En lidt anderledes juleplade

An americana Christmas.

Hvad er americana? En fællesbetegnelse for musik med amerikanske rødder i traditionelle genrer som folk, country, bluegrass, blues, rhythm & blues m.fl. Altså en nutidig musik som med respekt trækker spor tilbage til ”roots” musikken, som den tidligere blev betegnet. Begrebet opstod midt i 90erne og fik officiel status ved oprettelsen af Americana Music Association (AMA).

Sampleren her består af indspilninger publiceret ca. 1963-2014, hvoraf de 6 af dem ikke tidligere har været udgivet. Det er typisk ”laid back” musik, der geografisk dækker det sydlige og sydvestlige USA fra Nashville til det sydlige af Californien. Man kan diskutere, hvor ”julet” musikken og teksterne er efter vor målestok, men samtidig også prøve at forstille sig, hvordan julestemningen måske er i f.eks. Ludlow i Californien, midt i Mojave ørkenen langs den gamle Route 66 her i december måned!

I ønskes alle sammen en rigtig glædelig jul!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Novemberlys

Mens vi venter på julemånedens komme, skal vi lige have overstået november. Af mange betragtet som en kedelig og lidt overflødig måned, lidt ligesom marts. En god måde at fordrive tiden på, er at lytte til god musik. Her er et udvalg af nye cd’ere  fra biblioteket. Lån dem før din nabo!

Som søn af Gregg Allman fra legendariske The Allman Brothers Band har Devon sit musikalske gen i behold og han fortsætter de musikalske traditioner på sit nye album. Fra Mississippi kommer duoen Bass Drum of Death med deres lo-fi garage rock og blæser igennem. Jackson Browne synes uopslidelig her på hans 17. udgivelse. Atter en samling helstøbte ballader i smuk indpakning. Texas guitarikonet Gary Clark har turneret på livet løs. Det er der kommet et brag af en live-plade ud af. Neil Diamond hører til i samme liga som ovennævnte Browne. Imponerende at de holder standarden i årevis. Lisa Ekdahl, Sveriges svar på … ja på hvad, egentlig? Hun er helt sin egen og så den stemme!!! Grunge aflæggerne af Nirvana, Foo Fighters har holdt siden debut’en i 1995 og udsendt en stribe plader af høj kvalitet. Ligeledes denne. Led Zep’s legendariske superalbum foreligger her i remastered version med alternative takes og remix, produceret af Jimmy Page himself. Fra Indianapolis kommer søstrene Lily & Madeleine med en god omgang americana, garneret med deres fortryllende vokalharmonier. Lyt også til First Aid Kit, som de er blevet sammenlignet med. Oh Land fortsætter deres tour de force med stor lyd og internationalt tilsnit, som burde kunne give dem et gennembrud i den store verden. Helt nede på jorden er vi med engelske Kate Rusby, der siden sin barndom har været involveret i den traditionelle folk-scene. Sanne Salomonsen har ”omskrevet” nogle af sine kendte og flotte ballader til en mere afdæmpet form. Ganske vellykket synes jeg. På vinyl får vi den danske trio, der synger pænt engelsk lidt i stil med Bon Iver. Neil Young er ikke til at styre på sin seneste udgivelse. Big Band, swing og arrangementer, man skal være Young for at slippe afsted med. Vi lukker med Texas guitaristen Chris Duarte, der i bedste stil leverer bluesrock, som den lyder på de kanter.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Fado

Lissabon er efterhånden en af de europæiske storbyer ”man” er nødt til at besøge på et tidspunkt. Den har undergået en stor forvandling i løbet af de 30 år, der er gået siden jeg var der første gang, godt hjulpet på vej af støttemidler fra EU. Det er portugiserne velundt. De er flinke og rare mennesker og byder på en by propfyldt med kultur på alle planer. Det vrimler med museer, udstillinger og kunst og byens historie som tidligere magtcentrum for det portugisiske kolonirige manifesterer sig ved storladen arkitektur, kæmpemæssige pladser, smukke parker og en sand vrimmel af barer, cafèer og restauranter. Sydøst for borgen Castelo de Sao Jorge i centrum af den gamle bydel ligger det gamle arbejder- og havnekvarter Alfama. Det er her fado-musikken har sin base. Her vrimler det med små listige spillesteder, og der er sågar et fado-museum.

Fado kan spores tilbage til 1820’erne og er en speciel portugisisk musikform, bestående af sang plus akkompagnement af én eller to guitarer. Fado betyder noget i retning af ”skæbne” med en absolut melankolsk undertone. Længslen efter det uopnåelige og smerten ved ikke at kunne opnå det sande og eviggyldige gennemsyrer stemningen i disse sange. En af de helt store fado fortolkere var Amalia Rodrigues (1920-1999), der gennem sin lange karriere fik sat fado på det verdensmusikalske landkort. Hun blev en stor stjerne internationalt og nærmest forgudet i sit hjemland. Det er hende, man kan lytte til på playlisten. I øvrigt kom fado i november 2011 på UNESCO’s immaterielle kulturarvsliste.

Skulle turen gå til Lissabon, kan følgende spillesteder anbefales (ikke kendt som turistfælder!): Café Luso (Rodrigues’ stamspillested), Clube deFado, Parreirinha de Alfama, Sr. Fado og Senhor Vinho.

