det er også på denne tid vi møder de første støtteplader for en god sags tjeneste: Christiania-pladen og Nej tak til atomkraft. Fælles for disse udgivelser er, at alt hvad der kunne krybe og gå af koryfæer indenfor den danske rockscene medvirker, hvilket legitimerer selve indholdet overfor et bredere publikum. Musikscenen er præget af rent københavneri, eneste undtagelse er århusianske Gnags, der går deres egne veje. Vi er ved at nå til vejs ende, men kommer selvfølgelig ikke udenom lige også at skulle nævne Sebastian, hvis musik også tiltalte et stort kvindeligt publikum (inklusiv min kone!). Som eksponent for ”den nye tid” med musikalsk opbrud i punk og new wave bevægelserne kommer C.V. Jørgensen ind med sit ”ganske lille band” og spiller sin ganske egen og underfundige musik. Årstallet er 1977.
Nye (unge) lyttere kan få tilfredsstillet deres arkæologiske lyster her og ind imellem få sig et billigt grin, og gamle fjolser som undertegnede, der har hørt det meste, kan få lov til helt legalt at svømme hen i nostalgiens blide farvande. 
Benny

Naked Rain: Third wind

Dansk verdensmusik i verdensklasse


Hvis ikke før, så er der nu med udgivelsen af gruppens tredje cd al mulig grund til at tage Naked Rain alvorligt.
Gruppens besætning er til lejligheden udvidet med Hanne Siboni (vokal), Michael Shanti (guitar) og Henrik Bjørn Rasmussen (bas), og disse tre giver Naked Rain det ekstra pift, der løfter ”Third Wind” op til verdensklasse.
Musikken er meget varieret, et til to gear højere end meditationsmusik, lidt jazzet med flot islæt af verdensmusik.
Hannes smukke sang er som et instrument, der klangfuldt svæver omkring hovedtemaerne, og Michaels geniale guitar giver en fasthed, der samler og præciserer.
Henriks bløde men markante bas giver tyngde og grobund for de øvrige musikeres udfoldelser og skaber sammen med Oles medrivende tablaer de rytmiske rammer.
Somas sjælfulde cello og Bjørns mesterlige trompet danser rundt omkring Mortens fabulerende piano, og Rasmus’ inciterende jødeharpe (der ligesom Mortens piano desværre er lidt undermixet) er, udover at give endnu mere rytme til musikken, til tider helt didgeridoo-agtig.
Sæt dig behageligt til rette derhjemme, træk stikkene ud, sluk mobilen, og nyd disse førsteklasses musikere udfolde sig. God fornøjelse.
Simon

Reserver

With strings!

Da alt-saxofonisten Charlie Parkers "With strings" sessioner udkom i henholdsvis 1949 og i 1950, var der en del jazz-purister, som rynkede på næsen over dette helt åbenlyse knæfald for ussel mammon.
At bruge strygersovs i jazzsammenhæng - Parker var en færdig mand.
Og naturligvis har Parker fået til lidt smør på brødet via disse indspilninger - han skulle jo også leve.
Men er de nu så dårlige som de blev udskreget til? Jeg holder meget af Parkers Dial og Savoy optagelser - og betragter ham naturligvis først og fremmest som bebopkunstner.
Disse strygeroptagelser har dog en helt speciel plads i min pladesamling og hjerte. Når jeg sætter cd'en på falder der fuldstændigt ro over mig - jeg vil næsten tro at mange aktive brugere af newage musik vil kunne genkende følelsen.
Og så kan de også bruges som stemningsskaber i andre sammenhænge - prøv den som taffelmusik eller når du deler et glas vin med din kæreste eller gode ven.
Andre kunstnere har fattet ideen - bl.a. Chet Baker - Ben Webster - Clifford Brown - Billie Holiday - Stan Getz og i nyerer tid Roy Hargrove samt vores helt egen Jesper Thilo har også lavet udmærket musik med strygere - prøv noget nyt - brug strygerjazz.
Manfred