/Benny

Lyt til playlisten her: 

Efterårsintro

September har vist sig fra sin smukkeste side, så vi lægger ud med et lille ode til denne måned i form af Kurt Weills klassiske September Song, her i en smægtende udførelse af Bryan Ferry.
På nyhedshylden har vi fra Irland Adebisi Shank med deres tredje udspil, der vel bedst kan få betegnelsen electrofunk. Svenskerne ligger altid på lur med noget nyt og anderledes. Bandets tredje udgivelse fik betegnelsen ”A low-key album, tentative, vibrant and absolutely wonderful” i den svenske udgave af Gaffa. The Courteeners leverer solid og iørefaldende britpop i bedste tradition. Amerikanske Merchandise leverer god og stor rock med klassiske guitarrundgange og forførende vokalarbejde.  Fra USA kommer også Morgan Delt med en slags moderne opdateret psykedelisk rock med et, skal vi kalde det stærkt varieret lydbillede. De canadiske pornografer har en lang og fin musikalsk karriere bag sig og den fortsætter her med deres seneste udspil. Folkrock med flotte vokalharmonier leverer amerikanske The pierces. Noget mere råt lyder det fra garagedrengen Ty Segall, der så vidt vides denne gang har brugt mere end tre dage på at indspille sit nye album. Danske Suspekt giver den lummergas med deres mangfoldige oplevelser fra intimsfæren. Trentemøller leverer på vinyl et remix af sit seneste album ”Lost” fra 2013. Skotske James Yorkston har vi tidligere stiftet bekendtskab med.  Solidt singer/songwriter arbejde. Til slut en skæring fra salig Johnny Winters sidste album inden han døde. Det er Dr. John, der leverer vokalerne.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Back in town…

Biblioteket er åbnet igen efter en større ombygning og vi glæder os alle til at vise Jer, der kommer her alle herlighederne! Det står selvfølgelig enhver frit for at synes, hvad man vil, men ét er sikkert … tilgængeligheden er blevet større med den udvidede åbningstid, og i den betjente tid vil vi gøre alt for at I skal føle Jer mere end velkomne! For musikfolket er vi specielt glade for, at vi har fået et særligt hjørne på 1. sal til musikken. Her står noder og bøger om musik og selvfølgelig vore store samling af cd’ere. Det er også blevet muligt at lytte til musik. Magelige lænestole og et smart højttalersystem gør at man kan fordybe sig til musikken uden at forstyrre andre besøgende. Der er selvbetjening og anlægget består af en cd-afspiller og en grammofon så man også kan smuglytte til vores endnu spæde samling af vinylplader. Der er også en opslagstavle med aktuelle musikplakater og det er tilladt at sætte borger til borger annoncer op, der har noget med musik at gøre. Vi synes selv, det er blevet et rart hjørne og håber I vil tage godt imod det.

Mens vi har haft lukket har vi selvfølgelig stadig købt ny musik, så her er smagsprøver fra de sidste tre ugers indkøb.

Playlisten indeholder musik af (i rækkefølge): Bindu, Tom Petty, The Phantom Band, Spoon, Cold Specks, Tina Dickow, Christian Hjelm, Luluc, Manic Street Preachers, Naja Rosa, Mirel Wagner, White Ocean Benjamin Booker, Comet Gain, Marie Fisker, Freddy and the Phantoms, The Gaslight Anthem, The John Steel Singers.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Summertime

Så blev det da lige sommer! Og hurra for det. Før vi går på sommerferie slutter vi af med lidt nyheder på hylderne. Doven sommerstemning er der over Billie Holidays version af George Gershwins klassiker.

Engelske Archie Bronson Outfit giver den omdrejninger med deres bluesprægede psykodelica her på deres fjerde udspil. Fra Ohio kommer duoen The Black Keys med intense og følsomme blå ballader. Uopslidelige The Doors’ compilation fra 1972 her i remastered udgave er et suverænt genhør værdigt.  Fra hinsidan kommer søstrene Söderberg , sangere i First Aid Kit med deres americana inspirerede folkrock. På sort vinyl kommer fra USA trioen Future Islands med indie-tronic toner af new wave oprindelse. Ligeledes amerikanske Jolie Holland har vi et par andre titler med. En følsom singer/songwriter  ”dreaming of a gentler past”. Stemningsfyldt og ambitiøst kaldte anmelderen på lydtapet.net danske Lake Francis, der kombinerer støjrock og indie-folk. Det er nogle år siden, at alle skulle være ”unplugged”. Her er det R.E.M. med optagelser fra MTV i 1991 og 2001. Amerikanske Rascal Flatts er ikke bange for at give deres glade country stil et pop crossover. Acid-folk og singer/songwriter Sharon Van Etten er her ude med sit fjerde album. Neil Young har været en tur i kælderen og spiller alle instrumenter selv. Det er coverversioner med et minimalistisk udtryk, ”en uhørt samling af genopdagede sange fra fortiden…”, som der står på Youngs hjemmeside. Vi slutter af med en gang solid guitar blues af Waliseren Kim Simmonds, der af flere er blevet betegnet som en af den engelske bluesscenes skabere.

God sommer og så ses vi i kulturhuset Trommen i september.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Ray

Den 10. juni er det 10 år siden den legendariske komponist, arrangør og musiker Ray Charles døde i sit overdådige hjem i Beverly Hills i Californien. Han havde haft et karriereforløb, der strakte sig over mere end 50 år og regnes for den moderne souls grandfather. Blind som seksårig og sort i Georgia og tilmed tidligt forældreløs så det ellers alt andet end lovende ud for stakkels Ray, men han havde et formidabelt talent og en jernvilje til at komme videre. Især i 50’erne begyndte det med flere hits indenfor R&B, et musikalsk genrebegreb opfundet af den legendariske journalist og senere producer Jerry Wexler fra Atlantic Records. Tidligere opererede man med det lidet flatterende begreb ”Race records”, der stammede helt tilbage fra 20’erne. Det betød i realiteten, at sorte musikere forventedes at lave musik for andre sorte, samtidig med at det hvide købestærke publikum pr. definition gik uden om genren. Det lykkedes dog for Ray Charles at gennembryde denne barriere, selv om en stor del af hans musik var rettet mod sorte som ren brugsmusik, dvs. dansemusik til røgfyldte stopfyldte lokaler lørdag aften. Mange mener, at Ray Charles’ stærkeste periode, rent musikalsk ligger i perioden 1955-1965, altså en overgangsperiode hvor han også får et hvidt publikum som begejstrede lyttere. Der sker ovenikøbet det helt usædvanlige, at Ray Charles kaster sig over country & western genren og overlever også dette kamikaze tiltag. I slutningen af 60’erne og langt ind i 70’erne bliver musikken mere pop mainstream, og han udgiver en strøm af Lp’er uden de helt store hits. Han er dog stadig en meget eftertragtet mand på scenen, på grund af sin store professionalisme og karismatiske fremtoning. Han forbliver aktiv resten af sit liv, men puritanere vil nok rynke på næsen af hans musikalske medvirken på diverse Pepsi reklamer og andre ikke markant skelsættende kunstneriske bedrifter. Det skal dog ikke rokke ved, at vi her har haft at gøre med en stor musikalsk personlighed på linje med Elvis Presley og Aretha Franklin, der ligeledes afsøgte brede musikalske græsgange.

Skulle man få lyst til at dykke ned i denne fantastiske musikalske karriere har biblioteket over 10 forskellige CD’ere, der dækker hele hans produktive periode.

Mandens liv som selvfølgelig var mere kompliceret end denne lille notits lader ane, kan man læse om i biografien (ikke oversat til dansk): Michael Lydon: Ray Charles : man and music. 435 sider, 1999. Et must er den fremragende biografisk baserede film ”Ray” fra 2004. Filmen har fokus på perioden 1955-1965 og indbragte skuespilleren Jamie Foxx en Oscar året efter.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Regn

Landmændene er forhåbentlig glade…muligvis også et par haveejere, men for os bymennesker, der har længtes efter at sidde på en café udendørs og nyde en kølig forfriskning, har det været en våd og halvkold affære indtil nu. Nå, men de fleste ved at musik skaber glæde, så i stedet for at brokke os over vejret, kan vi tilbringe noget tid indendørs med at lytte til noget god ny musik. Alternativt gøre som i Grethe og Jørgen Ingmanns lille søde hit fra 1957.

Fra Esbjerg kommer Mads Björn med sit andet udspil, der ligger i fin forlængelse af hans meget roste debut. Fin 80’er lyd der kan danses til! En perlerække af kendte og mindre kendte kunstnere har givet deres fortolkninger af Jackson Brownes klassikere på denne flotte dobbelt-cd. Katrine Ottosen har været i Woodstock  og har på 3 dage indspillet denne mini-cd med flot vokal og gode melodier i centrum. Støj-rockerne Cloud Nothings  kører derudaf , denne gang i en mere melodiøs og struktureret form, der burde kunne give dem mange nye lyttere. Rodney Crowell står for progressiv country, eller Americana om man vil, måske kendt for sit samarbejde med selveste Emmylou Harris. Eels er gamle kendinge og let genkendelige på deres trofaste ”kælder” sound. Fra Houston, Texas skal vi høre Robert Ellis, en ung singer/songwriter med et følsomt udtryk med bund i områdets musikalske traditioner. Tidligere medlem af The Felice Brothers, Simone Felice udsender sit andet album med en serie af dybfølte og stille ballader af høj standard. Fra de uendelige store finske skove saver Finntroll sig igennem det ene stykke metal efter det andet, og det går temmelig stærkt. Sangerinden Beth Hart giver en forrygende koncert i Amsterdam med sin tro følgesvend, guitardrengen Joe Bonamassa. Det var sidste år, og man skulle have været der! Sortseeren Micah P. Hinson er kommet sig efter i trafikuheld i Spanien, men det har ikke gjort hans humør meget bedre. Det her er formidabel Americana i en liga for sig. Fra Minneapolis kommer The Hold Steady med deres respektfulde indie-rock med en snert af 70’erne. Hurray for the Riff Raff er fra New Orleans og er både forfriskende nye og samtidig tro mod deres rødder I folk og blues. Sturgill Simpson er blevet sammenlignet med Waylon Jennings, altså i hans 70’er periode, men han er selvfølgelig helt sin egen. Vi slutter af med britiske Smoke Fairies, der dyrker deres originale og  smukke folk ballader.