Reserver

tirsdag den 21. februar 2012

En smuk film om at kunne se, selvom man er blind

Rød som himlen
2006
Instrueret af Cristiano Bortone

Mirco er kun 10 år da han mister synet. Han falder ned fra en stol mens han leger med familiens riffel hvilket resulterer i, at riflen går af og krudtet rammer hans øjne. Filmen foregår i de tidlige 70'ere i Italien, og på dette tidspunkt bliver man opfattet som fuldstændig handicappet, hvis man er blind. Mirco må derfor gå på en speciel skole, som styres af nonner, og hvor børnene mest lærer fag, som de kan bruge i deres senere liv som blinde.
En dag finder den filminteresserede Mirco en båndoptager og lærer sig at klippe gamle båndstumper sammen. Han opdager, at ved at optage lyde fra omverdenen, kan han skabe sine helt egne eventyr. Sammen med de andre børn laver han en hel historie som beviser, at lyde sagtens kan stå alene uden billeder.

Filmen tager udgangspunkt i en af Italiens mest succesfulde lydmænd Mirco Mencacci. Det er en livsbekræftende film som samtidig giver et godt billede af, hvordan kirken har haft monopol på blindeundervisning i Italien.


/Nina

tirsdag den 31. januar 2012

Exit Through the Gift Shop

Exit through the gift shop er en dokumentarfilm af den kendte street artist Banksy som har for vane at optræde under cover  i hættetrøje og forvrænget stemme.


Filmen handler om den kiksede, franske tøjbutiksejer og amatørfilmmager Thierry Guetta bosat i Los Angeles som er besat af street art og street artists og som i årevis  følger dem for at dokumentere deres arbejde.  Han optager kilometervis af film som han gemmer uden en tanke om at bruge dem til noget. Han filmer bl.a. kendte street artists som Zeus, Ron English og Shephard Fairey (som lavede Barack Obama Hope-plakaten) og følger dem overalt. Til sidst møder han Banksy (den største af dem alle) via sin fætter Space Invader, en kendt street artist.
Han følger Banksy og filmer ham bl.a. når denne tager en telefon boks fra London med til sit værksted for at splitte den og sætte den sammen igen på en mildest talt opsigtsvækkende måde for derefter at sætte den tilbage. Guetta filmer dette og herefter også de forbipasserendes reaktioner.


De to bliver venner og efter at Banksy har haft en udstilling i Los Angeles med stor succes opfordrer han Guetta til at sætte alt sit materiale sammen til en dokumentar om street artists. Guetta laver en 90 minutters lang usammenhængende film - ”Life Remote Control” – men den er så dårlig, at Banksy beslutter sig for at lave filmen selv.


For at få Guetta af vejen foreslår Banksy at Guetta laver sin egen kunstudstilling. Guetta går i gang og lejer folk til at skabe kunstværker. Lidt á la ”street art møder Warhol” og under navnet Mr. Brain Wash slår han det hele op i gigantisk skala. Guetta skader sin fod og Banksy lejer professionelle folk til at hjælpe Guetta. Guetta mega-hyper sit show men tiden er ikke på hans side og folk bliver sat på overarbejde. Guettas assistenter tager sagen i egen hånd og producerer kunstværker på samlebånd og bestemmer det endelige layout.
Udstillingen bliver en kæmpe success og Guetta sælger til sin og Banksys forundring værker for næsten en million dollars. 


Det er ikke helt klart om dette er en rigtig dokumentar eller om det er en mockumentary der tager tilskueren ved næsen. Fup eller fakta? 


Eller er det en film som vil vise gadekunstens natur og relationen til kunstverdenen? Er street art blevet mainstream og har solgt ud? Eller er det street artisten Banksys film om en amatørfilmer som følger en street artist og siden bliver en selv? 


Hvem er denne Guetta? Hvem er Banksy?
Se denne morsomme Oskars-nominerede mockumentary og bedøm selv.


/Agnete

Billedkilde: IMDb