Det var alt for uge 20. Redaktionen holder en lille pause, mens vi forbereder os på at flytte tilbage til Kulturhuset Trommen i august. Her glæder vi os til at genåbne med fuld musik, så at sige.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Kom maj, du søde milde…

Kendt som en af de smukkeste danske forårssange…og så alligevel har den i virkeligheden tyske rødder! Det er ingen ringere end Mozart, der har skrevet musikken. Den indgår i sidstesatsen i Mozarts klaverkoncert nr. 27 i B-dur. I øvrigt hans sidste af slagsen, uropført i Wien den 4. marts 1791, hvor det samtidig var mesterens sidste offentlige optræden.

Vi har fået endnu lidt ny musik på hylderne, og her er der mulighed for at smuglytte lidt til noget af det. Vi lægger ud med norske Atlanter, der har fået kælenavnet Norges ”vidde-bluesband” med deres blå og medrivende toner. Bobby Bare Jr. (ja, rigtigt gættet, søn af DEN Bobby Bare) går ikke direkte i farens fodspor, men giver sine sange et selvstændigt udtryk, dog med et umiskendeligt touch af Americana. Carlene Carter hører til den berømte Carter Family, datter af June Carter og hendes første mand Carl Smith. Hun har fået god country ind med modermælken og det kan høres. Malachai er engelske og giver elektronisk trip-hop psykedeliske overtoner.  Den danske trio med det finurlige navn Pligten Kalder debuterer med dette forunderlige album på tværs af tidens strømninger. Leon Russell er stadig i live og kan høres fit for fight på dette nye album, hvor han finpudser sit måske musikalske testamente. SOHN består hovedsageligt af produceren Christopher Taylor, der har opnået en del opmærksomhed omkring sin soul-innovative electronica. Don Williams afslutter med en gang solid og vellydende country af den allerbedste slags. Det er for øvrigt i dag helt legalt at indrømme, at man faktisk godt kan lide at lytte til god country, og det er et faktum, at genren nyder større respekt i USA end nogensinde.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Det er ganske vist…

Så blev det rigtigt forår, og som jeg hvert år siger til min kone…Hold da kæft, det har aldrig været flottere! Man kan have rejst det halve af jorden rundt, og hvad ved jeg. Det danske forår er simpelt hen noget af det smukkeste. Lyt til Beethovens berømte Forårssonate for violin og klaver og bliv herefter positivt overrasket over norske Airbag. De er blevet sammenlignet med ingen ringere end Pink Floyd! Fra Maine kommer Joel Thibodeau med Death Vessel og præsenterer overjordisk flot musik, produceret på Island med hjælp fra bl.a. Jónsi fra Sigur Rós. C.V. Jørgensens hofguitarist Aske Jacoby har været en tur i U.S.A. og har indspillet dette meget fine laid-back guitaralbum. Danske Jomi Massage viser på hendes nye album dystre og slagkraftige sange med klaveret som den faste følgesvend. Australske Kylie Minogue har udsendt stribevis af storsælgende pop albums, og hun ser godt nok fræk ud på mange musikvideoer. Maria Montell behøver vist ingen nærmere præsentation. Efter 9 års pause er hun hjemme igen, klogere og mere moden end nogensinde. Mere dansk, uden dog at lyde det, er The Mountains med Michael Møllers stemme i front. Storladen synthpop. Nikolaj Nørlund sætter musik til sit lyriske univers, og det er han måske en af de bedste til herhjemme. Fra Kansas kommer Seventh Key og slutter af med at spolere den fredelige forårsaften med deres storladne rocklyd og flotte vokalharmonier.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Grøn er vårens hæk.

Også med kælenavnet Aprilvise, skrevet omkring 1820 af Poul Martin Møller (ham med En dansk Students Eventyr). Der kommer fortsat meget god musik på hylderne. Lyt blot til dette udvalg af nyheder.

Den københavnske trio Black Book Lodge debuterer her på vinyl med en gang stonerrock tilsat gode melodier og en intens atmosfære. Scorede 5 stjerner i Gaffa. Cage the Elephant fra Kentucky har især hittet i England med deres alternative indie-rock. Danske Chorus Grant udgiver deres andet album på vinyl . Det er en stærk og gennemført plade indenfor den mere eksperimenterende singer/songwriter tradition. Fra Missouri kommer Dawn Landes, kvindelig singer/songwriter med vaskeægte smuk americana. Engelske Metronomy låner lidt pop og synth og funk fra 80’erne og twister det på deres egen originale måde. Linda Perhacs debuterede i 1970 med albummet ”Parallelograms”, der lige siden har været omgivet af kult. Nu 32 år efter er hun på banen igen (!) med sine syrede og let obskure folk ballader. Den danske elektrorock duo Reptile Youth udsender deres andet album på vinyl, hvor de har tilstræbt den live-stemning, der er et af deres kendetegn.  Guitar ikonet Paul Rodgers (kendt fra bl.a. Free:  All right now) tager os med en tur down memory lane med denne samling klassiske blues og soul ballader. Multiterritoriale Shakira giver den fuld gas med sin energiske latinopotente dansemusik. De tre sidste indslag står i bluesmusikkens tegn og er vidt forskellige. Vores egen Thorbjørn Risager har begået et brag af en plade! Hold øje med hans koncerter i løbet af året. Der er noget at komme efter. Joe Louis Walker spiller lidt mere traditionel blues á la Chicago og omegn og til sidst en kvindelig sangerinde Layla Zoe fra Canada. Vi er lidt i 70’erne men på den absolut gode måde. Flot musik!

/Benny

Lyt til playlisten her: 

April come she will…

…sang Simon & Garfunkel  på deres legendariske andet album ”Sounds of silence” fra 1966. April er det spæde forårs måned og folk begynder at se lidt gladere ud i ansigterne. Der er dog en bestemt dato, der ikke er så glædelig og ikke må gå i glemmebogen. Jeg tænker naturligvis på den 9. april. Det er i år 74 år siden Danmark mistede sin frihed, på daværende tidspunkt på ubestemt tid. Må det aldrig ske igen! Tilfældigvis er der rigtig meget god dansk musik på den første indkøbsliste i denne måned.

Danske Artillery lægger ud med en gang heavy/trash metal med en flot international lyd. Bob Dylans musik blev fejret ved en jubilæumskoncert i Madison Garden i 1992. Foreligger nu i remastered udgave. Fra Manchester kommer brit-pop bandet Elbow med let minimalistiske vokalarrangementer. Der står også DK bag på Green Lives fra Århus. Folk inspireret indierock af fineste kaliber. Meget mere dansk bliver det ikke end med Hyldemors Grønsaligheder!  Der er bab på piben i selskab med Hans Vinding en aften i Saltlageret i København 1975. (Kun på vinyl selvfølgelig!). Til gengæld lyder Jens Lysdal ikke særlig dansk, hvilket skal ses som en ros til hans flotte folk og country inspirerede ballader, indspillet i selveste Austin, Texas. Leyla McCalla er cellist (!) og debuterer med en spændende CD med hovedvægten lagt på sange til hyldest af den sorte amerikanske digter Langston Hughes (1902-1967). Navneløs debuterer på LP med det ambitiøse ”Værk”, et flot og mættet lydbillede i postrockens tegn. Her er så Angel Olsens tredje udspil, og hun har på trods af efternavnet base i Chicago. Smuk og sitrende singer/song writing. Amerikanske Real Estate gør det ikke sværere end nødvendigt med deres iørefaldende melodier, her en lille hyldest til april. Ligeledes amerikanske Spain har ikke ladet høre fra sig i lange perioder. De var ellers et meget hot navn efter debut’en helt tilbage i 1995, men nu sker der så noget nyt, som dog alligevel lyder bekendt. Vi slutter med danske Two Trick Pony, der mest består af flotte kvindeharmonier backet op af massive guitarstemmer. Bestemt også af internationalt tilsnit.

/Benny

Lyt til playlisten her:

Marts igen

Det er lyset, der gør den afgørende forskel og heldigvis kommer der mere og mere af det her i marts måned.  En bivirkning er dog, at det samtidig skånselsløst afslører vintersnavs og gamle nullermænd allevegne! I boligen, i bilen, sommerhuset og hvis man har en båd, trænger den garanteret også til en ordendtlig omgang. Når man nu alligevel skal til at knokle med at pudse vinduer eller alt muligt andet, er det oplagt med musik til arbejdet! Blandt håndværkere er det almindeligt, så der må være noget om snakken med at det virker befordrende for arbejdet. Så her er eksempler på ny musik på biblioteket, der alt efter smag og behag kan gøre arbejdet lidt lettere. God fornøjelse!

Roseanne Cash, første barn af hendes berømte far , har aldrig lukreret på familienavnet, men har med egne evner og dygtighed skabt sig en karriere med stribevis af blændende udgivelser. Her er hendes nyeste. Samantha Crain fra Oklahoma er et ret ubeskrevet blad, men jeg er helt væk i hendes fortællende og let minimalistiske folkbaserede ballader. D.A.D. fejrer deres 30 års jubilæum med denne dobbelt-cd. Her er alt det bedste fra den danske supergruppe.  Harlemtrioen The Holmes Brothers har siden 80’erne leveret gode rytmer, baseret på solid blues  krydret med lidt soul og gospel. Juncker & Konservesfabrikken udfolder sig i dette hyldestnummer til en vis hr. Jørgensen, altså C.V.! Det slipper de ret godt fra. L.O.C. er blevet beskyldt for at dyrke lidt for sexistiske udtryk på sit seneste album. Døm selv, men det er jo en del af attituden indenfor genren! Irske James Vincent McMorrows musik lyder langt fra irsk, men kan vel nærmest betegnes som new folk med luftig synth underlægning . Pop Sverige slår til igen! Denne gang med baben Veronica Maggio, som har fået lidt ”voksen” back up fra Håkan Hellström. Fra countrymusikkens hjerte i Tennessee kommer Ashley Monroe, der debuterede som country darling som 19 årig. Efter at have hittet med Pistol Annies i 2011, er hun nu solo og leverer den ægte vare med Vince Gill som producer. Fra Athens, Georgia kommer Matthew Houck med projektet Phosphorescent. En singer/songwriter præstation, der af engelske aviser er blevet sammenlignet med ingen ringere end Kurt Cobain. Prefab Sprout, elsket engelsk 80’er band er stadig i live, hvilket kan høres på denne udmærkede udgivelse.  Jermey Spencer, guitarist i det originale Fleetwood Mac har ikke glemt det gode håndværk, hvilket dette fremragende bluestrack er et godt bevis på. Switchfoot kommer fra San Diego i Californien og leverer flotte pop arrangementer med vokalharmonier og interessant instrumentering. Til sidst kommer Warpaint fra Los Angeles, en pigekvartet med deres atmosfærefyldte indietronic vokaler.

/Benny

Lyt til playlisten her: 

Marts

Marts måned eller Thors måned, som den hed i meget gamle dage er den måned hvor sneen smelter. Den er også ekstremernes måned rent vejrmæssigt, idet den laveste temperatur nogensinde blev målt til – 24 ¤C i 1942 og den højeste til + 22,2 ¤C i 1990! Musik kan også være præget af ekstremer rent genremæssigt, og dette udvalg af nye CD’ere og vinyler, der bliver tilgængelige i marts spænder meget vidt. Lyt selv!

Engelske Daniel Avery udsendte sit første soloalbum i oktober sidste år. Electronica med inspiration fra Chemical Brothers og Underworld. Fra North Carolina kommer The Avett Brothers med rødder i bluegrass og folk, men med en klanglig glidende kobling til rock. Producer er ingen ringere end Rick Rubin. Fra England kommer Cocos Lovers med deres 3. album. Musikken er en fascinerende blanding af new folk med et stænk af afrikanske rytmer og en stemning af laid back americana. Legendariske folksinger Nick Drake nåede i sit korte liv (han blev 26 år) kun at indspille 3 plader. Disse har i dag kultstatus og har alle opnået maximum rating i Allmusic Guide, hvilket er usædvanligt. På sort vinyl foreligger her hans første LP (kan også lånes på CD). Med næsten en halv snes udgivelser bag sig, er Patty Griffin fra Maine ikke just ny i faget. Hun laver nogle forbandet flotte sange, og jeg kommer til at tænke lidt på måske gode gamle Emmylou Harris når jeg hører dem. På dette udspil medvirker Robert Plant på et par numre. Hiss Golden Messenger ligeledes fra North Carolina er hovedsageligt et tomands projekt, der meget originalt giver folk og country genren et touch af psykedelika. Jason Isbell var sanger og guitarist i outlaw bandet Drive-By Truckers, inden han i 2007 påbegyndte en solokarriere. Dette er hans sjette udspil med sydstatsrock af høj klasse. New Yorker soul/funk bandet Dap Kings med Sharon Jones som frontfigur har en lang historie bag sig, bl.a. som backing til Amy Winehouse. Her leverer de pure soul uden de store dikkedarer. Hvis der er nogen, der kan huske det fine amerikanske band Pavement, vil de også kunne nikke genkendende til navnet Stephen Malkmus. Det er blevet til seks flotte soloudgivelser, hvoraf den sidste her har lo-fi karakter. Fra Canada kommer trioen MonkeyJunk med deres sofistikerede bluesrock, der af amerikanske anmeldere blev nævnt som et af de bedste 10 albums indenfor sin genre sidste år. For metalfolket har vi denne gang Pelican fra Chicago.
Et rent instrumentalt udspil, flot komponeret og struktureret i genren ”art metal”. Danske post-grungere Surfact har genindspillet de bedste numre fra deres tre albums, nu i akustiske versioner. Et farligt projekt, men det holder fremragende! Fra Chicago kommer guitarist Dave Riley og mundharpespiller Bob Corritore, der her på pladen demonstrerer deres kærlighed til den ægte Chicago blues med dens rå og uspolerede lyd, og kors hvor det swinger!

Glem ikke musikken! Og husk så på, at der er fire Tycho Brahes-dage i marts, nemlig d. 1., 4., 14. og 15!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Musiksverige

Hur fan gör dom det?

Vi ved det jo godt alle sammen, og det er nogle gange pisseirriterende! Der er rigtig mange ting, svenskerne er gode til. De laver nogle af verdens bedste biler, de har formidable sportsfolk, gode krimiforfattere og så er der musikken! Der er noget særligt ved den svenske musik. Er det de store uendelige skove? Eller de forrevne klippekyster? De endeløse fjelde mod nord? Meget svensk musik er utrolig stemningsmættet og tonearten mol er klart overrepræsenteret. Dette er ikke en gennemgang af svensk musikhistorie, men smagsprøver på spændvidden i svensk musik. Vi starter med et par klassikere og så er der ellers fokus på populærmusikken med supergrupperne, den politiske scene, de mange fremragende kvindelige kunstnere plus det løse. Svensk visetradition er noget særligt, her fortolket af den store operatenor Jussi Björling, Svensk jazz er også et helt kapitel for sig, og Jan Johanssons fortolkninger i ”Jazz på svenska” har været en klassiker længe. En vise til, godt nok af en hollænder, men med et umiskendeligt svenskt touch. Svenskerne har altid været gode til at lade sig inspirere af amerikanske strømninger, især i populærmusikken i 50’erne og 60’erne. Anita Lindbloms gospel hit siger vist alt. Beatgrupperne fra 60’erne er tydeligvis også inspireret udefra. Der er vist ingen tvivl om, at Tages har lyttet til Beatles! Duoen Hansson & Karlsson var helt dem selv med deres kompositioner for trommer og orgel (prøv at få fat i nummeret Tax Free!). Men så skete det lige pludseligt: ABBA vandt melodi grand prix i 1974 med ”Waterloo” og herefter gik det stærkt. En stribe af megasælgende albums, verdensomspændende turnéer, succes uden ende, under stram kontrol af ”koncernchefen” Stikkan Andersson. Men alt får en ende, og i slutningen af 70’erne begyndte det at knirke. Hardcore ABBA analytikere mener allerede at kunne spore tendensen i teksten til ”Knowing me, knowing you” fra 1977. Det havde været virkelig vildt, og nu fik flere svenskere blod på tanden. Europe, Roxette, Ace of Base, The Cardigans og Kent fik alle international succes, men ingen nåede op på siden af ABBA. Sideløbende med den storkapitalistiske musikindustris fremkomster, groede en såkaldt alternativ politisk musikscene op i Sverige (i øvrigt ligesom i Danmark). Den var venstreorienteret og stærkt solidarisk med de undertrykte rundt omkring i verden. Hoola Bandoola Band var det store navn med Mikael Wiehe og Björn Afzelius i forgrunden. De fortsatte senere karrieren med et knap så voldsomt politisk udtryk. Bandet Blå Tåget sang rene parolesange, hvor teksten var vigtigere end det musikalske udtryk. En outsider kunne man kalde Robert Brobjerg, der både var politisk, men også finurlig lyrisk i sine sange, hvoraf nogle oven i købet var på engelsk! Her midt imellem er der så en strøm af forskellige bands med hver deres udtryk, nævnt i flæng Lustans Lakejer, Eldkvarn, Urban Turban, The Mopeds, Bo Kaspers Orkester m.fl.. Imperiet var måske det bedste new wave/punk band i perioden med karismatiske Joakim Thåström i front. Nævnes skal også Ulf Lundell, Sveriges svar på Bruce Springsteen, der med en alenlang karriere bag sig, er hele landets darling og til tider godt stof i sladderspalterne. I nyere tid har især kvindelige kunstnere sat deres umiskendelige præg på den svenske musikscene. Der synges engleblidt og følsomt inden for flere genrer, som viser, jazz, latin og soul-pop. Fælles for disse kunstnere er lækre produktioner, vellyd og igen et umiskendeligt svenskt touch. Sverige har selvfølgelig også en metalscene og en hip-hop kultur, men dem lader vi ligge i denne omgang. Ligeledes den stolte visetradition med bl.a. Bellman, Sjöberg og Taube som er et helt kapitel for sig. Lad os slutte af med et par modpoler i musikalsk udtryk: 70’er syrebandet Träd, Gräs och Stenar, lige kommet ud fra skoven med hjemmelavede musikinstrumenter og dagsaktuelle pop-babe Veronica Maggio.

Hvis man ønsker at vide mere om den svenske musikscene og f.eks. enkelte grupper kan man læse:

Tobias Petterson: The encyclopedia of Swedish progressive music 1967-1979 : from psychedelic experiments to political propaganda. 2007.
Carl Magnus Palm: ABBA : historien om supergruppen. 2008.
Håkan Steen: Kent : texter om Sveriges största rockband. 2007.

Bøgerne kan lånes på biblioteket, og det kan musikken selvfølgelig også!

/Benny

Lyt til playlisten her: 

Psykedelisk Rock

Syrerocken er tilbage i stor stil og har virkelig gjort sit indtog de sidste år. Alle med hang til Black Sabbath og The Doors vil finde noget på listen, de ikke kan stå for. Jeg har samlet noget af det, jeg mener, er det bedste inden for genren i øjeblikket.

Engelske Uncle Acid and the deadbeats spiller tung psykedelisk rock, der lyder som var det fra 1960érne. Bandet har gæstet Danmark nogle gange og spiller her igen den 27. marts i Pumpehuset. Dette er en af årets koncerter, jeg ser frem til i stor stil. I samme boldgade finder vi tyske Kadaver, der ligesom Uncle Acid and the deadbeats lyder som om vi er rejst 50 år tilbage i tiden.

På den danske musik scene kommer vi ikke udenom Spids Nøgenhat, der med deres seneste udgivlese ”Kommer med fred” har slået sig fast som et af Danmarks absolut bedste bands. Man kan ikke sige Spids Nøgenhat uden at sige Baby Woodrose, som også fortjener deres plads på listen med deres seneste album Third Eye Surgery.

Af andre fantastiske bands på listen kan nævnes Hot Lunch, Dead Meadow, Pentagram, Torche, Floor og Siena Root.      

Katrine

Lyt til playlisten her:

Februar

Her i februar skulle der være gode muligheder for at se nordlys. Vel at mærke i Lappland, eller lignende steder! Det har selvfølgelig umiddelbart intet med musik at gøre, men så alligevel… Skønheden er vel til fælles, så her er smagsprøver på god musik fra uge 3 og 4. Skotske Boards of Canada får her en revival på vinyl, men kan selvfølgelig også høres på CD. Ambient techno på et højt niveau, især skal fremhæves mesterværket fra 1998 ”Music has the right to children”. Vores allesammens Allan Olsen her live med hjælp af bl.a. Marie Bergman, Randi Laubæk og Annika Aakjær i optagelser fra Det Kongelige Teater og Musikhuset i Århus sidste år. Fra hovedstaden debuterer dansk/svensk/australske Sink Ships kun på vinyl med en samling gennemarbejdede og americana inspirerede sange, som anmelderen i Gaffa betegnede som ”overbevisende”. Lyt selv! ”The Boss” behøver ingen nærmere præsentation. Der har været lidt delte meninger om hans seneste udspil, som indeholder bl.a. covernumre og diverse overskudsmaterialer. Måske ikke hans bedste album, men det er stadig Springsteen! New Zealandske lo-fi lydmagere Unknown Mortal Orchestra, her med en mini-LP (ep) optaget hjemme i kælderen. Fra Seattle kommer indie folk/rock bandet The Head and the Heart med deres to første udgivelser, og skal man tage navnet på bandet for pålydende, kan man godt sige at deres musik taler både til hjernen og hjertet. Vidunderdrengene Kenny Loggins og Jim Messina lavede i 70’erne en række lækre og iørefaldende popsange, som de begejstrede et ret stort publikum med. Her foreligger nogle klassiske live-optagelser fra 1972-73, som jeg synes står distancen.

Musik skal der til, og husk så at forsyne Jer rigeligt til vinterferien!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Laaang januar!

Januar er en lang og kold og dyr måned, der nogle gange kan synes uendelig. Det er meget godt med udsalg, men når man nu har brugt alle pengene på julegaver…? Nå, men så skal det gøre godt med lidt god musik til de lange mørke aftener. Her er lidt smagsprøver på de første nyanskaffelser i det nye år. Vi lægger ud med århusianske Annette Bjergfeldt, som her på sit 3. album synger på modersmålet. Flot album! Det er ikke hver dag, det kan lade sig gøre at høre Nick Cave live, så i stedet kan man lytte til denne live-CD, optaget sidste år på radiostationen KCRW i Californien. På vinyl foreligger nu 3 af Eric Claptons midthalvfjerdser plader, så nye unge lyttere kan passende starte her. Chris Eckman fra tidligere Walkabouts har udgivet et storslået ”roadtrip” album af høj klasse i bedste stil med Springsteens klassiske Nebraska fra 1982. Marie Fredriksson fra hedengangne Roxette har overvundet sin sygdom og synes igen at være i fin form på dette flotte, typisk svenske popalbum. Fra Portland, Oregon kommer instrumentalbandet Grails, hvis lag-på-lag inciterende let psykedeliske univers virker stærkt dragende. Efter en pause på 17 (!) år er Mazzy Star (She hangs brightly) tilbage på deres oprindelige spor med en samling lette og sfæriske drømmeagtige popsange. Techno nouveau af banebrydende kvalitet, skrev de engelske anmeldere om Teeth of the Sea. Døm selv! Vi slutter af med new folk sangerinden Ruth Theodore, som blev rost til skyerne af ”The Guardian” for sit debut-album fra i sommers.

God fornøjelse, og husk det er gratis at låne musik på biblioteket!

/Benny

Lyt til playlisten her:

Godt nytår!

År 2013 er ved at rinde ud, og her er lidt smagsprøver på de sidste indkøb af musik. Vi lægger ud med en hyldest til vinylen i form af klassiske radiooptagelser med The Beatles, sendt af BBC i perioden 1963-65. (Kan også lånes på CD). Amerikanske bEEdEEgEE, hvis kryptiske navn står for initialerne for Brian DeGraw er et soloprojekt af den tidligere bagmand i Gang Gang Dance. Indietronica af den mere avancerede slags. På vinyl og CD. Den tyske pianist Nils Frahm er med sine egne kompositioner med rødder både i det klassiske (Satie) og det elektroniske ude med en samling tonelege, det nok er værd at bruge lidt længere tid på. L.A. bandet Kisses præsenterer noget så underfuldt som en gang 70’er disco med et moderne anstrøg af indie-pop. Svensk rocks Bruce Springsteen, altså Ulf Lundell er ude med endnu en samling forrygende rock ballader, som er en veteran værdig! Multikulturelle og multiinstrumentale Dave Matthews Band har oprindeligt rødder i Sydafrika, men spiller en bredt funderet ”voksenrock” her på deres 7. album produceret af legendariske Steve Lillywhite. Fra Portland, Oregon kommer heavy stoner rockbandet Red Fang med en samling ”anything goes” udladninger, som også rockfolket skulle kunne tåle at lægge ører til! Vi runder af med amerikanske White Denim, der på deres anden udgivelse fortsætter stilen med en gang progressiv garagerock med muntre klanglige og melodiske indfald.

Godt nytår! Take care! Og husk så at bruge Jeres musikbibliotek også i det nye år!

/Benny

Lyt til playlisten her: